Forfatter: Melissa de la Cruz
Serie: Blue Bloods #2
Forlag: Little, Brown Book Group
Sideantal: 336
Udgivet: 01-05-2007
Oversat til dansk: Maskerade
Læst på: Engelsk
Stjerner: 3/5
Schuylers søgen på sin bedstefar bringer hende til Venedig. Han er muligvis den eneste, der kan give hende svar på alle hendes spørgsmål om vampyrerne - for dem har hun mange af. Men han er ingen steder at finde. Og desto længere tid hun leder, desto mere opgivende bliver hun. Tilbage i New York er de andre Blue Bloods ved at forberede det årlige bal, hvor de unge vampyrer skal debutere og anerkendes for deres tidligere liv. Mimi Force planlægger at gøre begivenheden ekstra særlig i år med en ekslusiv maskerade som afterparty. Der er stadig ingen fra komiteen, der vil se det største problem i øjnene. Deres eneste trussel, Silver Bloods, er stadig på fri fod - og ude efter vampyrblod.
Masquerade er fortsættelsen til Blue Bloods. Der er stadig nok problemer at tage fat på i vampyrverdenen, og jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg kedede mig - blot, at jeg forventede noget mere. Masquerade tager mange uventede drejninger, og det skal den også roses for. Schuylers problemer med fyrene, Bliss' savn til Dylan og Mimis hævngerrighed er fortsat interessant. Det er ikke svært at sætte sig ind i personernes frustrationer - selv ikke de forkælede og irriterende karakterers.
There were no secrets between the Force twins. Mimi had learned to live with the fact that Gabrielle's face had haunted Jack's dreams for over a millennia. But now the power of attraction had transferred from mother to daughter, and that she could not accept.Mimi knew now what she had to do. To save their bond, to save themselves.She had to destroy Schuyler Van Alen.
Jeg syntes, at det er positivt, at forfatteren har skåret lidt ned på alle detaljerne om moden (eller også har jeg bare vænnet mig til det). Det, som jeg godt kan lide ved denne serie, er, at der hele tiden sker noget samtidigt med, at venskaber og andre forhold ikke bliver ladt i baggrunden. Hvis man dog forventer en dyb historie med mange følelsesladede øjeblikke, er det ikke denne serie, som man skal gå i kast med. Nu er der vidst planlagt 9 bøger i serien, og derfor kan jeg også sagtens forstå, at forfatteren efterlader så mange ubesvarede spørgsmål. Men jeg ville alligevel ønske, at nogle flere af dem ville blive besvaret. Jeg planlægger at læse den tredje bog, Revelations, på et tidspunkt, og se om den kan imponere mig lidt mere end denne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar