Viser opslag med etiketten bloggen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bloggen. Vis alle opslag

mandag den 2. december 2013

And the winner is ...

Jeres elskværdige kommentarer til min fødselsdags giveaway varmede mit hjerte og mindede mig atter om, hvor meget jeg elsker at befinde mig i det infinite bloggerunivers. Tusinde tak! Jeg har noteret mig alle de mange anbefalinger, hvoraf en del var mere eller mindre ukendte for mig, og andre allerede stod på min to-read-liste. Førstnævnte bidrager til min ønskeliste til jul, mens sidstnævnte har øget mine forventninger til bøgerne. Nu til den heldige vinder, der blev fundet ved lodtrækning!





TILLYKKE, TILLYKKE, TILLYKKE til Piskeriset, som valgte Throne of Glass af Sarah J. Maas. Du får fluks en mail fra mig. Jeg håber, at du bliver ligeså glad for bogen, som jeg selv er!

torsdag den 31. oktober 2013

Birthday Giveaway

På trods af det ikke bliver omtalt så tit på bloggen, elsker jeg at skrive fiktion i form af poesi, noveller og romaner, men jeg har i årevis, som I ved, også dedikeret en del af min fritid til blogging, skrivning i en helt anden boldgade. Oplevelser, hvad enten i forbindelse med bøger, film, musik eller arrangementer, såvel som tankestrøg om hverdagen og livets forunderligheder fortjener at blive delt og diskuteret. Det er en befriende ting at blogge; omvendt er det en inspirerende ting at læse blogs. Og jeg kunne ikke forestille mig at stoppe med nogen af delene i fremtiden.

I anledning af bloggens 4-års fødselsdag i forgårs besluttede jeg mig for at skyde en giveaway igang, som med sikkerhed vil glæde mange af mine trofaste læsere, der gør det at blogge til noget helt særligt. For hvad ville en blog være uden sine læsere? Når jeg reflekterer over bloggens levetid og bladrer i mine gamle indlæg, er det tydeligt for mig at se, hvordan min skrivestil blev mere defineret, mine indlæg mere velbegrundede og mine billeder mere fængende, efterhånden som tiden gik sin gang. Foruden min egen stigende interesse i bloggen, skyldtes disse forbedringer til dels også tanken om, at jeg gerne ville glæde mine læsere, som til gengæld glædede mig ved deres besøg og bidrag i kommentarfeltet. Jeg håber på, at det lykkedes, men I, læserne, skal altid være velkomne til at nævne det, som I mangler eller ligefrem savner på Merry Reading!

Nu til min giveaway. Jeg har faktisk haft svært ved at beslutte mig for, hvad der skulle udloddes i denne giveaway, da jeg gerne stå fuldt ud inden for præmien. Som regel er bloggen fyldt med anbefalinger; denne gang får I en læseoplevelse med på vejen, der består af en af de bøger, der betyder noget for mig og er anmeldt på bloggen. 







For at der skal være noget til enhver smag besluttede jeg mig for disse fire fantastiske femstjernede bøger (alle med blå forsider, hvilket er ren tilfældighed). Det blev til The Ocean at the End of the Lane af Neil GaimanThrone of Glass af Sarah J. MaasLife of Pi af Yann Martel og Wicked Lovely af Melissa Marr (vær opmærksom på, at hvis I vælger The Ocean at the End of the Lane, forudbestiller jeg bogen i paperbackformat til jer, som først udkommer d. 16. januar 2014). 

