torsdag den 28. februar 2013

Top Ten Tuesday: 10 auto-buy authors (delayed)



Top Ten Tuesday is an original feature/weekly meme created here at The Broke and the Bookish. This feature was created because we are particularly fond of lists here at The Broke and the Bookish  We'd love to share our lists with other bookish folks and would LOVE to see your top ten lists!

Each week we will post a new Top Ten list that one of our bloggers here at The Broke and the Bookish will answer. Everyone is welcome to join. All we ask is that you link back to The Broke and the Bookish on your own Top Ten Tuesday post AND add your name to the Linky widget so that everyone can check out other bloggers lists! If you don't have a blog, just post your answers as a comment. Have fun with it! It's a fun way to get to know your fellow bloggers.

Jeg har ikke haft tid til at skrive indlægget i tirsdags, så jeg gør det i stedet nu. Bedre sent end aldrig. Denne uge skal man nævne 10 forfattere, som man ville sætte på autokøb. Jeg har valgt nogle, som jeg ikke ville tøve med at købe deres nyeste udgivelser uanset anmeldelser eller lignende:


  1. J.K. Rowling
  2. Suzanne Collins
  3. Philip Pullman
  4. Cassandra Clare
  5. Richelle Mead
  6. Erin Morgenstern
  7. John Green
  8. Stephenie Meyer
  9. Sarah J. Maas
  10. Anne Rice


Næste uge vil jeg prøve at få skrevet Top Ten Tuesday i god tid. Jeg er ikke så flittig til at få gjort det hver uge, men de gange jeg skriver disse indlæg, vil jeg gøre det til tiden fremover!

lørdag den 23. februar 2013

Lynn Barber: An Education


Originaltitel: An Education
Forfatter: Lynn Barber
Serie: -
Forlag: Viking
Sideantal: 199
Udgivet: 01-01-2009
Oversat til dansk: An Education
Læst på: Engelsk
Stjerner: 4/5

Et lift fra en fremmede kan forandre alt.

16-årige Lynn Barber brillierer i skolen og stræber efter at komme på Oxford University, da hun en dag møder den næsten dobbelt så gamle Simon, som går hen og bliver hendes første kæreste. Men Simon skjuler på noget. Og da Lynn finder ud af, hvad det er, ville hun ønske, at hun aldrig havde taget imod det lift, for forholdet med Simon skal vise sig at få indflydelse på alt lige fra hendes uddannelse og karriere til hendes generelle tilgang til sex og mænd.

I suspect this is always the way with conmen: they don't even have to construct a whole story, their victims fill in the gaps, reconcile the irreconcilables - their victims do most of the work. Simon hardly had to con me at all, because I was so busy conning myself.

Jeg så filmen, og jeg elskede den. Bogen er dog ikke filmen, og filmen er ikke bogen, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, men det er bare vigtigt at skille de to ting ad. Filmen er nemlig kun løst baseret på ét af bogens kapitler, så hvis man forventer en storslået romance, kan man godt gå hen og blive skuffet. Hvis man derimod er nysgerrig efter at vide, hvad der skete med Lynn (som hedder Jenny i filmen), efter filmen sluttede, så bør man læse denne bog.

An Education er den første memoir, jeg nogensinde har læst. Jeg gik derfor ind til genren med et åbent sind, og det betalte sig. Det var sjovt at genkende nogle af mine egne ambitioner i Lynn Barbers, men for det meste, sad jeg og rystede på hovedet af hendes valg. Det gjorde dog ikke noget, for mennesker laver fejl, og den måde, Lynn Barber dvælede ved nogle af sine, gjorde bogen troværdig. Det, der i sidste ende får mig til at give bogen hele fire stjerner, er det spændende indblik i livet som freelance journalist; jobbets glamourøse og knap så glamourøse sider. Sarkasmen, humoren og de lidt tungere temaer om sygdom mindede mig om John Greens bøger, som jeg elsker (!), så jeg tror, at Green-fans ligeledes vil blive bidt af Lynn Barbers memoir.

