lørdag den 17. august 2013

Nyt på bogreolen #31

Så mange litterære værker i enestående udgaver har fundet vej ind i mit liv i løbet af den sidste måneds tid, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte. Først og fremmest har jeg modtaget en stak anmeldereksemplarer: Sanddrømmeren af Sidsel Katrine Slej, Divergent - Oprøreren af Veronica Roth og Paladin Profetien af Mark Frost. Jeg har vundet Daimon og Halfblood af Jennifer L. Armentrout, og så har jeg indkøbt The Murders in the Rue Morgue and Other Tales af Edgar Allan Poe og Charles Dickens (Authors in Context) af Andrew Sanders på endnu et Bookdepository.com udsalg til virkelig ingen penge (som i ca. 35 kr. sammenlagt). Jeg ejer i forvejen en dansk udgave af Poes noveller, men den mangler en del, der er til at finde i den engelske udgave. Frankenstein af Mary Shelley har jeg erhvervet mig i den smukke Barnes and Noble Leatherbound Classics udgave, som, jeg før har nævnt, er blevet samleobjekter. Grunden hertil findes i mit næste semester, hvor klassikeren skal læses.



Torsdag den 8. august indledte jeg et nyt årti, da jeg fyldte 20 år, og gaveregnen indeholdte et ønske fra mine forældre, der stod højt på min liste, nemlig Jane Austens samlede værker i illustrerede udgaver; det er i sandhed nogle af de vidunderligste bøger, jeg nogensinde har set, og de giver mig hjertebanken og gør mig ør af lykke. Jeg tror i dette tilfælde, at jeg vil lade billederne tale for sig selv. Kollektionen indeholder: Persuasion, Lady Susan, Northanger Abbey, Emma, Pride and Prejudice, Mansfield Park og Sense and Sensibility.








Sidst men ikke mindst kommer fødselsdagsgaven til mig selv, hvor udgaven er næsten ligeså særegen som fortællingen selv. Det handler om Life of Pi af Yann Martel, en af mine mest højt agtede romaner, som jeg desværre kun ejede i en dansk udgave, før jeg besluttede mig for, at jeg ikke kunne leve uden den signerede og illustrerede udgave, som der kun findes 3000 eksemplarer af i verden. Jeg ser frem til genlæsningen ualmindeligt meget, for de fantastiske illustrationer vil med sikkerhed supplere de skrevne ord med ynde.




fredag den 16. august 2013

The Sweet Life

Turen går i morgen til Tisvildeleje, hvor jeg skal tilbringe de næste syv dage i sommerhus med 11 herlige venner og veninder fra engelsk-studiet. Glæden er næsten af barnlig karakter, men det passer også udmærket med planerne for ugen, hvor den både står på selskabslege, festligheder og pjattede måder at lære hinanden endnu bedre at kende efter et år som studiekammerater.  









Huset, vi skal bo i, har det hele; indendørs swimmingpool, spabad, sauna, poolbord, bordfodbold, grill, spillerkonsoller i alle afskygninger, bordtennis, dart og kombineret med den underholdning, vi selv medbringer, frygter jeg på ingen måde risikoen for regnvejrsdage. Eftersom jeg ikke har været ude at rejse denne sommer, er turen det tætteste, jeg kommer på et sommereventyr. Jeg håber på, at der kommer et Nyt På Bogreolen-indlæg op i morgen, men ellers vil jeg trykke på pauseknappen for bloggen, mens jeg er væk.

torsdag den 15. august 2013

If I Were A: Beauty Blogger - Skincare Routine

At udvælge de rette hudplejeprodukter kan ofte føles som at skulle navigere rundt i en labyrint; det kan virke komplet umuligt og uoverskueligt. Der findes så mange slags derude, at man ofte farer vild mellem mærker og produkter, der afgiver løfter, de ikke kan overholde, og pludselig har man spildt penge på noget, som man kunne have undværet eller ligefrem ikke kan fordrage. Jeg har desværre stået i den situation et par gange. Min hudplejerutine er langt fra det rigtige svar for alle, men jeg vil glædeligt indvie jer i den og håbe på, at den kan inspirere til at finde produkter, der passer til jeres egen hudtype og udfordringer. 

Til at starte med kan jeg fortælle, at jeg har kombineret hud, hvilket vil sige en relativt fedtet T-zone, som jeg har døjet med i årevis, og almindelige kindområder (hverken for tørre eller for fedtede). "Hvilken hudtype har jeg?" er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv i forbindelse med køb af hudplejeprodukter, for et forkert valg i den henseende kan føre til vanskeligheder, såsom hudirritationer og lignende. Dem kan man så vidt muligt undgå ved at stille sig selv det spørgsmål, og eventuelt få professionel hjælp til at besvare det i Matas eller Magasin. Man må dog også erkende, at som de fleste køb er hudplejeprodukter et sats, og der er ingen, der kan give dig den perfekte hud på en uge; flot hud er resultatet af sund kost og masser af vand, motion og ikke mindst gener - som man ikke lige kan lave om på (i hvert fald ikke i dette århundrede). Men at følge en hudplejerutine konsekvent kan hjælpe en på vej til at få en flottere hud.


Hver morgen og aften anvender jeg to af trinene i Cliniques Anti-Blemish Solutions; jeg renser først min hud med sæben Cleansing Foam og toner herefter med Clarifying Lotion. Ifølge Clinique såvel renser som forebygger serien urenheder, og efter at have brugt dem i et par måneder, må jeg erklære mig enig i, at bumser ikke længere trænger sig på så ofte, og de fleste af mine porer ser da også renere ud. Om aftenen fjerner jeg dog først min øjenmakeup med Cliniques Gentle Eye Makeup Remover og resten med Matas Alt-i-en Ansigtsrens, hvor sidstnævnte er både billig og effektiv; den kan også bruges til øjenmakeuppen, men jeg foretrækker Cliniques skånsomme version. Jeg kan ikke fordrage at gå i seng med makeup på, og det siger sig selv, at det er usundt for huden, da den ikke får lov til at ånde, og derfor har jeg gjort det til en vane at fjerne makeuppen om aftenen (selv når jeg kommer hjem fra byen kl. 05.00, forsøger jeg at overholde dette), og jeg bilder også mig selv ind, at jeg altid sover bedre, når renserutinen sammen med tandbørstningen er overstået.








Fugt, fugt, fugt! Huden klarer sig selv til en vis grad, men den har ofte brug for en hjælpende hånd til at forblive hydreret. Jeg sværger til Lancôme Hydra Zen Neurocalm, som er alle pengene værd (435 kr.). Den har været en tro følgesvend for mig i både sommer- og vinterperioder, og jeg bliver ved med at vende tilbage til den, selvom jeg stadig eksperimenterer med billigere alternativer. Den dufter så fint, og så har jeg oplevet forkølelser med næsepudseri i lange baner, hvor næseområdet hverken blev rød eller udtørret, fordi jeg brugte den creme. Cremen fås både i en dags- og natversion, men jeg nøjes med dagsversionen og bruger den også om aftenen. Til øjnene bruger jeg Clinique All About Eyes uden parfume og til læberne holder jeg af Elizabeth Arden Eight Hour Cream, der selvfølgelig kan bruges over alt. I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til den krasse duft, men mine læber takker mig.



1-2 gange om ugen bruger jeg en maske, og jeg er altid enormt begejstret efterfølgende, fordi resultatet kan mærkes øjeblikkeligt, da døde hudceller fjernes, og huden renses lidt dybere end ellers. Jeg veksler lidt imellem en skrubbemaske og peel-off maske, og lige i øjeblikkeligt bruger jeg disse to: Matas Peel-off Maske og  Plaisir Exfoliating Face Scrub. Matas har også en rigtig fin skrubbemaske, men jeg faldt over Plaisir maske på tilbud og tænkte, at jeg ville prøve den, og med dens korn, der er hverken for fine eller for grove og en skøn duft, kunne den godt blive et genkøb.

