Det skal ikke være en hemmelighed, at der foregår en masse - som i en MASSE - i mit liv lige i øjeblikket. Som I nok ved, blev jeg i sidste måned optaget på engelsk-uddannelsen på Københavns Universitet. De sidste to uger er forløbet med en masse hyggelige introdage og en fænomenal rustur i selskab med min årgang og en håndfuld skøre tutorer. Desuden er jeg ved at tage mit kørekort, og i går bestod jeg min teoriprøve med 0 fejl, hvilket er ret overraskende, da alt det med biler ikke er min stærkeste side. Jeg er inde i en periode, hvor livet føles helt og igennem vidunderligt trods søvnmangel og en masse ubesvarede spørgsmål med hensyn til min fremtidige boligsituation.
Jeg vil inderligt gerne opdatere bloggen ligeså hyppigt, som jeg plejer, men jeg tvivler på, at jeg får tid til det, da mit studie begynder på mandag. På grund af mit nye skema blev jeg denne uge nødt til at opsige mit dejlige fritidsarbejde som piccoline efter ca. 4 år, så I kan nok forstå på det hele, at jeg får en ret presset hverdag fremover mest af alt, fordi jeg pendler frem og tilbage imellem hjemmet og universitetet. Dette stjæler dagligt ca. 2½ time af min tid. Oveni det kommer selvfølgelig al forberedelsen til timerne FORUDEN det hav af sociale aktiviteter på EnGeRom, som jeg ynder at tage del i (EnGeRom er instituttet for Engelsk, Germansk og Romansk).
Der skal nok stadigvæk komme boganmeldelser i ny og næ, som der hele tiden har gjort, men indlæggene indimellem disse bliver færre. Jeg håber, at I kan bære over med mig og eventuelt krydse fingre for, at jeg på et tidspunkt får mere tid at gøre godt med. I skal vide, at jeg værdsætter hver eneste søde læser og kommentar, og begge dele giver mig mod på at fortsætte skriverierne.
Hold da helt op det var lang tid for at komme til København - hvor i al verden bor du ? :s
SvarSletNå, jeg troede det var 2,5 time for at komme derhen.
Sletmen en 1 time og 15 min. er nu ikke så meget synes jeg :) Det er meget normalt