Forfatter: Patrick Leis
Serie: Necromedic #2 og #3
Forlag: Facet
Sideantal: 256 og 187
Udgivet: 31-05-2011
Læst på: Dansk
Stjerner: 4/5
Da man fandt en kur imod mongolisme, kendte man ikke til den største bivirkning. Personerne døde, men kun for at genopstå kort tid efter som zombier, der ikke veg tilbage for at spise hverken familiemedlemmer eller fremmede. Dette var begyndelsen på Svøben; en endeløs hær af zombier med kun ét formål - at sprede smitten!
Siden Svøben brød ud for nogle år tilbage, har folk levet i militærstyrede camps. Lomis er bare en af de mange unge i Camp 41, der er vokset op uden forældre, og som tiden går, begynder hun at tvivle på, om militæret nogensinde vil få situationen under kontrol. Livet i campen bliver mere uudholdeligt dag for dag, og som madrationen bliver mindre, og folks håb daler, opstår en splittelse blandt beboerne, der er ligeså farlig som zombierne uden for hegnet.
Da man fandt en kur imod mongolisme, kendte man ikke til den største bivirkning. Personerne døde, men kun for at genopstå kort tid efter som zombier, der ikke veg tilbage for at spise hverken familiemedlemmer eller fremmede. Dette var begyndelsen på Svøben; en endeløs hær af zombier med kun ét formål - at sprede smitten!
Siden Svøben brød ud for nogle år tilbage, har folk levet i militærstyrede camps. Lomis er bare en af de mange unge i Camp 41, der er vokset op uden forældre, og som tiden går, begynder hun at tvivle på, om militæret nogensinde vil få situationen under kontrol. Livet i campen bliver mere uudholdeligt dag for dag, og som madrationen bliver mindre, og folks håb daler, opstår en splittelse blandt beboerne, der er ligeså farlig som zombierne uden for hegnet.
At blive skør var en fare som Jason tog særdeles alvorligt og specielt her på det sidste havde han i stigende grad bemærket, hvordan frygt og tab begyndte at æde flygtningene op.
Nætterne genlød af skrig, stadig flere vandrede rundt med tomme blikke og hængende skuldre og langsomt begyndte civilisationens tynde fernis at slå revner.
Camp 41 - Reservatet er sammen med Camp 41 - Heksehammeren en del af Necromedic sagaen, men de to bøger kan læses som en "selvstændig bog". Jeg var så heldig at modtage Camp 41 til bloggertræffet hos Eeyorenyk af forlaget Facet. I anmeldelsen har jeg valgt at slå 1. del: Reservatet og 2. del: Heksehammeren sammen, da de er mere eller mindre én historie opdelt i to.
Jeg er en sucker for zombie film, men da jeg påbegyndte læsningen af Camp 41 - Reservatet, gik det op for mig, at jeg aldrig havde læst en rendyrket bog om zombier før. Patrick Leis tager læseren med til en ubarmhjertig verden, hvor de levende døde er i overtal, og Danmark, som vi kender det i dag, for længst er gået til grunde. Jeg skuttede mig, da soldaterne tog på missioner i Fjendeland, mens jeg følte med de sultende og mismodige stakler fanget bag hegnet i Camp 41.
Bogen er barsk, der grænser til ulækker, men den er også spændende og interessant med sine mange moralske og etiske spørgsmål om, hvor langt det er tilladt at gå for at overleve. Patrick Leis skildrer til perfektion, hvad desperation kan gøre ved folk, og hvordan mennesker i sidste ende bliver til dyr, når deres basale behov forsømmes.
Forfatteren er god til at beskrive situationen, fordi han netop kommer rundt om samtlige roller; soldaten, politikeren, lægen, den lille pige, outsideren, lederen, kujonen, psykopaten, den religiøse fanatiker, syndebukken og så videre. Der er illustrationer af vigtige karakterer, hver gang måneden skifter, hvilket passer udmærket med de billeder, jeg havde dannet mig af dem, mens jeg læste. Der er dog ikke den traditionelle kapitelinddeling, men derimod bare korte afsnit, der skifter synsvinkel, hvilket tilfører et actionpræget tempo. Jeg havde nogle ubesvarede spørgsmål vedrørende bl.a. udlandets rolle, som jeg manglede svar på for at give bogen den sidste stjerne, men ikke desto mindre var jeg vild med Patrick Leis' fortælling! Jeg vil beskrive Camp 41 som en blanding af Fluernes Herre, Resident Evil og Dawn of the Dead.
Forfatteren er god til at beskrive situationen, fordi han netop kommer rundt om samtlige roller; soldaten, politikeren, lægen, den lille pige, outsideren, lederen, kujonen, psykopaten, den religiøse fanatiker, syndebukken og så videre. Der er illustrationer af vigtige karakterer, hver gang måneden skifter, hvilket passer udmærket med de billeder, jeg havde dannet mig af dem, mens jeg læste. Der er dog ikke den traditionelle kapitelinddeling, men derimod bare korte afsnit, der skifter synsvinkel, hvilket tilfører et actionpræget tempo. Jeg havde nogle ubesvarede spørgsmål vedrørende bl.a. udlandets rolle, som jeg manglede svar på for at give bogen den sidste stjerne, men ikke desto mindre var jeg vild med Patrick Leis' fortælling! Jeg vil beskrive Camp 41 som en blanding af Fluernes Herre, Resident Evil og Dawn of the Dead.
Ja, katte er simpelthen bare skønne. Jeg elsker også Freja herhjemme, hun kan simpelthen lysne en skoddag helt op bare ved at være her. <3
SvarSletUh kunne være jeg skulle tage mig sammen til at få dem læst! Det lyder godt. Og jeg er også en sucker for zombie film! The Walking Dead er så fed, og også dawn of the dead!
SvarSletResident Evil er også monster fed :D
Bogen Fluernes Herre er jeg dog virkelig ikke særlig vild med.