På trods af det ikke bliver omtalt så tit på bloggen, elsker jeg at skrive fiktion i form af poesi, noveller og romaner, men jeg har i årevis, som I ved, også dedikeret en del af min fritid til blogging, skrivning i en helt anden boldgade. Oplevelser, hvad enten i forbindelse med bøger, film, musik eller arrangementer, såvel som tankestrøg om hverdagen og livets forunderligheder fortjener at blive delt og diskuteret. Det er en befriende ting at blogge; omvendt er det en inspirerende ting at læse blogs. Og jeg kunne ikke forestille mig at stoppe med nogen af delene i fremtiden.
I anledning af bloggens 4-års fødselsdag i forgårs besluttede jeg mig for at skyde en giveaway igang, som med sikkerhed vil glæde mange af mine trofaste læsere, der gør det at blogge til noget helt særligt. For hvad ville en blog være uden sine læsere? Når jeg reflekterer over bloggens levetid og bladrer i mine gamle indlæg, er det tydeligt for mig at se, hvordan min skrivestil blev mere defineret, mine indlæg mere velbegrundede og mine billeder mere fængende, efterhånden som tiden gik sin gang. Foruden min egen stigende interesse i bloggen, skyldtes disse forbedringer til dels også tanken om, at jeg gerne ville glæde mine læsere, som til gengæld glædede mig ved deres besøg og bidrag i kommentarfeltet. Jeg håber på, at det lykkedes, men I, læserne, skal altid være velkomne til at nævne det, som I mangler eller ligefrem savner på Merry Reading!
Nu til min giveaway. Jeg har faktisk haft svært ved at beslutte mig for, hvad der skulle udloddes i denne giveaway, da jeg gerne stå fuldt ud inden for præmien. Som regel er bloggen fyldt med anbefalinger; denne gang får I en læseoplevelse med på vejen, der består af en af de bøger, der betyder noget for mig og er anmeldt på bloggen.
For at der skal være noget til enhver smag besluttede jeg mig for disse fire fantastiske femstjernede bøger (alle med blå forsider, hvilket er ren tilfældighed). Det blev til The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman, Throne of Glass af Sarah J. Maas, Life of Pi af Yann Martel og Wicked Lovely af Melissa Marr (vær opmærksom på, at hvis I vælger The Ocean at the End of the Lane, forudbestiller jeg bogen i paperbackformat til jer, som først udkommer d. 16. januar 2014).
I kan altså vinde én af de ovenstående bøger ved at fortælle mig i kommentarfeltet hvilken bog, jeg ikke kan være foruden at have læst - hvilken bog, der vil ændre mit liv, få mig til at lave en sejrsdans på mit værelse, hulke mig selv i søvn eller noget helt fjerde. På min Goodreads hylde får I en oversigt over allerede læste bøger. Husk også at udpege jeres præmie og opgive en e-mail, jeg kan fange jer på. Konkurrencen kører en måned, det vil sige frem til d. 30. november 2013. Held og lykke, kære læsere!
Fire år. Hold da op! Tillykke :) Jeg glæder mig til at læse med de kommende fire år - eller mere ;)
SvarSletJeg synes simpelthen ikke, du kan leve uden at få læst Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh. Den er så smuk! :)
Hvis jeg vinder, kunne jeg godt tænke mig The Ocean At The End Of The Lane af Neil Gaiman :)
ireneejensen @ hotmail . com
Stort tillykke med bloggens fødselsdag! Fire år er lang tid, men fortsæt endelig med det gode arbejde!
SvarSletJeg kan desværre ikke komme ind på din Goodreads, da din profil er angivet som privat, så nu må vi se, om jeg rammer en bog, du har læst. Faktisk vil jeg være så fræk at anbefale dig en hel serie! Sagaen om Isfolket er en serie bestående af syvogfyrre(!) bind skrevet af den norske forfatter Margit Sandemo. Bøgerne er oversat til dansk og kan i hvert fald lånes på biblioteket (jeg selv har lånt dem der, da jeg kun har de første seks bøger, men jeg vil rigtig gerne have hele serien). Serien har både fået mig til at tænke over tilværelsen, juble af glæde OG græde af grin – den er simpelthen intet mindre end fantastisk! Skulle du en dag få lyst til at kaste dig over en længere serie, kan jeg varmt anbefale den.
Skulle jeg gå hen at vinde, kunne jeg meget godt tænke mig The Ocean at the End of the Lane, og i så fald kan jeg kontaktes på MetRas79@hotmail.com.
Fortsat god dag! :-)
Hip Hurra det er bloggens fødselsdag! Et stort TILLYKKE det skal bloggen ha!
SvarSletJeg vil anbefale dig ”A Spell for Chameleon” af ” Piers Anthony.
