mandag den 1. november 2010

NaNoWriMo er i gang!

Startskuddet for NaNoWriMo lød for mig kl. 00.01 i nat. Jeg blev altså oppe, som I kan forstå på det hele. Og på trods af, at jeg ikke fik skrevet mere end 563 ord, inden jeg gik i seng, så var jeg glad for at være begyndt, da jeg vågnede i morges. Jeg var nemlig ikke specielt træt - men det kommer jo nok i morgen tidligt i stedet ... Jeg ved ikke, hvor tilfreds jeg er med det, som jeg skrev, men jeg tvinger mig selv til IKKE at redigere i det, da det jo er en af pointerne med NaNo. Skriv i november, rediger i december!

Nu skal jeg til at skrive igen, og mit mål for i dag er at komme over de 2000 ord, så jeg kan få en guldstjerne på min Mighty Novel Progress Log, som følger med i "No Plot? No Problem?" hjælpesættet. Desuden anbefaler de på hjemmesiden at få skrevet så meget som muligt de første par dage, og det vil jeg helt bestemt gøre. For lige nu vælter inspirationen ind. Jeg håber, at alle andre NaNo'er, der kigger med, også er i fuld gang med at få ordoptællingen til at stige.

2 kommentarer:

  1. Skønt at se, at du er tilbage i blog-verdenen. Er vild med din skrivestil, og så er det også lækkert med en blog der fokuserer på lidt andet end mode til en afveksling. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere om din passion for det skrevne ord. :)

    Og så held og lykke med NaNoWriMo!

    SvarSlet
  2. Tusind tak! Hvor er jeg også glad for at få dig som min første faste læser! :D Ja, jeg følte, at jeg kørte lidt i det samme spor med 'Modemusen'. Og som jeg skrev, var bloggen ikke nær personlig, som denne vil blive. ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...