I kan altså vinde én af de ovenstående bøger ved at fortælle mig i kommentarfeltet hvilken bog, jeg ikke kan være foruden at have læst - hvilken bog, der vil ændre mit liv, få mig til at lave en sejrsdans på mit værelse, hulke mig selv i søvn eller noget helt fjerde. På min Goodreads hylde får I en oversigt over allerede læste bøger. Husk også at udpege jeres præmie og opgive en e-mail, jeg kan fange jer på. Konkurrencen kører en måned, det vil sige frem til d. 30. november 2013. Held og lykke, kære læsere!

onsdag den 2. oktober 2013

Don't-Stress-Plan-Cause-You're-Gonna-Make-It



Bloggen er ikke glemt, blot nedprioriteret for en stund, da jeg i løbet af de næste mange dage har meget at forberede i forbindelse med studiet. Den bedste metode til at få overblik over planerne er for mit vedkommende at skrive det ned; fragmenter af forberedelse virker harmløs i modsætning til deadlines, der lurer i baghovedet. En sirligt udformet plan pryder derfor opslagstavlen på mit skab, som jeg dagligt står ansigt til ansigt med, og for at opmuntre mig selv har jeg kaldt planen Don't-Stress-Plan-Cause-You're-Gonna-Make-It - og det tror jeg fuldt ud på, at jeg kan!

onsdag den 20. marts 2013

Quiet much?

Oh, well. Jeg har denne uge været i gang med at skrive to såkaldte midterms - midtvejsessays - der skal bestås for at fortsætte på 2. semester. I går afleverede jeg det ene i Makings of the English-Speaking World II, og så mangler jeg bare lige at færdiggøre British Literature After 1800. Det har været enormt hjernevridende at skulle koncentrere sig om to eksamener på samme tid, og jeg har derfor ikke kunnet vende blikket mod bloggen. Til gengæld har jeg planlagt et par længere blogindlæg, som jeg satser på at få skrevet i løbet af påskeferien næste uge. Wuhuu!


Jeg håber forresten, at I kan lide billedet, som jeg tog og redigerede for laaang tid siden.

torsdag den 30. august 2012

You stole my heart, now I'm gonna steal yours

Det skal ikke være en hemmelighed, at der foregår en masse - som i en MASSE - i mit liv lige i øjeblikket. Som I nok ved, blev jeg i sidste måned optaget på engelsk-uddannelsen på Københavns Universitet. De sidste to uger er forløbet med en masse hyggelige introdage og en fænomenal rustur i selskab med min årgang og en håndfuld skøre tutorer. Desuden er jeg ved at tage mit kørekort, og i går bestod jeg min teoriprøve med 0 fejl, hvilket er ret overraskende, da alt det med biler ikke er min stærkeste side. Jeg er inde i en periode, hvor livet føles helt og igennem vidunderligt trods søvnmangel og en masse ubesvarede spørgsmål med hensyn til min fremtidige boligsituation.

Jeg vil inderligt gerne opdatere bloggen ligeså hyppigt, som jeg plejer, men jeg tvivler på, at jeg får tid til det, da mit studie begynder på mandag. På grund af mit nye skema blev jeg denne uge nødt til at opsige mit dejlige fritidsarbejde som piccoline efter ca. 4 år, så I kan nok forstå på det hele, at jeg får en ret presset hverdag fremover mest af alt, fordi jeg pendler frem og tilbage imellem hjemmet og universitetet. Dette stjæler dagligt ca. 2½ time af min tid. Oveni det kommer selvfølgelig al forberedelsen til timerne FORUDEN det hav af sociale aktiviteter på EnGeRom, som jeg ynder at tage del i (EnGeRom er instituttet for Engelsk, Germansk og Romansk).

Der skal nok stadigvæk komme boganmeldelser i ny og næ, som der hele tiden har gjort, men indlæggene indimellem disse bliver færre. Jeg håber, at I kan bære over med mig og eventuelt krydse fingre for, at jeg på et tidspunkt får mere tid at gøre godt med. I skal vide, at jeg værdsætter hver eneste søde læser og kommentar, og begge dele giver mig mod på at fortsætte skriverierne.

lørdag den 7. juli 2012

We should not be scared of new things. We should embrace them.


