Originaltitel: The Body Finder
Forfatter: Kimberly Derting
Serie: The Body Finder #1
Forlag:HarperTeen
Sideantal:336
Udgivet:16-06-2010
Oversat til dansk: Body Finder - Ekko fra de døde
Læst på:Dansk
Stjerner: 4/5
Violet Ambrose har altid kunnet fornemme de dødes ekko. Det er der intet nyt i. Men hendes nye følelser for bedstevennen Jay er derimod ikke til at finde ud af.
På grund af sin evne har Violet altid haft et særligt forhold til døden, og da en række unge piger bliver slået ihjel i hendes hjemby, Buckley, bliver Violet involveret i efterforskningen. At bruge sin evne betyder dog samtidigt at udsætte sig selv for fare, men Violet er fast besluttet på, at hun hverken kan eller vil lade seriemordene fortsætte.
Det var et lydligt ekko. Og det var stadig kraftigt, endnu ikke falmet af tidens gang. Violet ville godt kunne spore det igen. Hun ville genkende den lyd hvor som helst. Når som helst.Og manden der bare på dette aftryk, anede intet om det.Hun følte sig som et rovdyr, bærende på det stærkeste våben af alle. Nu var det hende, der var jægeren ... og ham, der var byttet.
Bogen lægger ud med en rigtig nervepirrende prolog, hvor læseren bliver præsenteret for Violets evne, som jeg finder både interessant og original mest af alt, fordi hvert ekko er så unikt. Det kan være en lyd, en smag, et billede eller noget helt fjerde.
Body Finder er en blanding af en spændings- og en ungdomsroman med et strejf af noget overnaturligt, og derfor er den også svær for mig at placere genremæssigt. Ikke, at det gør noget. Til tider er den rigtig creepy og har næsten en gyser-agtig tendens, hvilket til dels skyldes morderens korte kapitler, der er med til at øge spændingen.
Kærlighedshistorien mellem Violet og Jay er i mine øjne meget sød, men så heller ikke mere end det. Det kan godt være, at det bare er mig, men jeg følte ligesom bare, at den overskyggede spændingsdelen engang imellem. Kærlighedshistorien er ikke desto mindre med til at bane vej for karakterernes personligheder, som i mange tilfælde charmerede sig ind på mig efterhånden, som jeg lærte dem at kende, så jeg kan godt se meningen med den. Og generelt kommer bogen godt igennem hele følelsesregistreret således, at jeg både nåede at smile og krumme tæer, mens jeg læste den. Den topper ikke ligefrem på noget tidspunkt, hvilket dog er min grund til ikke at give den topkarakter. Alligevel glæder jeg mig til at læse fortsættelsen.