torsdag den 3. marts 2011

Maskerade

Jeg ved det, jeg ved det. På det seneste er jeg blevet ualmindeligt dårlig til at opdatere bloggen. Jeg vil ikke begynde at undskylde en helt masse, men i stedet love at prøve at gøre noget ved det i fremtiden. I alt den tid, hvor jeg ikke har skrevet på bloggen, har jeg anmeldt lidt forskelligt for hjemmesiden, Kultur for unge. Jeg har skrevet en anmeldelse af Anna Godbersen: Luxe, Richelle Mead: Frygtens skole (som var AWESOME!) og True Blood - The Complete First Season. En kommentar her og der ville glæde mig enormt meget.

Så fik jeg også en af mine "drømme" opfyldt i fredags, hvor jeg var til maskerade. Siden jeg læste om maskerader på Marie Antoinettes tid (1755-1793) og senere så et afsnit af Gossip Girl, hvor de var til maskerade, har jeg selv ønsket mig at komme med til et. Det var super fedt, selvom mange elever desværre ikke tog det med maskerne særligt seriøst. De fandt det tåbeligt og valgte at smide masken så snart, at de var trådt ind ad døren. Heldigvis var en af mine gode venner også med mig, hvad angik at beholde masken på så længe som muligt. :) Maskerader kan SÅ meget anbefales. Jeg havde også en undskyldning for at købe en flot maske, som nu pynter på min hylde - og forhåbentlig vil blive brugt igen en dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...