mandag den 2. september 2013

The Life of a Happy Student








Hylden er ved at bukke under vægten af bøgerne fra de to første semestre på engelsk-uddannelsen. Stakkels hylde. 

Det er vel kun passende, at jeg dagen inden studiestart siger et par ord om de to første semestre af min uddannelse - engelsk på Københavns Universitet - der er blevet nævnt ved adskillelige lejligheder på bloggen, på Twitter, ved bloggertræf, etc. Det er en nostalgisk tid for mig, for på denne tid for et år tilbage rumsterede hundredvis af sommerfugle i min mave, da jeg snart skulle til at påbegynde et studie, som jeg håbede på ville blive et eventyr.

Spekulationerne gik forrige sommer på undervisningens udformning og mine kommende medstuderende. Ville undervisningen være noget for mig? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har stræbt efter topkarakter, så ville jeg kunne nøjes med lavere karakter, end jeg hidtil havde fået på handelsgymnasiet? Ville jeg kunne enes med mine medstuderende? Og hvor stor en del af mit sociale liv ville de fylde? Ubesvarede spørgsmål fandtes i spandevis, men som de efterhånden blev besvaret, gik det op for mig, at jeg var det helt rigtige sted med de helt rigtige mennesker.

At træde ind i en forelæsningssal og for alvor agere studerende var blot en af de ting, som jeg hurtigt kom til at elske efter, at min allerførste forelæsning udspillede sig, hvor en ældre, britisk professor fremlagde "Beowulf" på oldengelsk. Det var en smule dramatisk, en anelse sært, men helt og igennem vidunderligt. Dertil kom holdundervisningen med Hold D, som jeg allerede havde fået knyttet masser af bånd til igennem rusturen og introarrangementerne på universitetet. Mit hold var så heldige at få den dygtigste underviser, jeg nogensinde har haft; en ung professorinde fra New York, der både havde humoren og undervisningstalentet på plads, og som gik hen og blev en af de største inspirationskilder og indflydelser på mig i løbet af mit første år. Af hende lærte jeg at mestre abstrakt tænkning og at filtrere det til originale opgaver, og jeg lærte at stole på egne instinkter, hvad angik skriveprocessen, så topkaraktererne til min glæde fulgte mig videre på universitet.

Mine medstuderende, som jeg var så spændt på at lære endnu bedre at kende, medvirkede især til at gøre det første år til et eventyr. Jeg blev positivt overrasket over, hvor forskellige mine medstuderende var; der var litteraturinteresserede, skuespillere, musikere, filmproducenter, poeter, sportsfolk og så videre. Jeg blev dagligt inspireret til at fordybe mig i mine egne hobbyer, og jeg følte, at jeg var omgivet af folk, der forstod sig på at været passioneret omkring noget. Disse mennesker bidragede til nogle spændende faglige diskussioner på holdet. Iblandt dem fandt jeg foruden gode venner og veninder, nogle af mine bedste veninder, som jeg har grinet og grædt med og i fælleskab græmmet mig over omfattende opgaver.

Kaféen (eller Kæˈfeən, som stedet som en intern joke hedder, fordi det er skrevet fonetisk, hvilket der bliver gjort en del ud af på andet semester på engelsk) fortjener et afsnit for sig selv. Stedet ligner et loppemarked, fyldt med gammelt ragelse og møbler, der har set meget, meget bedre dage, og næsten hver mandag er Kaféen skyld i, at halvdelen af KUA lugter af øl. Men for mange studerende, inklusive undertegnede, symboliserer stedet et socialt samlepunkt, der er fyldt med gode minder fra kaffestunder med gode grin, fredagsbarer og fester med høj musik, dansen på bordene og drinks til den lyse morgen. Universitetet ville ikke være det samme uden Kaféen.

Der er så mange områder, som jeg ikke har berørt, men for at indlægget ikke skal blive uendeligt, vil jeg afslutte her. Som I nok kan fornemme af dette indlæg, har min studiestart og mit første år været en solskinshistorie, en dans på roser, et eventyr, som jeg ynder at kalde det gang på gang. Jeg har for nyligt fejret eventyret med en sommerhustur sammen med nogle af mine medstuderende, og jeg ser i dette øjeblik frem til atter at tage hul på et nyt semester i morgen. I mine øjne er det at være studerende ikke blot en beskæftigelse, men en livstil, der tilfører stor glæde i hverdagen, og jeg ser frem til mindst fire år endnu med denne livstil.

12 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare som om, det har været et helt fantastisk første år! Nu glæder jeg mig endnu mere til selv at tage hul på min universitetstid, når den tid kommer.
    Jeg håber, du får et lige så fantastisk andet år og får lige så gode lærere. Go' studiestart herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, Katja! <3

      Du har også så meget godt i vente, og jeg ser frem til at læse om dine egne oplevelser til den tid.

      Slet
  2. Hvor er det dejligt med sådan en succeshistorie! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak; det har også været en stor fornøjelse at skrive indlægget, fordi det er noget, der står mit hjerte så nært. :)

      Slet
  3. Fin post! Kan relatere meget til den, da jeg selv har læst engelsk på KUA. Det var dog på gamle-KUA, hvor engelskcaféen hed Dead Parrot's Society - og ja, der var en død papegøje ... er den der stadig?

    Glæder mig til at høre mere om studiet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor skægt - og mange tak! ;) Nej, det gør den desværre ikke; måske den gik tabt under flytningen til de nye bygninger.

      Det er bestemt heller ikke sidste gang, at jeg omtaler studiet på bloggen. :)

      Slet
  4. Hvor er det dog et fantastisk indlæg, og dejligt at du er så glad for dit studie! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak! Det glæder mig, at du synes om det. :)

      Slet
  5. Dette indlæg var så rart at læse. Når man har passion for sit studie bliver hver dag en kildrende forventning - bare det at vågne op om morgenen og glæde sig til at komme afsted, er det hele værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig. F.eks. har jeg sammenlagt ca. tre timers transporttid til / fra studiet, da jeg stadig bor hjemme (ventelisterne til boliger / kollegier er abnormt lange), men det er virkelig det værd. På andet semester tog jeg endda derhen, selvom jeg kun havde en 45 minutters forelæsning på en dag. :)

      Slet
  6. Bogskønheder! Mange af dem, har jeg faktisk stået og kigget på i underversitetsboghandel i Odense. De er simpelthen så fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så fine - og enormt brugbare i undervisningen og til opgaveskrivningen. Selvom de tog livet af min pengepung, da jeg købte dem, så glædes jeg stadig over dem.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...