Forfatter: E. L. James
Serie: Fifty Shades #1
Forlag: Vintage
Sideantal: 385
Udgivet: 26-05-2011
Oversat til dansk: Fifty Shades - Fanget
Læst på: Dansk
Stjerner: 1/5
Da den uskyldige Anastasia Steele møder forretningsmanden og millionæren Christian Grey, bliver hun draget ind i en forførende livsstil af bløde og hårde grænser. Et forhold med Mr. Grey indebærer ikke kun dyre gaver og helikopterture, men også en kontrakt, Det Røde Smertekammer og en ridepisk. Christian har en dyster fortid, som stadig ikke har sluppet sit tag i ham, og Ana må gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå i kærlighedens navn.
"Du er sikret nu, og du kan ikke flygte," hvisker han. "Træk vejret, Anastasia," tilføjer han blidt. Han rækker op og kærtegner min kind, lader sine lange fingre løbe ned til min hage, som han tager fat om med sin tommel- og pegefinger. Han læner sig frem og planter et kort, kysk kys på min mund, der gør mig helt ør, og hele mit indre trækker sig sammen af den pirrende uventede berøring af hans læber.
Indrømmelse. Jeg hoppede på det store hype, der var omkring denne bog, men efter at have læst Fifty Shades - Fanget, ville jeg ønske, at jeg ikke havde gjort det. Jeg var bekendt med forhistorien bag bogen; at den startede som en Twilight fan fiction, der blev så populær, at den endte med at blive udgivet, så parallellerne til Stephenie Meyers verden kom ikke som nogen overraskelse for mig. Og det var da heller ikke disse paralleller, der generede mig.
Det var derimod det triste sprog og de utallige gentagelser, der var så forstyrrende, at de fjernede mit fokus fra plottet, der i forvejen var vagt. Udtrykket "Jeg rødmer ... " blev anvendt pinligt mange gange - op til 2-3 gange på én side - bare for at give et konkret eksempel, og der var intet ved hverken plottet eller personerne, der gjorde, at de som sådan skilte sig ud, bortset lige fra S/M-forholdet.
Med hensyn til det, så brugte E. L. James mere tid på at beskrive deres seksuelle forhold (der dog ikke var præget så meget af S/M) end at besvare det tonsvis af spørgsmål, der opstod eksempelvis vedrørende Christians fortid, som på nogle punkter virkede til at være omdrejningspunktet for historien. Knap så vigtigt for historien var bipersonerne, som halvvejs røg ud på sidelinjen, for så næsten aldrig at blive set igen. Say what? Det virkede på mig, som om forfatterinden fandt dem for ligegyldige i forhold til erotiske aspekt, at hun ikke gad at skrive om dem mere.
Som I nok kan forstå på det hele, har jeg svært ved at begribe, hvordan romanen er blevet så populær. Men ikke desto mindre var der et par småting, der fungerede såsom spørgsmålet om grænser. Forelskelse og kærlighed skubber til grænser, men de vil altid være der, og på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at trække dem op og tage stilling.
Jeg var heller ikke synderlig begejstret for bogen. Den var ret light, men det havde jeg nu forventet, og så var den ret langtrukken. Så nej, jeg har nok ikke noget behov for at læse resten af bøgerne i serien.
SvarSlet