One Tree Hill

Jeg er for nyligt gået i gang med et nyt serieprojekt, nemlig One Tree Hill. Tilbage i september, da jeg holdte min store 18 års fødselsdagsfest for vennerne, modtog jeg de to første sæsoner af serien. Men siden da har jeg været i gang med så mange andre forskellige serier, at jeg ikke har nænnet - eller orket for den sags skyld - at gå i gang med One Tree Hill. Mange af de tv-serier, som jeg følger med i, slutter dog snart såsom Vampire Diaries, The Secret Circle og Once Upon A Time, så derfor er jeg med god vilje begyndt at se den famøse One Tree Hill.


Indtil videre har jeg set de første 11 afsnit af 1. sæson. Til at begynde med var jeg bestemt ikke vild med den. Historien virkede ikke særlig original. Karaktererne var flade, og mange af dem irriterede mig ligefrem. Men! For der er et men i alt det her. Jeg er virkelig begyndt at kunne lide den, fordi den får mig til at smile og reflektere over mit eget liv. Jeg tror, at jeg forventede en ny Gossip Girl med alt dramaet, som den indebærer. One Tree Hill er ikke desto mindre langt mere nede på jorden og relaterbar. Jeg glæder mig virkelig til at komme længere ind i serien og opleve karakterernes udvikling, som nu har fanget min interesse på hver deres måde. Det eneste minus lige pt. er, at der er ni sæsoner, hvoraf jeg skal ud og investere i syv af dem, hvis jeg vil se videre efter de to første.