Bogåret, der gik #4

Januar er næsten ovre. Traditionen tro skriver jeg også i år en opsamling af sidste års afsluttede læseoplevelser, som der blev 46 af, ved at bruge The Perpetual Page-Turners spørgeskema. Målet lød på 35 bøger, men den ene afsluttede bog førte til den anden, og pludselig havde jeg læst 11 bøger over målet. Faktisk blev 2013 det år, hvor jeg læste og genlæste allerflest bøger - en stor del var i forbindelse med mit studie - og selvom YA eller ungdomsgenren førhen dominerede listen, gjorde den det bestemt ikke sidste år, hvor der blandt andet havde sneget sig to Man Booker Prize vindere, lidt faglitteratur, lidt krimier og en enkelt memoir ind på listen, foruden de mange klassiske værker, som må siges at vægte mest (her er der tale om ca. 20 bøger). Jeg stødte i sandhed på nogle litterære skatte, der giver mig lyst til at betegne sidste år som det bedste læseår hidtil. 

1. Den bedste bog, du læste i 2013? (Opdel gerne efter genre, hvis du ikke kun kan vælge én.)
Fantasy: The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman.
Klassiker: Persuasion af Jane Austen og Frankenstein af Mary Shelley (jeg kunne ikke vælge mellem disse).
Ungdomsroman: Throne of Glass af Sarah J. Maas
Moderne litteratur: Life of Pi af Yann Martel

2. Den bog i 2013, du var spændt på men ville ønske, du havde elsket mere?
The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald var jeg ikke videre begejstret for grundet de usympatiske figurer, men jeg har på fornemmelsen, at en genlæsning måske vil ændre min holdning til den. Desuden var Allegiant af Veronica Roth, afslutningen på Divergent-serien, en anelse skuffende.

3. Mest overraskende bog (på en god måde) i 2013?
Twistet i Life of Pi af Yann Martel gjorde, at den gik fra at være en fantastisk bog til at være en fænomenal bog.

4. Den bog, du anbefalede til flest mennesker i 2013?
Life of Pi af Yann Martel.

5. Bedste serie, du opdagede i 2013?
Throne of Glass-serien af Sarah J. Maas, så jeg ser virkelig frem til at den tredje bog i serien Heir of Fire udkommer i år.

6. Nye favorit forfattere, du opdagede i 2013?
Yann Martel, Sarah J. Maas, Mary Shelley og Elizabeth Gaskell.

7. Den bedste bog, som tog dig ud af din sikkerhedszone eller var en helt ny genre for dig i 2013?
Jeg har tidligere bladret i bøger i denne genre, men The Fast Diet af Michael Mosley og Mimi Spencer er den første bog om sundhed, jeg har læst fra ende til anden.

8. Mest spændede og umulig-at-lægge-fra-sig bog i 2013?
Divergent af Veronica Roth er noget af en page-turner med sit høje tempo og mange overraskelsesmomenter.

9. Bog, du læste i 2013, som du højst sandsynligt vil genlæse i 2014?
Der er allerede planlagt en genlæsning Life of Pi af Yann Martel, og jeg glæder mig endnu mere grundet den smukke udgave, som jeg anskaffede mig bogen i efter at have læst den i en oversat paperback udgave.

10. Favorit forside i 2013?
Forsiden på The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman er helt utrolig og går desuden hånd i hånd med indholdet. Det amerikanske cover er egentlig også rigtig udtryksfuldt.

11. Mest mindeværdige karakter i 2013?
Frankensteins monster fra Mary Shelleys klassiker vækkede både min empati og foragt, og dens side af historien glemmes ikke let.

12. Den smukkeste bog, du læste i 2013?
2013 bød på adskillelige smukke bøger, men den bog, der især gjorde sig bemærket på sit sprog, var Lolita af Vladimir Nabokov.

13. Bog, der havde den største indflydelse på dig i 2013?
Filosofien i Life of Pi af Yann Martel spøger stadig i min bevidsthed, selvom det snart er mange måneder siden, at jeg blev færdig med den.

14. Bog, du ikke kan begribe, du ventede med at læse indtil 2013?
Det trak ud, før jeg besluttede mig for at læse Darkest Mercy af Melissa Marr, den femte og sidste bog i Wicked Lovely-serien, fordi jeg frygtede, at slutningen ikke ville leve op til de forventninger, som forgængerne havde skabt hos. Heldigvis frygtede jeg forgæves, da bogen var ganske god.

15. Favorit passage eller citat fra en bog læst i 2013?

this is an imperfect world of joy and sorrow mingled.

Jeg har et væld af yndlings passager og citater fra bøger læst sidste år; et af citaterne kommer fra Jerome K. Jeromes roman Three Men on the Bummel, der under den hylende morsomme overflade er dybsindig.