Du tænker sikkert Piers Anthony, virkelig? Ja, Piers Anthony . A Spell for Chameleon er den første bog i Xanth serien, og alene er den ikke ligefrem et mesterværk. Selv Anthony kalder sin Xanth serien ' toilet læsning'. Dog fik jeg denne bog, da jeg var 10, af min søster. Hun fortalte mig, at jeg ville forelske mig i den. Jeg var meget skeptisk, men jeg læste den alligevel - og som jeg nu fik læst bogen, opdagede jeg, at jeg faktisk havde manglet denne bog i mit liv. Det var denne bog, som kastede mig ind i fantasien magiske genré!
Alle i Xanth er født med en magisk talent. Alle undtagen Bink , som er forvist til ' Mundania "( vores verden ), medmindre han kan opdage hans talent. Serien startede det hele. Hele min kærlighed til fantasy! Efter denne bog, måtte jeg bare læse hele serien!
Og ja jeg har genlæst denne serie et par gange nu :)
Skulle du have læst denne, så vil jeg anbefale Harriet Spy, den startede min kærlighed til stærke kvindelige karakterer!
Skulle jeg være en vinder, kunne jeg godt tænke mig "Wicked Lovely af Melissa Marr "
Mail: kathy.elisabeth@live.dk
4 år? Hvor er det dog fantastisk. Jeg elsker simpelthen din blog så højt, og nyder det fine lille rum, du har skabt herinde med plads til smukke bøger, kritik og inspiration. Det er en fornøjelse.
SvarSletEn bog jeg længe har haft lyst til anbefale dig, er "Rebecca" af Daphne du Maurier. Med en spillevende pensel maler du Maurier smukke billeder med sit sprog, og konstuerer de fineste sætninger, man har lyst til at nedskrive og citere for evigt. Hun vækker jagende billeder af gotik og illusion, og når den sidste sætning på den sidste side læses, er det som om hele historien bliver vendt på hovedet. Bogen er jagende og fyldt med vage hentydninger og fortidens følelser, der vækkes til live. Du Maurier leger med en upålidelig fortæller, og en jagende kvindeskikkelse. Det er fantastisk, og det er en historie med så megen dybe og indlevelse, at man aldrig helt vil glemme den.
"Rebecca" er en af mine yndlingsbøger, og ophaveren til et af mine yndlingscitater: “If only there could be an invention that bottled up a memory, like scent. And it never faded, and it never got stale. And then, when one wanted it, the bottle could be uncorked, and it would be like living the moment all over again.”
Det er nogle skønne bøger, du har udvalgt her! Hvis jeg vinder, vil jeg gerne drømme om "Throne of Glass" af Sarah J. Mass, som er den eneste af de viste vidundere, jeg faktisk ikke ejer i forvejen.
<3 Rikke, prikkerikkekrikke@yahoo.dk
Tillykke med bloggen :) Nu kan jeg heller ikke se din goodreadsprofil, så håber jeg rammer en bog, du endnu har tilgode.
SvarSletPindsvinets Elegance af Muriel Barbery er ret fantastisk, og den rørte mig virkelig, så den synes jeg du skal læse, hvis du ikke allerede har haft den fornøjelse!
Hvis jeg er så heldig at vinde, vil jeg meget gerne have The Ocean at the End of the Lane. Og min mail kan du se, hvis du trykker på min profil :)
Tillykke med de 4 år! Det er en rigtig god blog du har, er en af dine nye læsere og syndes virkelig dine oplæg gør ens dag bedre :D Jeg kan virkelig anbefale dig at læse "Særlige emner inden for ulykkesteori" som er en roman af Marisha Pessl
SvarSletTillykke :)
SvarSletJeg vil gerne anbefale dig Kaptajn Corellis mandolin af Louis de Bernieres. Det er den smukkeste kærlighedshistorie jeg længe har læst. Den er virkelig rørende og enormt velskrevet!
Jeg vil gerne vinde The Ocean .. af Gaiman :) mail: gittewinneche@hotmail.com
Tillykke!
SvarSletSiden du har læst Pride and Prejudice og The Fault in our Stars (som var dem jeg ville anbefale) vil jeg anbefale The Happiness Project af Gretchen Rubin. Det er en non-fiction bog, som omhandler Gretchen som gerne vil være gladere og derfor laver hun det her projekt. Bogen er skrevet i "måneder" så der er en udfordring til hver måned. Det er en af mine helt klare favoritter, og selvom jeg læste den for ½ år siden har jeg planer om at starte med at læse den til januar og læse et kapitel hver måned :) Den er virkelig god og man kan næsten ikke lade være med at læse i den.
Jeg vil gerne vinde Throne of Glass da jeg ikke har hørt andet en gode ting om den + det cover er til at dø for.
