søndag den 24. marts 2013

Let's just take it easy

Påskeferien er skudt i gang med hygge på hjemmefronten af den højeste kaliber. Jeg havde virkelig, virkelig brug for ferie efter at have afleveret mine midterms.


I fredags så jeg de sidste fire afsnit af The Tudors-serien i selskab med min mor. Sidste gang jeg bestilte fra Amazon, købte jeg den samlede serie meget billigt (omkring 140 kr.), da jeg længe havde villet se den, og jeg bare ikke kunne sige nej til det tilbud. Jeg tror, at jeg rundt regnet blev færdig med den på 2½ uger. Hold da op, hvor var den fængende - fra første til sidste episode. Jeg overvejer at skrive en anmeldelse af den på bloggen på et tidspunkt.



Desuden modtog jeg i lørdags Clockwork Princess af Cassandra Clare, den sidste bog i The Infernal Devices-serien, som jeg havde forudbestilt i slutningen af januar. Jeg tror, at jeg tjekkede posten fire gange i går for at se, om den var kommet, for jeg ville bare så gerne i gang med at læse den. Er lidt over 100 sider inde i den, og jeg elsker den allerede.



I dag har jeg brugt på at læse lidt mere i Clockwork Princess, gense femte sæson af True Blood og bage pandekager. Mums, hvor blev de bare gode. God påskeferie til jer derude!

onsdag den 20. marts 2013

Quiet much?

Oh, well. Jeg har denne uge været i gang med at skrive to såkaldte midterms - midtvejsessays - der skal bestås for at fortsætte på 2. semester. I går afleverede jeg det ene i Makings of the English-Speaking World II, og så mangler jeg bare lige at færdiggøre British Literature After 1800. Det har været enormt hjernevridende at skulle koncentrere sig om to eksamener på samme tid, og jeg har derfor ikke kunnet vende blikket mod bloggen. Til gengæld har jeg planlagt et par længere blogindlæg, som jeg satser på at få skrevet i løbet af påskeferien næste uge. Wuhuu!


Jeg håber forresten, at I kan lide billedet, som jeg tog og redigerede for laaang tid siden.

onsdag den 13. marts 2013

Silly Socks





For noget tid siden blev jeg spurgt af Coolstuff.dk, om jeg havde lyst til at anmelde deres Silly Socks; basically sokker, der ligner Converse sko. De kan fås til en pris af 69 kr. i deres netshop. Jeg finder sokkerne ret hyggelige og morsomme. For eksempel, har jeg en ven, der går i Converse året rundt - ja selv i snevejr - og jeg kunne godt finde på et købe ham sådan et par som en joke. Det eneste problem, jeg har med dem til eget brug, er, at de er ret store, og kun kan fås i en størrelse nemlig 39-47. Selv bruger jeg str. 37-38, og selvom jeg godt kan passe dem, ville jeg have foretrukket, at de var mindre. Ud over sokkerne, findes der også andre spøjse genstande til udklædning.

mandag den 4. marts 2013

Nyt på bogreolen #27

En ret stor bunke bøger har samlet sig i løbet af den sidste måneds tid. De øverste tre bøger har jeg fået til den dejlige pris af 66 kroner ved at melde mig ind i Gyldendals Bogklub. Jeg er især glad for den illustrerede jubilæumsudgave af Hobbitten af J. R. R. Tolkien, da jeg rigtig længe har villet have fat i den, men har bare været alt for dyr at købe.

Women Who Write af Stefan Bollman har jeg netop erhvervet mig i dag på Arnold Buscks udsalg. Why I Write af George Orwell nuppede jeg under Book Depositorys 24-timers udsalg, og Under the Never Sky af Veronica Rossi købte jeg samme sted, dog under deres almindelige udsalg.

Sidst men ikke mindst, købte jeg Max Tivoli af Andrew Sean Greer samt Tyvenes By af David Benioff ved Bog & Idés udsalg. Så som I nok kan forstå på det hele, er de fleste af bøgerne udsalgskup, og jeg tror, at jeg alt i alt kom af med ca. 250 kr. for dem alle. I'm not complaining.

Den Tomme Plads - J. K. Rowling
Hobbitten - J. R. R. Tolkien
Ildvidnet - Lars Kepler
Women Who Write - Stefan Bollman
Why I Write - George Orwell
Max Tivoli - Andrew Sean Greer
Tyvenes By - David Benioff
Under the Never Sky - Veronica Rossi

søndag den 3. marts 2013

Summer is coming (I hope)




Lykke i form af solskin og plusgrader har tilladt mig at tilbringe en times tid i haven i dag med at fotografere og læse lektier. Som en telefon, der mangler batteri, er jeg blevet opladt af D-vitamin, og jeg er parat til at gå den kommende uge i møde. Har I også nydt dagen i dag?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...