Forfatter: Lise Bidstrup
Serie: -
Forlag: Rosinante & Co.
Sideantal: 186
Udgivet: 2013
Stjerner: 2/5
Teenageren Daniel har i årevis være en prepper; en person, der forbereder sig på Jordens undergang.
Det mest krævende ved denne livstil, han har ført sammen med resten har sin familie, har ikke været den fysiske forberedelse, men den psykiske. Daniel har skullet overkomme alt lige fra drillerier til kompromisser med sociale aktiviteter til tanken om en dag at skulle sige farvel til omverdenen. For dagen vil komme, hvor han vil blive nødt til at lukke sig selv inde i en bunker med en flok fremmede mennesker, som han skal leve i fælleskab med. Og dette skal vise sig at blive den største prøvelse af dem alle.
Dommedagsspørgsmålet, der er næsten ligeså omdiskuteret som meningen med livet, er centrum for Lise Bidstrups roman, Prepper. Omkring dette spørgsmål opstiller den hurtigtlæste roman en række underproblematikker ved at være et ungt mennesker, der er afhængig af sine forældres holdninger og handlinger, og så illustrerer den, hvordan frygt kan male ens liv over, så nuet bliver forsømt til fordel for tanken om i morgen.
Hvert kapitel indledes med prepper-tips eller tidligere forudsigelser om dommedag, og da jeg kun kendte til de færreste af sidstnævnte vækkede informationsbidderne min interesse og gav mig samtidigt indsigt i, hvordan prepperne er nået til den konklusion om, at Jorden en dag vil gå under.
Selvom omdrejningspunktet var spændende i sig selv, bukkede det under for de stereotype karakterer som Obersten, den brutale militærmand, Amalie, pigen med den mørke stil og det lyse sind og ikke mindst hovedpersonen, Daniel, som aldrig formåede at gøre et indtryk på mig, på trods af det var hans historie, jeg fulgte. Det, der skulle have været det uforudsigelige element i plottet, blev allerede halvvejs forudsigeligt, og skuffelse blev den dominerende følelse i forbindelse med læseoplevelsen.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Rosinante & Co., men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.
Det mest krævende ved denne livstil, han har ført sammen med resten har sin familie, har ikke været den fysiske forberedelse, men den psykiske. Daniel har skullet overkomme alt lige fra drillerier til kompromisser med sociale aktiviteter til tanken om en dag at skulle sige farvel til omverdenen. For dagen vil komme, hvor han vil blive nødt til at lukke sig selv inde i en bunker med en flok fremmede mennesker, som han skal leve i fælleskab med. Og dette skal vise sig at blive den største prøvelse af dem alle.
- Som mange af os havde forudset, er der tale om en solarstorm, der ifølge NASA ramte Jordens atmosfære for ... Han kiggede på sit ur ... - cirka en time og fireogtyve minutter siden. En solarstorm af denne størrelse har uden tvivl rykket på Jordens magnetfelt, hvilket, som vi har talt om før, udløser omgående nedbrud af alle elektriske installationer. På overfladen vil kommunikationen i dette øjeblik være brudt sammen, og intet af det, vi kender fra vores tidligere samfund vil fungere længere.
Dommedagsspørgsmålet, der er næsten ligeså omdiskuteret som meningen med livet, er centrum for Lise Bidstrups roman, Prepper. Omkring dette spørgsmål opstiller den hurtigtlæste roman en række underproblematikker ved at være et ungt mennesker, der er afhængig af sine forældres holdninger og handlinger, og så illustrerer den, hvordan frygt kan male ens liv over, så nuet bliver forsømt til fordel for tanken om i morgen.
Hvert kapitel indledes med prepper-tips eller tidligere forudsigelser om dommedag, og da jeg kun kendte til de færreste af sidstnævnte vækkede informationsbidderne min interesse og gav mig samtidigt indsigt i, hvordan prepperne er nået til den konklusion om, at Jorden en dag vil gå under.
Selvom omdrejningspunktet var spændende i sig selv, bukkede det under for de stereotype karakterer som Obersten, den brutale militærmand, Amalie, pigen med den mørke stil og det lyse sind og ikke mindst hovedpersonen, Daniel, som aldrig formåede at gøre et indtryk på mig, på trods af det var hans historie, jeg fulgte. Det, der skulle have været det uforudsigelige element i plottet, blev allerede halvvejs forudsigeligt, og skuffelse blev den dominerende følelse i forbindelse med læseoplevelsen.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Rosinante & Co., men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar