tirsdag den 23. juli 2013

George R. R. Martin: A Storm of Swords

Indeholder spoilers, hvis man ikke har læst A Game of Thrones og A Clash of Kings!

Originaltitel: A Storm of Swords
Forfatter: George R. R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #3
Forlag: Random House
Sideantal: 1177
Udgivet: 31-09-2000
Oversat til dansk: En Storm af Sværd
Læst på: Engelsk
Stjerner: 5/5

Løfter bliver givet; nogle bliver overholdt, mens andre bliver brudt.

Med krigen, der raser i Westeros, presses mange af kongerne ud i usikre alliancer og tvivlsomme metoder, da Lannister-slægten ser ud til at vinde.

I takt med, at de uddøde sig nærmer kongeriget under den faldende sne, begynder de vilde folk også at sætte kursen mod the Wall for at søge tilflugt på den anden side. Og de få Black Brothers tilbage er de eneste, der står til at stoppe begge dele.

Outside the ringwall they dismounted to squeeze through a crooked gap in the stones. The carcass of a shaggy brown garron was impaled upon the sharpened stakes the Old Bear had placed inside every entrance. He was trying to get out, not in. There was no sign of a rider.
Inside was more, and worse. Jon had never seen pink snow before. The wind gusted around him, pulling at his heavy sheepskin cloak. Ravens flapped from one dead horse to the next.
Are those wild ravens, or our own? John could not tell. He wondered where poor Sam was now. And what he was.

Centreret omkring tabte og genfundne identiteter og bryllupper af overdådig og blodig karakter har George R. R. Martin modelleret den hidtil bedste bog i serien A Song of Ice and Fire med selvsikkerhed og elegance. Bogen er et håndgribeligt bevis på, at Martins univers hører til et af de mest gennemførte fantasy-universer i litteraturen.

Opmærksomhed og tålmodighed belønnes med eventyr i anekdoteudforming om forfædre og mytiske figurer og intertekstuelle referencer til for eksempel John Steinbecks klassiker, Of Mice and Men. Forfatterens egen forkærlighed for litteratur finder vej til overfladen, hvilket fik mig til at nikke bekræftende, som jeg efterhånden faldt over citater, der udtrykte denne forkærlighed.

Old stories are like old friends, she used to say. You have to visit them from time to time.

A Storm of Swords tager atter fat i de dybt dysfunktionelle familieforhold og usandsynlige venskaber, der modvilligt opstår under krævende og farlige missioner; nogle gange er sidstnævnte resultatet af førstnævnte. Min sympati blev på ny vækket for forhadte karakterer som Jaime Lannister, der i denne bog har tilegnet sig sine egne kapitler, og jeg ved ærligt talt ikke, hvad der først fortjener min ros; de komplicerede personligheder, hvis handlinger jeg næsten aldrig kan forudsige, eller de farverige miljøer og steder, som jeg har skabt et helt særligt tilhørsforhold til. 

8 kommentarer:

  1. Sikke dog en fin anmeldelse. Jeg har netop læst de to første i serien, og dette er derfor den næste, jeg skal i gang med. Jeg tror dog, jeg venter lidt, for to'eren trak en anelse i langdrag og trættede mig en smule.

    Ikke desto mindre er det dog enormt spændende og medrivende læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - det glæder mig, at du kunne lide den! :)

      Sådan havde jeg det også, da jeg læste to'eren, men jeg kan love dig for, at den tredje bog gør op for, hvad den anden manglede.

      Jeg læste din anmeldelser af bøgerne på Goodreads, og jeg har det på præcis samme måde med en karakter som Bran, desværre.

      Slet
    2. Skøn anmeldelse! Jeg har heller ikke oplevet nogen, der var storfan af Bran. Faktisk synes det at være det modsatte. Selv er jeg heller ikke fan; jeg sukker altid dybt, når jeg vender en side i serien, og hans navn popper op øverste på siden.

      Slet
    3. Ih, mange tak! :) Sådan har jeg det også; hans kapitler er lidt som en sur pligt, der bare skal overstås. Øv.

      Slet
  2. Jeg er spændt på, hvilke planer forfatteren har for Bran, for indtil nu har drengens historie ikke udviklet sig lige så meget som mange af de andres (hvilket er med til at gøre hans kapitler lidt kedelige). Jeg har netop læst 4'eren, og den var ikke så kedelig, som jeg havde hørt. Det er dog også svært at være den bog, der følger 3'eren, som i den grad er mættet med handlingstwists og intriger!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også, for selvom han fysisk i historien er på farten, står hans udvikling stille, men nu har han haft tre bøger til at imponere mig i, og det er endnu ikke sket, så jeg tvivler på, om det lader sig gøre i de fremtidige bøger.

      Jeg vil først begive mig ud i den fjerde bog, når jeg har set tv-serien, da jeg ellers er sikker på, at jeg ikke vil nyde filmatiseringen i ligeså høj grad, hvis jeg har læst værket først, hvilket er en lidt kontroversiel måde at gøre det på, men ikke desto mindre den måde, jeg foretrækker i tilfældet med A Song of Ice and Fire. Men jeg er glad for at høre, at den ikke er kedelig!

      Slet
  3. Jeg elsker den her serie! Jeg bliver så ked af det den dag, den stopper. Men på den anden side vil jeg jo også gerne vide, hvem der vinder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også; heldigvis, er der længe endnu til, at historien får en ende, for så vidt jeg ved, at der planlagt mindst otte bøger. :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...