torsdag den 21. februar 2013

100 books, 100 offers, 25 hours



Hvis I ikke allerede har opdaget det, så ville jeg lige minde jer om, at BookDepository.co.uk kører deres bogkampagne i dag, hvor de hvert kvarter giver et eksklusivt tilbud på en bog. Men der er kun 100 af hver, så man skal være hurtig på tasterne. Det startede kl. 13.00 i dag, så der er masser af tilbud endnu!

torsdag den 14. februar 2013

One step closer to doing a thing from my Before-I-Die-List








Jeg tror, at en del af jer er bekendte med min idolisering af sangerinden, Lana Del Rey. I modsætning til mine tidligere teenageår har jeg ikke længere så mange idoler, men jeg har da stadig et par stykker, og hun er en af dem. Hendes musik er en stor inspiration, og jeg kan virkelig lytte til det uafbrudt, især fordi hun foruden sine melankolske melodier også har et par numre med en mere festlig rytme.

Derfor blev jeg også virkelig skuffet, da jeg for noget tid siden fandt ud af, at jeg var gået glip af billetsalget til hendes koncert i København d. 12. april 2013, hvor billetterne var blevet udsolgt på en halv time. Jeg skrev mig op på ventelisten i håb om, at der ville åbne sig et par pladser, men jo nærmere vi kom på datoen, jo mere fornemmede jeg, at jeg ligeså godt kunne droppe det.

For et par dage siden modtog jeg en mail om, at hun på grund af den store efterspørgsel ville give en ekstrakoncert d. 4. april 2013. Og fordi jeg havde været skrevet op på ventelisten, fik jeg tildelt et link til forsalget, som kørte i går mellem 10.00 - 00.00. Lykken havde lige tilsmilet mig. Jeg var parat på tasterne i selskab med min veninde allerede lidt i 10.00, og jeg fik da også scoret mig to billetter til koncerten, som jeg skal ind og se med hende. Kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er! Jeg skal til koncert med Lana Del Rey, og jeg er sikker på, at det bliver en oplevelse for livet. Det står da også på min Before-I-Die-liste.

søndag den 3. februar 2013

Vampire Academy Cast



De tre vigtigste roller i den kommende Vampire Academy film, baseret på serien af samme navn, er endelig blevet castet, hvilket bl.a. bliver omtalt hos Deadline. For mig er dette en stor ting! Vampire Academy af Richelle Mead er nemlig en af mine yndlings serier, og jeg var virkelig spændt - og lettere nervøs - over, hvem der mon ville få rollerne. De endte med at gå til Zoey Deutch (Rose Hathaway), Danila Kozlovsky (Dimitri Belikov) og Lucy Fry (Lissa Dragomir).

Da jeg ikke har set nogle af skuespillerne før, kan jeg ikke sige noget, om mine forventninger til dem, men kun udtale mig om deres udseende. Zoey og Danila er ikke langtfra, hvordan jeg forestillede mig Rose og Dimitri, mens jeg læste bøgerne, og Lucy som Lissa er jeg ikke helt sikker på, men ... i det mindste er hun lyshåret. Jeg glæder mig helt enormt til filmen kommer ud (hvilket jeg ikke helt kan finde ud af hvornår er).

Hvad synes I om castet indtil videre?

lørdag den 2. februar 2013

Bogudfordringer 2012



Jeg har set et par af de andre bloggere har lavet en opfølgende status på forrige måneds bogudfordringer, og så kom jeg i tanker om, at jeg slet ikke havde lavet en for SIDSTE ÅRS, hvilket var på tide. Mine to bogudfordringer for 2012 var følgende:

  • Læse mindst 30 bøger - gennemført! (33/30)
  • Irenes bogudfordring 2012: læse 20 bøger udvalgt af mig selv på forhånd - tabt! (10/20)

Jeg var ikke så ambitiøs med mine læsemål i 2012, eftersom jeg havde meget at se til: at tage min studentereksamen og starte mit første semester på uni. Men under alle omstændigheder, er jeg glad for, jeg i det mindste fik gennemført den ene bogudfordring.

Hvis I skulle være interesserede i hvilke læsemål, jeg har sat mig for dette år, kan I læse mere om dem i dette indlæg eller følge med på denne side, som jeg opdaterer løbende.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...