Hvis I har læst med hertil, vil jeg give jer et mentalt klap på skulderen, for det fortjener I. Jeg ville slutte dette ualmindeligt lange indlæg af med at sige, at der ingen genveje er til sund og velplejet hud ud, men igennem arbejde og tålmodighed kan det lade sig gøre at opnå, og jeg har altid været af den mening, at hvis man er utilfreds med enten et ydre eller indre aspekt, så må man forsøge at ændre på.

lørdag den 10. august 2013

Veronica Roth: Divergent - Oprøreren

Indeholder spoilers, hvis man ikke har læst Divergent!

Originaltitel: Insurgent
Forfatter: Veronica Roth
Serie: Divergent #2
Forlag: HarperCollins Children's Books
Sideantal: 496
Udgivet: 01-01-2012
Oversat til dansk: Divergent - Oprøreren
Læst på: Dansk
Stjerner: 5/5

Tris sørger tabet af sine venner, sine forældre og sit tidligere liv, alt imens hun er på flugt fra de skytsengle og intelligensianere, der har udryddet hendes tidligere faktion, puritanerne, og dermed slået hende ud af kurs i en sådan grad, at livslysten er ebbet ud.

Under sin flugt stifter hun bekendtskab med pacifisterne, sanddru og de faktionsløse, der er mere talrige og organiserede, end Tris nogensinde havde forestillet sig. For at afsløre sandheden bag angrebet på puritanerne kræver det samarbejde på nogle punkter og forræderi på andre. Intet sker dog uden konsekvenser.

De griner alle sammen. Vi griner alle sammen. Og det slår mig pludselig, at det her måske i virkeligheden er Tobias' sande faktion. De faktionsløse bekender sig ikke til en bestemt dyd. De fås i alle farver, foretager sig alt muligt, har alle dyder og alle svagheder - og ser ikke ned på hinanden af den grund.
Jeg ved ikke, hvad det er, der binder dem sammen. Så vidt jeg kan se, er fiasko det eneste, de har tilfælles. Men uanset hvad det er, så ser det ud til at være tilstrækkeligt.
Jeg ser på ham og får en følelse af, at jeg for første gang ser ham, som han virkelig er, og ikke, som han er i forhold til mig. Og hvis jeg aldrig har set ham sådan før, hvor godt kender jeg ham så overhovedet?

Divergent - Oprøreren (på engelsk Insurgent) er en af de mest vellykkede fortsættelser, jeg hidtil har læst, da den på en gang levede op til sin forgænger og besvarede det væld af spørgsmål, der opstod under læsningen af Divergent - Afvigeren, såsom hvilken rolle divergents spiller i samfundet. I sit hæsblæsende tempo tog Veronica Roth mig med fra faktion til faktion, hvis særprægetheder vakte forundringens glæde hos mig; der var sanddrus sandhedsserum og pacifisternes religiøse ceremoni, som blev præsenteret i korte passager, men efterlod langvarige indtryk.

"Det er ikke dig, det handler om," siger hun. "Det er en gave. Du kan ikke gøre dig fortjent til den, for så er det ikke længere en gave."

Fortællingen er dog langtfra en solskinshistorie. Tris' skyldfølelse over mordet på sin ven Will og savnet til sine afdøde forældre bliver suppleret af intelligensias fortsatte ondskab og skaber et dystert og skræmmende verdensbillede, hvor ingen er i sikkerhed - mindst af alle Tris og de mennesker, som hun holder af. Det på én gang romantiske og venskabelige forhold til Tobias er ligeså usikkert som verden, der omringer hende, hvor forræderi er hverdagskost, og dødsfald tit står på menuen. Forholdets problemstillinger besad en autencitet, der bidragede til at gøre historiens vigtige personer ægte.