Jeg har forresten også en blog (bare på engelsk) http://little-missreader.blogspot.com/
og min mail: little-miss-random@live.dk
Sletjeg kan heller ikke se din bogliste, da jeg ikke bruger goodreads. Men jeg kaster mig ud i det alligevel, og vil anbefale dig at læse "Vi de druknede" af Carsten Jensen, en bog jeg tror de fleste unge mennesker umiddelbart vil gå udenom, men et eller andet træk i mig, og det er jeg så glad for. Det er en virkelig lækker bog.
SvarSletHvis jeg vinder kunne jeg godt tænke mig Life of Pi af Yann Martel.
Sarah
sarahsbythewayboeger.blogspot.dk
sarahbodk@hotmail.com
Jeg vil anbefale dig at læse 'Tidskortet' af Felix Palma. Det er en helt fantastisk (og hyggelig) fortælling som jeg selv har læst to gange (på trods af at jeg sjældent genlæser).
SvarSletFortællingen danner ramme om tre personers liv, som vikles ind i hinandens, som en labyrint af tid og tilfældigheder. Den foregår i 1800-tallet, der indgår kendte personligheder som Jack the Ripper, H. G. Wells og Bram Stoker, og bogen er bygget op omkring flere forskellige tidsparadokser. Jeg er vild med den :)
Hvis jeg vinder vil jeg gerne have 'Life of Pi' af Yann Martel :)
min mail er sidselbuchodgaard@gmail.com
Jeg fik lige taget et hurtigt kig tilbage i tiden. For jeg har ikke fulgt din blog i 4 år og kan derfor ikke vide hvad du alt har læst og dermed anmeldt, tillykke med de 4 år dog!! :)
SvarSletJeg tænker selvfølgelig at du har læst mere end du har anmeldt, så lidt svært er det jo, t finde en bog som du absolut skal læse.
Jeg har læst rigtig (!!) mange bøger selv, og i mange forskellige genrer.
Sidst fik jeg afsluttet Neil's Stardust. Nu er jeg stor fan. Så det vil helt sikkert også være hans bog jeg ville ønske mig her.
Men jeg tænker at du ikke kan leve uden: William S. Burroughs 'Naked Lunch'
-Kamille
Puha, nu har jeg scrollet hele din liste igennem, så nu håber jeg ikke at have overset nogle. Men jeg vil anbefale dig 3 bøger:
SvarSletDøde piger lyver/13 reasons why ikke af Jay Asher. Den ændrede ikke ligefrem mit liv, men den greb mig om hjertet som meget få bøger har gjort det. Jeg tudede igennem nogle af siderne, smilede igennem andre. Først og fremmest var det en - for mig - dybt rammende og rørende fortælling om præcist hvor store konsekvenser mobning og "uskyldige drillerier" kan have - Også af den slags, som mobberen måske ikke tænker over. Den sidder for evigt i mit hjerte, den bog.
Jonathan Livingston Havmåge/Jonathan Seagull af Richard Bach. Det er en uhyre kort lille sag, ekstremt nemt at læse. Men den er tankevækkende i al sin enkelhed og gemmer på moraler og livsfilosofi som får én til at tage sin levevis op til overvejelse. Samtidig er den et fantastisk eksempel på at man skal leve efter tanken "Don't Settle" som er mit yndlingscitat af Steve Jobs (sagt længe efter historien om Jonathan blev skrevet).
Den sidste jeg vil anbefale dig at læse The Collector af Victoria Scott. Simpelthen fordi jeg hulkede af grin under læsningen, og forelskede mig pladask og fuldstændig håbløst i Dante Walker. Han blev min Edward, min Mr. Grey. ;) Han er egoistisk, selvcentreret, charmerende, good-looking, en total badboy og fuldstændig uimodståelig. Historien er sød, charmerende, overraskende, og en fornøjelse at læse hele vejen igennem. Og så er jeg jo selv let til falds for Helvedes slemme fyre. ;)
Hvis jeg vinder, tror jeg at jeg vil stifte bekendtskab med Sarah J. Maas's "Throne of Glass" :)
Wow! Tillykke med de fire år - det er ret flot :-)
SvarSletJeg synes, du skal læse Stadig Alice af Lisa Genova. Den er ret rørende og tankevækkende - og fik mig til at græde :-)
Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have Throne of Glass.
Hav en god weekend!
Mvh.
Den lille Bogblog
Når jeg tænker tilbage på min rejse gennem bøgernes verden, må det nok stadig være "Astrid og Veronika" som står tydeligst. Bogen er ikke speciel prangende eller lang, men det er så fin og skrøbelig en beretning, som jeg for alt i verden ikke ville være foruden. Bogen skildrer et venskab mellem en ældre dame, og en voksen kvinde... Den er unik, og følelsen af, da de to damers historier flettes sammen, kan jeg stadig mærke i maven.
