Forfatter: Edward Rutherfurd
Serie: -
Forlag: Hodder & Stoughton
Sideantal: 743
Udgivet: 2013
Oversat til dansk: Paris
Læst på: Engelsk
Stjerner: 5/5
Fire familier udgør guiderne igennem historiske begivenheder fra før og efter den Franske Revolution. Fra subjektive standpunkter gengives jødeforfølgelserne, kampen imellem protestantisme og katolicisme og aristokraternes storhed og forfald.
Paris er ligeså meget en roman om at være en del af historien som at være med til at skabe historien; det er en roman om menneskers og nationers egoisme, fordomme og ambitioner, men også om deres forbindelser, næstekærlighed og idealer om en bedre verden.
Lange romaner kan være noget af det værste og noget af det bedste. For mens en roman, der trækker i langdrag, dræber ens læselyst og får en til at tælle antallet af sider til bogens slutning, genererer en fængslende roman kun glæde ved tanken om det høje sideantal. Heldigvis er Paris af den sidstnævnte slags. Edward Rutherfurd gør en dyd ud af at runde sine karakterer, så de alle har dybde til sig, og både de kvindelige og de mandlige personager besidder gode og dårlige sider, hvilket netop er det, der gør dem så virkelighedstro. Og så fantastiske at læse om.
Samtidigt mestrer Rutherfurd kunsten at formidle det komplekse net kaldet historien på en smuk og let tilgængelig facon for sine læsere; der veksles mellem middelalderen og den tidlige moderne tid. Det hjælper, hvis man besidder en vis forhåndsviden omkring verdenshistorien, især da der indimellem skal holdes styr på blandt andet krige, adskillige franske konger og de forskellige landes udenrigspolitik, men eftersom en del af de politiske og historiske aspekter bliver forklaret af voksne til børn, er det overkommeligt at læse om.
I hverdagens travlhed er den litterære virkelighedsflugt til Paris en fornøjelse, som jeg selv søgte igen og igen og igen. Jeg var med til at bygge Eiffeltårnet og konverserede med selveste Gustave Eiffel; jeg deltog i Victor Hugos begravelse, hvor jeg havde den bedste udsigt; jeg besøgte Monets fortryllende have; og jeg var vidne til Ernest Hemingways stædighed og genialitet. Kulturelle delikatesser blev serveret til mig på et blankpoleret sølvfad, og jeg er overbevist om, at hvis man kan værdsætte disse, vil man elske fortællingen. Sjældent har jeg lært så meget af at læse en roman, og jeg tog mig selv i at forsøge at formidle den nyerhvervede viden videre til andre mennesker, fordi jeg rummede så mange spændende fakta om en by, rig på kultur og rig på indflydelse over resten af verden.
Paris er ligeså meget en roman om at være en del af historien som at være med til at skabe historien; det er en roman om menneskers og nationers egoisme, fordomme og ambitioner, men også om deres forbindelser, næstekærlighed og idealer om en bedre verden.
Hemingway reached over and poured her some wine.
'Maybe it's in the eye of the beholder,' he said. 'Paris has always been proud of being a cultural centre ever since the university was set up ... History may or may not remember the recent French presidents, but it's going to remember the Impressionists, and the Ballets Russes, and Stravinsky, and Picasso I suspect, all together. So what will Paris be? The memory of all those wonderful things. We remember Napoléon, the Corsican, and Eiffel, who was Alsatian, and most of us remember that Ben Franklin lived here. That's Paris.' He grinned. 'Paris became an international city, so now it belongs to all of us. Everyone in the world.'
Lange romaner kan være noget af det værste og noget af det bedste. For mens en roman, der trækker i langdrag, dræber ens læselyst og får en til at tælle antallet af sider til bogens slutning, genererer en fængslende roman kun glæde ved tanken om det høje sideantal. Heldigvis er Paris af den sidstnævnte slags. Edward Rutherfurd gør en dyd ud af at runde sine karakterer, så de alle har dybde til sig, og både de kvindelige og de mandlige personager besidder gode og dårlige sider, hvilket netop er det, der gør dem så virkelighedstro. Og så fantastiske at læse om.
Samtidigt mestrer Rutherfurd kunsten at formidle det komplekse net kaldet historien på en smuk og let tilgængelig facon for sine læsere; der veksles mellem middelalderen og den tidlige moderne tid. Det hjælper, hvis man besidder en vis forhåndsviden omkring verdenshistorien, især da der indimellem skal holdes styr på blandt andet krige, adskillige franske konger og de forskellige landes udenrigspolitik, men eftersom en del af de politiske og historiske aspekter bliver forklaret af voksne til børn, er det overkommeligt at læse om.
'So do you want to change the world?'
'No. Because the world's been pretty good to me. But I like to try to discover the truth about how things look.'
I hverdagens travlhed er den litterære virkelighedsflugt til Paris en fornøjelse, som jeg selv søgte igen og igen og igen. Jeg var med til at bygge Eiffeltårnet og konverserede med selveste Gustave Eiffel; jeg deltog i Victor Hugos begravelse, hvor jeg havde den bedste udsigt; jeg besøgte Monets fortryllende have; og jeg var vidne til Ernest Hemingways stædighed og genialitet. Kulturelle delikatesser blev serveret til mig på et blankpoleret sølvfad, og jeg er overbevist om, at hvis man kan værdsætte disse, vil man elske fortællingen. Sjældent har jeg lært så meget af at læse en roman, og jeg tog mig selv i at forsøge at formidle den nyerhvervede viden videre til andre mennesker, fordi jeg rummede så mange spændende fakta om en by, rig på kultur og rig på indflydelse over resten af verden.
.jpg)