Som I nok kan se, har jeg atter fået en ny header på bloggen. Jeg har leget med nogle billeder, jeg selv har taget, i Photoshop, og dette er resultatet, der kom ud af det. Headeren afspejler fint den danske sommer. En del regn, lidt solskin og en knivspids magi.

torsdag den 29. marts 2012

Forårsforandring

Så er der en ny header på bloggen, der består af en række billeder, som jeg selv har taget. Jeg håber, I synes om denne lille forandring. Min inspiration kommer af det dejlige forårsvejr, som i tirsdags næsten kunne betegnes som sommervejr med de 18 grader, der var. Den dag grillede jeg for første gang i 2012 med en masse gode venner og veninder. Jeg kunne godt bruge mere af den slags sol og varme!

mandag den 24. oktober 2011

Længe siden ...

Jeg har været ualmindelig dårlig til at skrive indlæg. Hver gang jeg beslutter mig for, at NU skal det være, nu skal jeg blive mere aktiv, så bliver jeg det præcis modsatte. Denne gang vil jeg derfor ikke prøve at tvinge mig selv til at skrive flere indlæg. Jeg vil i stedet bare se tiden an og skrive, når jeg føler for det.

Her til aften har jeg skrevet en anmeldelse af A Game of Thrones, som jeg blev færdig med i efterårsferien. Jeg håber, at I har mod på at læse og kommentere anmeldelsen. Savner at befinde mig i bloggernes verden og diskutere bøger med andre bogbloggere. Jeg håber, at I har det godt derude og får læst en helt masse. :)

mandag den 17. januar 2011

NY BLOGTITEL!

Merry Reading!
Merry Reading!
Merry Reading!
Merry Reading!
Merry Reading!


Som I alle sammen kan se, har jeg fået ny blogtitel. Det oprindelige navn, Det Kaotiske Skrivebord, passede bedre til min idé om, at bloggen skulle handle om skrivning. Men som I nok har opdaget, handler min blog langt mere om læsning/bøger. Derfor har jeg ændret titlen til Merry Reading!, som oversat betyder Glædelig Læsning. Jeg håber, at I synes om mit valg af blogtitel.

tirsdag den 21. december 2010

Nyt på bogreolen #4

Det betyder for mit vedkommende også, at jeg nærmer mig en hel masse fødselsdag. D. 22. er det nemlig min storebrors fødselsdag, d. 24. er det min fars fødselsdag (ja, på juleaften!) og d. 26. er det en af mine venners. Dette år fylder min ven 18 år, så det er en ret stor fødselsdag for ham. Jeg var ude at gøre de sidste juleindkøb i går, og det var som om en tung vægt lettede fra mine skuldre. At give gaver er noget, som jeg holder meget af at gøre, men nogle gange kan det være ret så besværligt at finde dem. Især, fordi jeg bestræber mig på at give så personlige gaver som muligt. Det kan nogle gange blive en dyr affære, men andre gange sparer jeg også penge derved. I år er jeg ret tilfreds med, hvad jeg har fundet frem til. Da jeg fotograferer, har jeg fået indrammet et smukt fotografi af en mor og en datter, som jeg tog oppe i Nordjylland ved Vesterhavet, til min far.

Mænd der hader kvinder - Stieg Larsson ♥ Pigen der legede med ilden - Stieg Larsson ♥ Luftkastellet der blev sprængt - Stieg Larsson

Foruden gaverne fik jeg også købt lidt til mig selv - herunder en bluse, undertøj og Stieg Larssons Millennium trilogi, som består af Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt. Bl.a. min mor har gang på gang anbefalet mig disse bøger, men først da jeg fandt dem til 40 kr. pr. stk. i Kvickly, valgte jeg at følge hendes råd. Nu er de i hvert fald købt og har fået bolig på min reol. Så må vi se, hvornår jeg kommer i gang med dem. Forhåbentlig snart. Jeg glæder mig, eftersom filmene fanger mig, men jeg tror først, at det bliver engang efter nytår.