Mystik indsvøber historien i en tåge, som det er muligt at se igennem hen imod romanens slutning, men ikke før. Et par af mine egne gæt viste sig at være lige præcis det svar, som Tris søgte efter, og dog er Divergent - Oprøreren ikke som sådan forudsigelig, faktisk langt fra, hvilket er noget af det, jeg værdsætter allermest ved denne serie. Den overrasker, forfærder og rejser moralske spørgsmål.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.

fredag den 2. august 2013

Introducing "If I Were A"

Bloggerverdenen er stor og rig på spændende indlæg, fine tips, smukke billeder og meget, meget mere, og jeg har en håndfuld blogs, der dækker vidt og bredt og er til stor inspiration for mig. En idé blev sået i savnet efter engang imellem at blogge om andet end bøger, og efterhånden som idéen spirede, blev jeg overbevist om, at jeg måtte indføre den på bloggen. 

"If I Were A"-indlæggene kommer til at være en afveksling fra bloggens bogtema, en slags "Casual Friday", da jeg hver uge på en tilfældig dag vil forestille mig at være en anden slags blogger. Eksempelvis kunne titlen på et indlæg være:

  • If I Were A: Movie Blogger
  • If I Were A: Photography Blogger
  • If I Were A: Beauty Blogger
  • If I Were A: Fashion Blogger
  • If I Were A: Music Blogger
  • If I Were An: Interior Blogger
  • If I Were A: Health / Fitness Blogger
  • If I Were A: Food Blogger

Tidligere indlæg på Merry Reading!, der omhandler koncerter, film eller kun indeholder billeder, passer ind under ovenstående idé, så derfor er det ikke langt fra, hvad jeg tidligere har postet; dog vil dette være et forsøg på at være konsistent afvekslende. Jeg er håbefuld i mit ønske om, at I vil have ligeså stor glæde af at læse med, som jeg vil have af at skrive disse indlæg.

torsdag den 25. juli 2013

Sidsel Katrine Slej: Sanddrømmeren

Originaltitel: Sanddrømmeren
Forfatter: Sidsel Katrine Slej
Serie: -
Forlag: Turbine
Sideantal: 251
Udgivet: 13-08-2013
Læst på: Dansk
Stjerner: 3/5

Med ét bliver Fréa revet ud af hverdagens trygge rammer, da hun under et angreb fra en jætte finder ud af, at hendes mor i virkeligheden er en valkyrie og hendes far en einherhjer fra Asgård. Barndommens fortællinger om den nordiske mytologi bliver en påtrængende realitet.

Århus bliver skiftet ud til fordel for Asgård, og Fréa skal forholde sig til guder, jætter, unge som hende selv og ikke mindst sine evner, som inkluderer fragmenterede drømme, der i virkeligheden er skræmmende foruddannelser. For Fréa er spået til at blive den største sanddrømmer, men med evnen følger uanet ansvar. Og uanet fare.

"Du skal ikke være bange for din skæbne. Du kan alligevel ikke undgå den. Det er svært for så ung en kvinde at forholde sig til det. Det ved jeg. Jeg har selv været i din situation. Lige nu er du meget ked af det og føler dig forrådt og presset. Men du må ikke isolere dig og opsøge ensomheden. Lad dem, der holder af dig, hjælpe dig med at bære din sorg. Så bliver det lettere at leve med din specielle evne."

Fascineret af nordisk mytologi siden de tidlige barndomsår var jeg hurtig til at takke ja, da forfatterinden, Sidsel Katrine Slej, tilbød et eksemplar for en anmeldelse. Romanen er hendes debut, og på trods af jeg savnede mytologiske figurer som Thor og Loke, fornemmede jeg i høj grad den nøje research forud for romanen.

Under de første par kapitler kunne jeg ikke distrahere fra de korte og halvlange sætninger, der havde en opbremsende effekt på min læsning, men efterhånden som min accept af sprogets opbygning indfandt sig, strammede historiens greb sig om min hånd, og jeg blev ført med ud på et nordisk eventyr i en verden, der var på en gang velkendt og forunderlig.

Jeg stødte på et andet punkt, hvor sproget spændte ben for sig selv; med undtagelse af et par stykker blev mange af karakterernes fysiske træk beskrevet for overfladisk til, at jeg kunne danne mig et ordentligt billede af dem, for de fleste var enten "bare" smukke eller grimme - og mange - især kvinderne - mindede om hinanden. Heldigvis formåede deres gerninger og personligheder at gøre sig huskede. Det samme gjorde den underspillede kærlighedshistorie mellem Fréa og Magne, som blomstrede i mine øjne under sine overraskelsesmomenter.

