Mary Shelley: Frankenstein

Originaltitel: Frankeinstein; or, The Modern Prometheus 

Forfatter: Mary Shelley

Serie: -

Forlag: Barnes & Noble, Inc.

Sideantal: 207

Udgivet: 2012 (org. 1818)

Oversat til dansk: Frankenstein

Læst på: Engelsk

Stjerner: 4/5

Victor Frankenstein har med sin kvikke hjerne og kærlige familie en lys fremtid foran sig. Siden barnsben har naturfilosofien og videnskaben holdt hans største interesse, og han fordyber sig senere i disse områder som studerende på universitetet i Ingolstadt. 

Sorgen over sin mors død, som forekommer i denne periode af hans liv, udvikles imidlertid til en næsten manisk beslutsomhed om at skabe et levende væsen ud af noget dødt. Dette væsen bliver dog til et menneskelignende uhyre og samtidigt Victors nemesis, der kommer til at forfølge ham resten af hans liv.

But where were my friends and relations? No father had watched my infant days, no mother had blessed me with smiles and caresses; or if they had, all my past life was now a blot, a blind vacancy in which i distinguished nothing. From my earliest remembrance I had been as I then was in height and proportion. I had never yet seen a being resembling me, or who claimed any intercourse with me. What was I? The question again recurred, to be answered only with groans.

I sin gotiske udformning er Frankenstein af Mary Shelley en klassiker, der er ligeså relevant i dag, som den var, da den blev udgivet i 1818 for første gang. Spørgsmål rejses om religion og videnskab, om mennesker og uhyrer, hvorimellem skillelinjen ikke er til at placere. Den storslåede, vilde natur danner det meste af tiden baggrunden for personagernes færden og for eksempel bliver De Schweiziske Alper så levende, at de kommer til at føles uundværlige for læseoplevelsen.  

Mary Shelley beskriver også mennesker og uhyrer i formidable vendinger, og såvel tankestrømme som handlingsmønstre føles ægte. Den melankolske undertone er konstanten, mens fortællerstemmen er variablen. Romanen indeholder midtvejs tre lag af beretninger; Robert Waltons, den egentlige fortællers, beretning, dernæst Victor Frankensteins beretning og til sidst uhyrets beretning. Det er nemt at fortabe sig i hver stemme og sympatisere med vedkommende lige indtil, der atter sker en overgang fra den ene til den anden, og sympatien afledes og skiftes ud med tvivl og foragt. Det bliver alt sammen et spørgsmål om perspektiv.

There is something at work in my soul, which I do not understand.

Adskillelige tematikker kan udledes af klassikeren, og det vil sikkert være muligt at bruge ugevis, hvis ikke månedsvis, på at beskæftige sig med disse (hvilket jeg da også skal på mit tredje semester på universitetet, som jeg ser ualmindeligt meget frem til). Uhyret, et af de mest spændende elementer, kan symbolisere alt lige fra karma til en afspejling af skaberen, Victor Frankenstein, som af mange anses for at være det egentlige uhyre. Men da Frankenstein selv er et eksempel på menneskelighed, er uhyrer så skabt af mennesker eller er alle mennesker blot uhyrer bag det pæne ydre?