lørdag den 10. august 2013

Veronica Roth: Divergent - Oprøreren

Indeholder spoilers, hvis man ikke har læst Divergent!

Originaltitel: Insurgent
Forfatter: Veronica Roth
Serie: Divergent #2
Forlag: HarperCollins Children's Books
Sideantal: 496
Udgivet: 01-01-2012
Oversat til dansk: Divergent - Oprøreren
Læst på: Dansk
Stjerner: 5/5

Tris sørger tabet af sine venner, sine forældre og sit tidligere liv, alt imens hun er på flugt fra de skytsengle og intelligensianere, der har udryddet hendes tidligere faktion, puritanerne, og dermed slået hende ud af kurs i en sådan grad, at livslysten er ebbet ud.

Under sin flugt stifter hun bekendtskab med pacifisterne, sanddru og de faktionsløse, der er mere talrige og organiserede, end Tris nogensinde havde forestillet sig. For at afsløre sandheden bag angrebet på puritanerne kræver det samarbejde på nogle punkter og forræderi på andre. Intet sker dog uden konsekvenser.

De griner alle sammen. Vi griner alle sammen. Og det slår mig pludselig, at det her måske i virkeligheden er Tobias' sande faktion. De faktionsløse bekender sig ikke til en bestemt dyd. De fås i alle farver, foretager sig alt muligt, har alle dyder og alle svagheder - og ser ikke ned på hinanden af den grund.
Jeg ved ikke, hvad det er, der binder dem sammen. Så vidt jeg kan se, er fiasko det eneste, de har tilfælles. Men uanset hvad det er, så ser det ud til at være tilstrækkeligt.
Jeg ser på ham og får en følelse af, at jeg for første gang ser ham, som han virkelig er, og ikke, som han er i forhold til mig. Og hvis jeg aldrig har set ham sådan før, hvor godt kender jeg ham så overhovedet?

Divergent - Oprøreren (på engelsk Insurgent) er en af de mest vellykkede fortsættelser, jeg hidtil har læst, da den på en gang levede op til sin forgænger og besvarede det væld af spørgsmål, der opstod under læsningen af Divergent - Afvigeren, såsom hvilken rolle divergents spiller i samfundet. I sit hæsblæsende tempo tog Veronica Roth mig med fra faktion til faktion, hvis særprægetheder vakte forundringens glæde hos mig; der var sanddrus sandhedsserum og pacifisternes religiøse ceremoni, som blev præsenteret i korte passager, men efterlod langvarige indtryk.

"Det er ikke dig, det handler om," siger hun. "Det er en gave. Du kan ikke gøre dig fortjent til den, for så er det ikke længere en gave."

Fortællingen er dog langtfra en solskinshistorie. Tris' skyldfølelse over mordet på sin ven Will og savnet til sine afdøde forældre bliver suppleret af intelligensias fortsatte ondskab og skaber et dystert og skræmmende verdensbillede, hvor ingen er i sikkerhed - mindst af alle Tris og de mennesker, som hun holder af. Det på én gang romantiske og venskabelige forhold til Tobias er ligeså usikkert som verden, der omringer hende, hvor forræderi er hverdagskost, og dødsfald tit står på menuen. Forholdets problemstillinger besad en autencitet, der bidragede til at gøre historiens vigtige personer ægte.

Mystik indsvøber historien i en tåge, som det er muligt at se igennem hen imod romanens slutning, men ikke før. Et par af mine egne gæt viste sig at være lige præcis det svar, som Tris søgte efter, og dog er Divergent - Oprøreren ikke som sådan forudsigelig, faktisk langt fra, hvilket er noget af det, jeg værdsætter allermest ved denne serie. Den overrasker, forfærder og rejser moralske spørgsmål.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.

6 kommentarer:

  1. Det var faktisk meget rart at læse en positiv anmeldelse af bogen, for jeg har primært læst anmeldelser af folk, der var skuffede over 2'eren, og jeg var også selv ret ærgerlig over dens opbygning.

    Det var dog først og fremmest Tris' udvikling, der irriterede mig mest - hun blev helt uudholdelig i denne bog, så jeg håber virkelig, at forfatteren gør noget drastisk i tredje bog, så Tris atter bliver sympatisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, du synes. Jeg er selv stødt på et par dårlige anmeldelser, hvilket jeg finder ærgerligt - men hver person sin smag. Jeg fandt Tris' udvikling realistisk taget i betragtning, at hun mistede så meget i den første bog, selvom jeg dog er enig i, at hun indimellem foretager sig nogle ret irriterende ting (såsom at "ofre" sig). Ventetiden på den tredje bog er uudholdelig! :)

      Slet
  2. Uh, en herlig anmeldelse! jeg glæder mig så meget til at fordybe mig i den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Du har også virkelig noget at se frem til i den henseende, og jeg håber, at du vil blive ligeså begejstret, som jeg selv blev. :)

      Slet
  3. Dejlig anmeldelse! Jeg holder virkelig ekstremt af denne trilogi, den er fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tak. :) Åh, hvor er det skønt at høre fra endnu en fan; du har helt ret i, at den er fantastisk!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...