16. Korteste og længste bog, du læste i 2013?
Korteste: An Ideal Husband af Oscar Wilde (78 sider), men da dette er et skuespil, vælger jeg også at nævne The Turn of the Screw af Henry James (94 sider).
Længste: A Storm of Swords af George R. R. Martin (den kære forfatter går altid igen i dette spørgsmål, da hans bøger næsten altid runder de 1000 sider -- denne var på 1177 sider).

17. Den bog i 2013 med en scene, som du var ved at dø for at få lov til at diskutere med andre?  (et WTF moment, en episk afsløring, et saftigt kys etc. etc.) Undgå spoilere!
Jeg vil atter tillade mig at nævne twistet i Life of Pi af Yann Martel.

18. Favorit forhold fra en bog i 2013? (hvad enten, det er romantisk eller venskabeligt)
Det ambivalente forhold imellem drengen Pi Patel og tigeren Richard Parker er genialt formet i Life of Pi af Yann Martel.

19. Favorit bog i 2013 fra en tidligere læst forfatter?
Austen er i forvejen en favorit hos mig, og jeg elskede alt ved Persuasion, især fordi den skiller sig ud fra hendes andre romaner, der forekommer sorgløse, hvorimod denne forekommer mere alvorlig i sin tone.

20. Bedste bog, du læste KUN på baggrund af en anbefaling fra én anden i 2013?
Den bog, der nok blev anbefalet til mig flest gange - for jeg kan ikke komme på en bog, hvor der KUN var en, der anbefalede - er muligvis Fluernes Herre af William Golding, der desværre var en middelmådig læseoplevelse trods dens vigtige tematikker.

Per Bloch: Ti, Tyve, Tredive

Originaltitel: Ti, Tyve, Tredive

Forfatter: Per Bloch

Serie: -

Forlag: C&K Forlag

Sideantal: 213

Udgivet: 2013

Stjerner: 4/5

Ti, Tyve, Tredive er en fragmenteret fortælling om drengen Eddie, der bærer rundt på et stort hjerte og en endnu større fantasi. Både hjerte og fantasi bliver sat på en prøve i løbet af hans barndom, da denne periode af hans liv påvirkes af forældrenes skilsmisse. At forholde sig til en ny stedmor, farens alkoholmisbrug og morens psykiske lidelser er ikke altid lige nemt, men barndommen indeholder heldigvis også lykkeligere aspekter såsom nye søskende, ture i svømmehallen og hyggelige besøg hos bedsteforældre. Indimellem får den voksne Eddie lov til at fortsætte beretningen, men glimtene ind i hans hoved og hverdag afslører de psykiske ar, som barndomsårene har sat på ham.

Jeg føler mig som en parabol hvor alt suges ind og samler sig i et fikseret punkt der brænder ind i mig, i en kondenseret plet der ikke er til at undvige.
Jeg ville ønske at jeg kunne skrue ned for signalet eller filtrere det. At det ikke behøver at være enten tændt eller slukket, men at der kunne findes en mellemvej. Åbner jeg, bliver signalet så støjende kraftigt at jeg knap kan skelne og sortere. Lukker jeg, bliver der så mørkt og stille at jeg ikke kan finde rundt i tomheden og bliver bange for at jeg er alene i verden.

Eddie hænger ikke fast i selvmedlidenhed, selvom han gennemgår mange hårde episoder, og det var noget af det, der fik mig til at holde allermest af ham. Den naive barneoptik skaber balance i den ellers alvorlige fortælling, ligesom at de korte kapitler skaber balance i den kreative leg med ord, der nogle gange resulterer i smukke, men tunge sætningskonstruktioner. Eddies tankestrøm kaster en frem og tilbage i tid og rum; nye begivenheder tager nogle gange over, før gamle begivenheder er afsluttede; indimellem kan det være udfordrende at sætte brikkerne rigtigt sammen i puslespillet, der er Eddies liv, men det er alt sammen en del af charmen ved bogen, for man tvinges til at tænke og til at tage stilling.

det største man kan blive, er det man drømmer om.

På grund af sideantallet kan fortællingen sagtens læses hurtigt - men den kan på grund af indholdet derimod ikke glemmes hurtigt. Jeg har allerede planer om at hive den ned fra bogreolen igen, måske endda inden året er omme, for Eddies virkelighed og drømme er så fyldigt beskrevet, at det er umuligt at bearbejde alting under den første læsning. Drøm og virkelighed er en dikotomi, der bliver luftet og udfordret, vendt og drejet på kryds og tværs, og springet fra den ene til den anden frustrerede og fascinerede mig på samme tid. Jeg mistede til tider tråden, men jeg genfandt den hurtigt og kom på rette kurs. Hvis man går ind til bogen udelukkende med forventningen om at blive underholdt og intet andet, vil man blive gevaldigt skuffet, idet Ti, Tyve, Tredive kræver tålmodighed og refleksion for at få det største udbytte. Per Blochs debutroman kræver kort sagt, at man læser helhjertet.

Bogen er et anmeldereksemplar fra C&K Forlag, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne. Tak til forlaget og til Per Bloch.