Forfatter: Veronica Roth
Serie: Divergent #1
Forlag: Katherine Tegen Books
Sideantal: 487
Udgivet: 03-05-2011
Oversat til dansk: Divergent - Afvigeren
Læst på: Dansk
Stjerner: 5/5
Samfundet i fremtiden udgøres af fem faktioner. Som 16-årig må man træffe et altafgørende valg - om man vil høre til Puritanerne, Sanddru, Pacifisterne, Intelligentsianerne eller Skytsenglene.
Tris' fødselsdag nærmer sig, og fordi hun er splittet af sit ønske om frigørelse og kærlighed til familien, er tiden op til dagen fyldt med spekulation omkring - og frygt for - konsekvenserne af hendes valg. Prøverne inden valget, der skal spore Tris ind på en passende faktion, giver afvigende resultater, og dette skal vise sig at have en større betydning, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.
Divergent af Veronica Roth er et brag af en debutroman, der i bund og grund handler om valg; ikke bare om at tage et valg men om at handle efter at have taget det, og der stilles spørgsmål ved afspejlingen af individet i et valg og det definitive, det begrænsende, i at vælge noget frem for noget andet.
Det faktionsopdelte samfund, Tris lever i, er ikke meget ulig vores egen verden, hvor grundlæggende værdier hos befolkningsgrupper støder sammen og skaber problemer som resultat af deres forskellighed. En gennemgående tanke i bogen er, at selv i dette uundgåelige sammenstød eksisterer universelle værdier som sympati og hjælpsomhed. Faktionerne giver anledning til at forsøge at identificere sig med enten den ene eller den anden, men ligesom Tris fandt jeg det komplet umuligt kun at identificere mig med én og følte mig som en divergent, en afviger.
Når bøger sammenlignes, tager jeg det altid med et gran salt, da jeg ellers risikerer skuffelse ved at tage det bogstaveligt at den ene bog ligner den anden, så da jeg læste påstanden (der bl.a. findes på bogens forside), at Divergent er ideel til fans af The Hunger Games, rystede jeg let på hovedet, da dette er blevet påstået utallige gange før. Efter at være blevet præsenteret for et ligeså velbeskrevet dystopisk samfund, adskilt af faktionernes fysiske og psykiske barrierer over for hinanden, og en stærk hovedperson, der genfinder fodfæstet gang på gang efter nederlag, må jeg erklære mig enig i denne påstand.
Af en eller anden ukendt grund udskød jeg denne velomtalte ungdomsbog i lang tid, og jeg fortryder det nu, for jeg gik glip af en handling, der aldrig stod stille. Mine øjne vandrede hen over fraserne, der i deres simplicitet dannede rammerne for plottets kompleksitet. Denne ubarmhjertige indledning til serien var så spændende, at jeg i dette øjeblik befinder mig i åndeløs spænding, higende efter fortsættelsen.
Tris' fødselsdag nærmer sig, og fordi hun er splittet af sit ønske om frigørelse og kærlighed til familien, er tiden op til dagen fyldt med spekulation omkring - og frygt for - konsekvenserne af hendes valg. Prøverne inden valget, der skal spore Tris ind på en passende faktion, giver afvigende resultater, og dette skal vise sig at have en større betydning, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.
I den inderste cirkel står fem krukker af metal, der er så store, at jeg kunne gemme mig i dem, hvis jeg rullede mig sammen. Hver af dem indeholder noget, der symboliserer en faktion: grå sten for Puritanerne, vand for Intelligentsia, muldjord for Pacifisterne, glødende kul for Skytsenglene og glas for Sanddru.
Når Marcus råber mit navn op, vil jeg træde ind i den midterste cirkel. Jeg vil ikke sige noget. Han vile række mig en kniv. Jeg vil skære mig i hånden og lade mit blod dryppe ned i den krukke, som repræsenterer den faktion, jeg vælger.
Mit blod på stenene.
Mit blod, som syder på kullene.
Divergent af Veronica Roth er et brag af en debutroman, der i bund og grund handler om valg; ikke bare om at tage et valg men om at handle efter at have taget det, og der stilles spørgsmål ved afspejlingen af individet i et valg og det definitive, det begrænsende, i at vælge noget frem for noget andet.
Det faktionsopdelte samfund, Tris lever i, er ikke meget ulig vores egen verden, hvor grundlæggende værdier hos befolkningsgrupper støder sammen og skaber problemer som resultat af deres forskellighed. En gennemgående tanke i bogen er, at selv i dette uundgåelige sammenstød eksisterer universelle værdier som sympati og hjælpsomhed. Faktionerne giver anledning til at forsøge at identificere sig med enten den ene eller den anden, men ligesom Tris fandt jeg det komplet umuligt kun at identificere mig med én og følte mig som en divergent, en afviger.
Når bøger sammenlignes, tager jeg det altid med et gran salt, da jeg ellers risikerer skuffelse ved at tage det bogstaveligt at den ene bog ligner den anden, så da jeg læste påstanden (der bl.a. findes på bogens forside), at Divergent er ideel til fans af The Hunger Games, rystede jeg let på hovedet, da dette er blevet påstået utallige gange før. Efter at være blevet præsenteret for et ligeså velbeskrevet dystopisk samfund, adskilt af faktionernes fysiske og psykiske barrierer over for hinanden, og en stærk hovedperson, der genfinder fodfæstet gang på gang efter nederlag, må jeg erklære mig enig i denne påstand.
Af en eller anden ukendt grund udskød jeg denne velomtalte ungdomsbog i lang tid, og jeg fortryder det nu, for jeg gik glip af en handling, der aldrig stod stille. Mine øjne vandrede hen over fraserne, der i deres simplicitet dannede rammerne for plottets kompleksitet. Denne ubarmhjertige indledning til serien var så spændende, at jeg i dette øjeblik befinder mig i åndeløs spænding, higende efter fortsættelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar