tirsdag den 8. februar 2011

Nyt på bogreolen #9

Det gyldne bur - Katie Hickman ♥ Skyggekysset - Richelle Mead ♥ Percy Jackson og Lyntyven - Rick Riordan

Endnu en gang har jeg nogle nye bøger, som jeg gerne vil vise jer. Den første bog på billedet, Det gyldne bur af Katie Hickman, har jeg længe gået og holdt øje med. Jeg ville oprindeligt have købt den på engelsk, men den var på udsalg i Bog & Idé til en sølle 50'er. Så det kunne altså sagtens betale sig at købe den på dansk. Min mor er ved at læse den i øjeblikket, og hun synes godt om den - så nu ser jeg endnu mere frem til selv at læse den. Den er beskrevet, som Jane Austen møder Pirates of the Caribbean - hvilket lyder perfekt - en af mine yndlings forfattere og en af mine yndlings film. Min mor synes, at den er meget eventyrlig. Så har jeg modtaget Skyggekysset af Richelle Mead, den tredje bog i Vampyrakademiet serien. Denne kan jeg endnu ikke sige så meget om, da jeg ikke er gået i gang med serien endnu. Til sidst var jeg så heldig at få fingrene i en gratis bog, nemlig Percy Jackson og Lyntyven af Rick Riordan i en Arnold Busck.

2 kommentarer:

  1. Jeg har også "Det gyldne bur" liggende, men har endnu ikke fået den læst. Men det virker da til, at det er en god fortælling, så nu glæder jeg mig endnu mere til, jeg når den. :)

    SvarSlet
  2. Så kan vi lige udveksle et par meninger, når vi begge to har fået den læst. ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...