Undervisningen, som Fréa skulle modtage i Asgård, klikedannelserne på skolen, selv husnisserne mindede mig lige umiddelbart om en af mine favoriserede serier om en dreng med et lynformet ar, hvilket fik mig til at holde lidt mere af Sanddrømmeren. Tempoet var desuden højt. Begivenheder udspillede sig, den ene efter den anden. Og jeg nåede kun lige akkurat at trække vejret, før jeg igen kom i kløerne på en ørn, flygtede fra jætter eller udkæmpede kampe igennem Fréas øjne.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.

tirsdag den 23. juli 2013

George R. R. Martin: A Storm of Swords

Indeholder spoilers, hvis man ikke har læst A Game of Thrones og A Clash of Kings!

Originaltitel: A Storm of Swords
Forfatter: George R. R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #3
Forlag: Random House
Sideantal: 1177
Udgivet: 31-09-2000
Oversat til dansk: En Storm af Sværd
Læst på: Engelsk
Stjerner: 5/5

Løfter bliver givet; nogle bliver overholdt, mens andre bliver brudt.

Med krigen, der raser i Westeros, presses mange af kongerne ud i usikre alliancer og tvivlsomme metoder, da Lannister-slægten ser ud til at vinde.

I takt med, at de uddøde sig nærmer kongeriget under den faldende sne, begynder de vilde folk også at sætte kursen mod the Wall for at søge tilflugt på den anden side. Og de få Black Brothers tilbage er de eneste, der står til at stoppe begge dele.

Outside the ringwall they dismounted to squeeze through a crooked gap in the stones. The carcass of a shaggy brown garron was impaled upon the sharpened stakes the Old Bear had placed inside every entrance. He was trying to get out, not in. There was no sign of a rider.
Inside was more, and worse. Jon had never seen pink snow before. The wind gusted around him, pulling at his heavy sheepskin cloak. Ravens flapped from one dead horse to the next.
Are those wild ravens, or our own? John could not tell. He wondered where poor Sam was now. And what he was.

Centreret omkring tabte og genfundne identiteter og bryllupper af overdådig og blodig karakter har George R. R. Martin modelleret den hidtil bedste bog i serien A Song of Ice and Fire med selvsikkerhed og elegance. Bogen er et håndgribeligt bevis på, at Martins univers hører til et af de mest gennemførte fantasy-universer i litteraturen.

Opmærksomhed og tålmodighed belønnes med eventyr i anekdoteudforming om forfædre og mytiske figurer og intertekstuelle referencer til for eksempel John Steinbecks klassiker, Of Mice and Men. Forfatterens egen forkærlighed for litteratur finder vej til overfladen, hvilket fik mig til at nikke bekræftende, som jeg efterhånden faldt over citater, der udtrykte denne forkærlighed.

Old stories are like old friends, she used to say. You have to visit them from time to time.

A Storm of Swords tager atter fat i de dybt dysfunktionelle familieforhold og usandsynlige venskaber, der modvilligt opstår under krævende og farlige missioner; nogle gange er sidstnævnte resultatet af førstnævnte. Min sympati blev på ny vækket for forhadte karakterer som Jaime Lannister, der i denne bog har tilegnet sig sine egne kapitler, og jeg ved ærligt talt ikke, hvad der først fortjener min ros; de komplicerede personligheder, hvis handlinger jeg næsten aldrig kan forudsige, eller de farverige miljøer og steder, som jeg har skabt et helt særligt tilhørsforhold til. 

onsdag den 17. juli 2013

Third Seven




Sommerferie tillader byture på hverdage, og det skal udnyttes. Derfor tog jeg i mandags ud med en veninde for at høre Third SevenMojo Blues Bar i København; Third Seven er af de mange kunstere, der optræder på Copenhagen Jazz Festival 2013 bl.a. med det skønne nummer Destination Now, en blanding af elektronisk og klassisk musik, der for mit vedkommende inspirerer til fiktionelle skriblerier.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...