By the way. Jeg har fået nyt design på bloggen, som står i stærk kontrast til vintermørket udenfor. Jeg ønskede mig noget lyst og luftigt og knap så mørkt og dystert som mit tidligere design, fordi jeg ser nok af det dystre, når jeg kigger ud af vinduet. Forhåbentlig, kan I også lide det eller i hvert fald lære at leve med det. Hæhæ. :D Fra arbejdet fik jeg i dag min julegave, som var et gavekort på 300 kr. Gavekortet kan nærmest bruges alle steder, så jeg ser frem til at bruge det i januar på udsalg!

lørdag den 27. november 2010

Lidt nyt på bloggen

Jeg har haft travlt, og jeg behøver vidst ikke at fortælle med hvad. ;) Men jeg har tilføjet lidt forskelligt på hjemmesiden i mellemtiden. Bl.a. hvilken bog jeg lige i øjeblikket er i gang med (hvilket nu er ingen, idet jeg har lige afsluttet en lille ungdomsroman). Desuden er der kommet en liste over alle de bøger, som jeg har læst i år 2010. I er velkomne til at spørge ind til dem. Næste år planlægger jeg at læse lidt færre, men så tage fat på den gamle litteratur, der er lidt tungere - eller i hvert fald litteratur, der foregår i gamle dage - fordi det jo interesserer mig en heeeel del.

Det går jo bare fremad med NaNoWriMo. Mangler lidt under 3000 ord for at være en VINDER! Jeg skal nok komme med en refleksion på bloggen over mine dage med skriveriet. :D I kan tro, at jeg har fået  meget ud af det. Mere end jeg nogensinde havde turdet håbe på, og det er en ubeskrivelig følelse. Inden jeg kommer alt for meget ind på det, kan jeg fortælle, at jeg igennem denne måned er kommet tættere på min fortællerstemme. Jeg har lært at skrive, før jeg tænker. Det lyder spøjst, men jeg har nærmest fortalt mig selv en historie, frem for bare at have skrevet en. Romanen er kommet ud af mine fingre, og det er lidt skræmmende, fordi det ikke altid har virket som om, at det er mig, der har skrevet den. Men nu vil jeg heller ikke afsløre for meget. Håber, at I har det godt derude og nyder den irriterende sne, men smukke sne. Her er nogle billeder, der er taget i dag i min have.

fredag den 29. oktober 2010

Velkommen til Det Kaotiske Skrivebord!

Mit allerførste indlæg på denne blog bliver en lille velkomst. Jeg er rigtig glad for, at I har lagt vej forbi min blog. Det betyder utrolig meget at få kommentarer, når man skriver indlæg - især når man er ny - hvilket jeg ved fra mine tidligere erfaringer med blogging. Det er et super fænomen, der giver plads til kreative udfoldelser og i det hele taget muligheder for at dele erfaringer om alt mellem himmel og jord.

Jeg vil fortælle jer lidt om min knap så lange historie i blogverdenen. I maj måned oprettede jeg min første 'rigtige' blog, der omhandlede mode. Jeg må indrømme, at det var spændende til at begynde med, og jeg blev fristet til det ene efter det andet, når jeg skulle skrive mine indlæg. Det var også sjovt at lægge billeder ud af nye køb, dagens outfit o.l., men efter kun et halvt år falmede min egen interesse for bloggen. Den føltes ikke personlig nok i forhold til alt andet, som jeg skrev, og jeg besluttede mig derfor at tage en pause fra den på ubestemt tid.

Næste måned går jeg i gang med et skriveprojekt kaldet NaNoWriMo. NaNoWriMo står for National Novel Writing Month og foregår over hele verdenen. Kort beskrevet går det ud på at skrive en roman på en måned. Romanen skal mindst være på 50.000 ord - hvilket er en rigtig, rigtig mange ord. Her er det kvantitet frem for kvalitet, og fantasien skal køre på højtryk. Det er en stor udfordring, der sikkert vil få mig til at blive både frustreret, overglad, træt og lykkelig. Jeg har af den grund brug for et sted, hvor jeg kan skrive om mine tanker, min inspiration og tja, alting. Så jeg håber selvfølgelig, at I vil følge med mig og ligeledes dele jeres tanker osv. med mig. :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...