tirsdag den 30. november 2010

Hullet dag

Jeg skal først møde kl. 9.00 i dag, hvilket simpelthen er vidunderligt. En time ekstra i sengen kan gøre underværker, når man er halvkvæstet og egentlig bare har lyst til at slippe for al kulden. Så får jeg en sms her til morgen - fra skolen - hvori der står, at vi også har "arbejd-selv-time", hvilket vil sige, at de fleste tager hjem for at arbejde selv. Eller hvad de nu ellers har lyst til ... :D

Det er sidste dag af NaNoWriMo, og jeg kan slet ikke begribe det. Jeg har vundet, men jeg mangler rimelig mange kapitler i min bog. Derfor skal jeg også have skrevet videre i dag, selvom det ser presset ud med tiden. (Den står nemlig på arbejde efter skole. Og evt. træning i aften) Men jeg er så bange for at køre om aftenen om vinteren, især hvor der ikke er meget lys, fordi det er MEGA glat. En ting er, at det er en hullet dag, men jeg ønsker virkelig ikke et hullet hoved.

I weekenden fik jeg læst Mockingjay af Suzanne Collins. En perfekt bog fra en perfekt serie. Og det ord bruger jeg ellers ikke, når jeg altid synes at kunne finde noget kritisk ved de bøger, som jeg læser. Så det er helt bestemt blevet en af mine absolutte yndlingsserier. Måske vil jeg skrive en anmeldelse af den - eller af alle tre bøger - på et tidspunkt, men lige pt. har jeg travlt med meget andet. Desuden har jeg taget fat på Blue Bloods af Melissa de la Cruz. Den har jeg haft stående længe på hylden, og jeg har da også glædet mig til at læse den. 56 sider inde i bogen, og det tegner godt. ;)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...