lørdag den 19. oktober 2013

Fin flapperkjole fra eKostumer.dk

Halloween nærmer sig, og selvom det er kutyme at klæde sig uhyggeligt ud, har jeg bemærket de seneste par år, at man får credit for et hvilket som helst kostume, så længe man er udklædt. eKostumer.dk spurgte mig for en måneds tid siden, om jeg havde lyst til at anmelde et af deres produkter og efter at have kigget mig lidt omkring på deres nyligt åbnede hjemmeside, besluttede jeg mig for at takke ja til deres klassiske flapperkjole, der inkluderer alt på billedet undtagen strømpebukserne og skoene.

Klassikeren, The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald, åbnede min øjne op for 20'ernes glæder - jazz-musikken, moden, sammenkomsterne - og jeg har ofte gået og drømt om, at en eller anden beslutter sig for at holde en temafest omkring det årti. Nu har jeg allerede kostumet, hvis det en dag skulle ske.


Kjolen er et yndigt og simpelt bud på en flapperkjole, og den kan bruges både med og uden det glitrende bælte, hvor man ikke behøver at frygte, at pallietterne falder af, for de er limet godt fast. Det samme gælder pandebåndet, som er produceret af de samme materialer som bæltet. Dog skal man være opmærksom på, at man skal ud og investere i en sort underkjole, hvis man ikke allerede har en, da flapperkjolen er mere eller mindre gennemsigtig. Til prisen, 130 kr., kan jeg dog sagtens anbefale den, hvis man har planer om at tage til 20'er-fest, eller hvis man i år til Halloween satser på classy frem for creepy.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det glæder mig, at du finder den bedårende, for det gør jeg også. :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...