SvarSletEn anden bog som jeg virkelig har elsket, er Niceville (men den har du sikkert læst - hvis ikke så er det i hvert fald en fejl). Jeg så filmen først, og fik så bogen i gave, og jeg blev ikke skuffet - selvom jeg måske egentlig helst ville have læst bogen først... Den er virkelig også fin og hjertevarm! :-)
Jeg vil rigtig gerne vinde bogen "The ocean at the end of the lane" af Neil Gaiman.... Den har jeg sådan glædet mig til at skulle have fingrene i!
Kh Nanna - nu en fast følger af denne skønne blog!
Nanna_munk@hotmail.com
Tillykke med blog-fødselsdagen!
SvarSletJeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde Neil Gaimans seneste bog, og i den forbindelse kan jeg varmt anbefale dig lidt sød fantasy med velkendte eventyrelementer i form af "The Goose Girl" af Shannon Hale. Det er virkelig en velskrevet bog(serie) og bestemt værd også at eje.
God ide, med sådan en konkurrence!
SvarSletJeg er helt solgt til Haruki Murakami's romaner, specielt bogen 'Wind-Up Bird Chronicle'! Hvis ikke du har læst den endnu, så gør dig selv en tjeneste og forsvind ind i hans univers af smukke beskrivelser, hverdagsagtige problemer, der stadigt synes uvirkelige samt en lyst til at læse andet af hans hånd!
Jeg vil meget gerne vinde 'Life Of Pi' :) (egentlig ville Gaiman's roman også være fantastisk at få fingrene i, men jeg vil meget gerne eje den i Hardback, så må nok investere i den selv ;) )
Min mail: valboell.amanda@gmail.com
Det er ikke et mesterværk, men hvis man er vild med Hunger Games og Divergent serierne, så er The Maze Runner af James Dashner virkelig god! Den foregår også i et dystopisk univers, hvor drenge vågner op et sted, uden at kunne huske noget om deres fortid, og skal få et samfund til at fungere. De får alle tildelt arbejdsopgaver, og en af disse opgaver er at være "runner"! Løbe rundt i en labyrint (som skifter form hele tiden) for at finde en vej ud af deres lukkede samfund, samtidig med at mekaniske "dyr" jagter dem. Virkelig spændende bog!
SvarSletHvis jeg vandt, kunne jeg godt tænke mig Neil Gaiman bogen :)
louisehede1989@gmail.com
Gaarh! Nu har jeg kigget hele din liste igennem og det er som om at du har suget de fleste af de rigtig gode bøger til dig :) Men jeg kan dog anbefale "13 reasons why" af Jay Asher, som var en super bog, der bragte både tanker og tårer frem i mig. Fortællermåden gjorde at jeg lod mig rive med i denne fortælling om hvordan små uskyldige ting kan bringe en helt ud på kanden - og ud over den. Den har ændret mit liv og jeg hjælper nu aktivt til for at gøre noget for de personer inden de når ud over afgrunden.
SvarSlet-Læs den! Den bliver klart anbefalet her fra selvom at selve fortællingen måske har sine minusser sidder du tilbage med hovedet fuld af tanker og spørgsmål :)
Email: Stin8225@gmail.com
Glemte lige at sige at det er Life of Pi's smukke fortælling at jeg har kastet mit blik på :)
SletStort tillykke med de 4 år :D Hold da helt op
SvarSletHmm, til dig vil jeg vælge The Name of the Wind af Patrick Rothfuss. Det er rigtig god fantasy! Den slog virkelig benene væk under mig. Jeg synes ikke lige jeg kunne finde den på din liste, så håber ikke jeg har overset den :)
Hvis ikke synes jeg du skal tjekke den ud, for den er så god!!
Hvis jeg skulle blive den heldige vinder, ville jeg meget gerne vinde The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman :)
Sabrina - http://sabrinasblog.dk - samhain4000@gmail.com
Fordømt! 1 bog at anbefale er nærmest en umulighed, for jeg bliver forelsket konstant i nye universer, overrasket af finurlige twists, betaget af karakterer.
SvarSletDa jeg kan se på din reading liste, at amerikanske klassikere er noget du også har en interesse for, så synes jeg du skal gribe "To Kill a Mockingbird" af Harper Lee med det samme. Det er en bog jeg bliver ved med at hive frem. Det er sydstatslitteratur når det er bedst!! Selvom det er en gammel svinger, så vedbliver den med at være aktuel. Verden ser lidt anderledes ud når man har læst den.
Hvis jeg vinder ville The Ocean at the End of the Lane passe godt i min bogsamling (Life of Pi er der allerede)
koldfoer12@hotmail.com
Tillykke med de 4! :D så vidt jeg husker rigtigt har du aldrig læst den,
SvarSletSå jeg anbefaler Me Before You af Jojo Moeys. Det er chick-lit når det we bedst!