Richelle Mead: Bloodlines

Originaltitel:Bloodlines
Forfatter: Richelle Mead
Serie: Bloodlines #1

Forlag: HarperCollins Children's Books
Sideantal: 421

Udgivet: 23-08-2011
Oversat til dansk: -
Læst på: Engelsk

Stjerner: 3/5

Sydney Sage er nødsaget til at tage ud på endnu en mission for Alkymisterne, som er en gruppe vogtere, der beskytter den menneskelige befolkning imod vampyrer. Hendes nye mission omfatter dog mere end papirarbejde. Sydney sendes til Palm Springs, California, hvor hun bliver sat til at bo sammen med og beskytte Moroi prinsessen Jill mod de farer der lurer, nu hvor hendes storesøster Lissa Dragomir er blevet dronning. Sydney er vokset op med troen på, at vampyrer er onde og umenneskelige, men efter hendes sidste mission er der sået tvivl om, hvorvidt det nu også passer. Nu hvor hun dagligt skal omgås dem, bliver det en enorm udfordring for Sydney at bevare sine fordomme imod dem.

 "You were never intended to be an Alchemist," I said. "There are better things for you out there."

"Because I'm not as smart as you?" she asked. "Because I don't speak five languages?"

"That has nothing to do with it," I snapped. "Zoe, you're wonderful, and you'd probably make a great Alchemist! But believe me, the Alchemist life ... you don't want any part of it." I wanted to tell her that she'd hate it. I wanted to tell her that she'd never be responsible for her own future or get to make her own decisions again. But my sense of duty prevented me, and I stayed silent.

Først og fremmest er det vigtigt for mig at pointere, at jeg er fuldkommen bidt af Vampire Academy serien af Richelle Mead, på dansk Vampyr Akademiet. Nu hvor det er på plads, kan jeg komme videre til den egentlige anmeldelse af Bloodlines, som er en spin-off af den førstnævnte serie. Handlingen i Bloodlines finder sted et par måneder efter Last Sacrifices afslutning. Foruden Sydney, der spiller en mindre rolle i Vampire Academy, oplevede jeg i bogen et glædeligt gensyn med Jill, Eddie, Abe – kort Rose – og ikke mindst den charmerende Adrian, som var den karakter, jeg havde set mest frem til at læse om igen.

Sydney frygter inderligt at blive slæbt væk om natten til et genopdragelsescenter, fordi hun har hjulpet Dhampiren Rose Hathaway. Begyndelsen på historien sætter læseren lynhurtigt ind i hendes situation, hvor hun indirekte er tvunget til at gøre, hvad Alkymisterne beder hende om. Igen. At være en Alkymist hårdt, for hun skal konstant stå til regnskab over for sine overordnede. Det er forventet – og krævet – af hende, at hun ikke lader sig selv blive følelsesmæssigt involveret, men som historien udvikler sig, bliver det tydeligt, at det er umuligt for Sydney.

Jeg havde blandet følelser omkring hovedpersonen. På mange punkter kunne jeg genkende mig selv i hendes personlighed, hvor høje forventninger og engagement i skolen fylder en del. Men på andre punkter kunne jeg ikke lade være med at sammenligne hende med Rose, som er hovedpersonen i Vampire Academy. Og det er småfarligt, da Rose går for at være en af mine yndlings fiktive karakterer, og Sydney kunne på ingen måder måle sig med hende, for jeg blev ikke rigtig inspireret af hende, hvilket jeg derimod blev af Rose. Til tider fandt jeg mig selv blive irritabel over, at Sydney konstant frygtede de overnaturlige ting omkring sig, selv i livsfarlige situationer, hvor for eksempel magi kunne bruges til noget godt. Jeg tror (og håber) dog, at det farveløse billede af Sydney vil ændre sig i The Golden Lily, som er fortsættelsen.

Desuden ventede jeg igennem lidt over 300 sider på, at der kom noget spænding, men desværre så jeg kun et kort glimt i slutningen – og det korte glimt, som formentlig skulle have været nervepirrende, havde jeg på en eller anden måde allerede forudset, fordi jeg har lært Richelle Meads skrivestil så godt at kende. Hvis man er ny i denne vampyrverden, kan det godt være, at man ikke vil opleve samme skuffelse som jeg. Jeg synes herudover, at Bloodlines er mere en ungdomsroman end en fantasyroman, da high school dramaet efter min mening vægter højere end vampyrproblemerne. Alt i alt er det nogenlunde bog, men den mangler wow-effekten.