Forfatter: Per Bloch
Serie: -
Forlag: C&K Forlag
Sideantal: 213
Udgivet: 2013
Stjerner: 4/5
Ti, Tyve, Tredive er en fragmenteret fortælling om drengen Eddie, der bærer rundt på et stort hjerte og en endnu større fantasi. Både hjerte og fantasi bliver sat på en prøve i løbet af hans barndom, da denne periode af hans liv påvirkes af forældrenes skilsmisse. At forholde sig til en ny stedmor, farens alkoholmisbrug og morens psykiske lidelser er ikke altid lige nemt, men barndommen indeholder heldigvis også lykkeligere aspekter såsom nye søskende, ture i svømmehallen og hyggelige besøg hos bedsteforældre. Indimellem får den voksne Eddie lov til at fortsætte beretningen, men glimtene ind i hans hoved og hverdag afslører de psykiske ar, som barndomsårene har sat på ham.
Eddie hænger ikke fast i selvmedlidenhed, selvom han gennemgår mange hårde episoder, og det var noget af det, der fik mig til at holde allermest af ham. Den naive barneoptik skaber balance i den ellers alvorlige fortælling, ligesom at de korte kapitler skaber balance i den kreative leg med ord, der nogle gange resulterer i smukke, men tunge sætningskonstruktioner. Eddies tankestrøm kaster en frem og tilbage i tid og rum; nye begivenheder tager nogle gange over, før gamle begivenheder er afsluttede; indimellem kan det være udfordrende at sætte brikkerne rigtigt sammen i puslespillet, der er Eddies liv, men det er alt sammen en del af charmen ved bogen, for man tvinges til at tænke og til at tage stilling.
På grund af sideantallet kan fortællingen sagtens læses hurtigt - men den kan på grund af indholdet derimod ikke glemmes hurtigt. Jeg har allerede planer om at hive den ned fra bogreolen igen, måske endda inden året er omme, for Eddies virkelighed og drømme er så fyldigt beskrevet, at det er umuligt at bearbejde alting under den første læsning. Drøm og virkelighed er en dikotomi, der bliver luftet og udfordret, vendt og drejet på kryds og tværs, og springet fra den ene til den anden frustrerede og fascinerede mig på samme tid. Jeg mistede til tider tråden, men jeg genfandt den hurtigt og kom på rette kurs. Hvis man går ind til bogen udelukkende med forventningen om at blive underholdt og intet andet, vil man blive gevaldigt skuffet, idet Ti, Tyve, Tredive kræver tålmodighed og refleksion for at få det største udbytte. Per Blochs debutroman kræver kort sagt, at man læser helhjertet.
Bogen er et anmeldereksemplar fra C&K Forlag, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne. Tak til forlaget og til Per Bloch.
Jeg føler mig som en parabol hvor alt suges ind og samler sig i et fikseret punkt der brænder ind i mig, i en kondenseret plet der ikke er til at undvige.
Jeg ville ønske at jeg kunne skrue ned for signalet eller filtrere det. At det ikke behøver at være enten tændt eller slukket, men at der kunne findes en mellemvej. Åbner jeg, bliver signalet så støjende kraftigt at jeg knap kan skelne og sortere. Lukker jeg, bliver der så mørkt og stille at jeg ikke kan finde rundt i tomheden og bliver bange for at jeg er alene i verden.
Eddie hænger ikke fast i selvmedlidenhed, selvom han gennemgår mange hårde episoder, og det var noget af det, der fik mig til at holde allermest af ham. Den naive barneoptik skaber balance i den ellers alvorlige fortælling, ligesom at de korte kapitler skaber balance i den kreative leg med ord, der nogle gange resulterer i smukke, men tunge sætningskonstruktioner. Eddies tankestrøm kaster en frem og tilbage i tid og rum; nye begivenheder tager nogle gange over, før gamle begivenheder er afsluttede; indimellem kan det være udfordrende at sætte brikkerne rigtigt sammen i puslespillet, der er Eddies liv, men det er alt sammen en del af charmen ved bogen, for man tvinges til at tænke og til at tage stilling.
det største man kan blive, er det man drømmer om.
På grund af sideantallet kan fortællingen sagtens læses hurtigt - men den kan på grund af indholdet derimod ikke glemmes hurtigt. Jeg har allerede planer om at hive den ned fra bogreolen igen, måske endda inden året er omme, for Eddies virkelighed og drømme er så fyldigt beskrevet, at det er umuligt at bearbejde alting under den første læsning. Drøm og virkelighed er en dikotomi, der bliver luftet og udfordret, vendt og drejet på kryds og tværs, og springet fra den ene til den anden frustrerede og fascinerede mig på samme tid. Jeg mistede til tider tråden, men jeg genfandt den hurtigt og kom på rette kurs. Hvis man går ind til bogen udelukkende med forventningen om at blive underholdt og intet andet, vil man blive gevaldigt skuffet, idet Ti, Tyve, Tredive kræver tålmodighed og refleksion for at få det største udbytte. Per Blochs debutroman kræver kort sagt, at man læser helhjertet.
Bogen er et anmeldereksemplar fra C&K Forlag, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne. Tak til forlaget og til Per Bloch.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar