Originaltitel: Great ExpectationsForfatter: Charles Dickens
Serie: -
Forlag: -
Sideantal: 505
Udgivet: 1861
Oversat til dansk: Store Forventninger
Læst på: Dansk
Stjerner: 5/5
Pip bor som dreng sammen med sin meget ældre storesøster og hendes mand, Joe. Men det er ikke før, at han stifter bekendtskab med den rige og lunefulde miss Havisham og hendes adoptivdatter Estella, at Pip begynder at stille spørgsmål ved sig selv og de kår, han kommer fra. Da en anonym velgører pludselig melder sig og giver Pip store forventninger til livet, ændres hans jævne hverdag drastisk. Han flytter til London, hvor han skal lære at blive en fornem herre. Prisen for denne livstil, som ikke kan gøres op i pund og pence, bliver dog meget større, end han nogensinde kunnet have forventet.
Det er en ynkelig ting at skamme sig over sit hjem. Der kan ligge sort utaknemlighed i det, og det kan blive gengældt med velfortjent straf; men det er en ynkelig ting, det kan jeg bevidne.
Store forventninger var lige præcis, hvad jeg havde til klassikeren, og heldigvis levede den også helt op til dem. Jeg er kommet til at elske bogens titel, der siger så meget om dens indhold. Dickens’ Store forventninger er en dannelsesroman, der ikke står stille. Krydret med små, fine illustrationer, som jeg absolut nød, følger man Pips usædvanlige – og samtidigt relaterbare – fortælling, hvor enhver detalje er værd at bide mærke i. Hvis man har en liste over klassikere, man stræber efter at læse, bør denne tilføjes, hvis den ikke allerede står der.
I romanen møder man et væld af spændende personligheder, der efter min mening bærer historien fra første til sidste side – og som man, når historien har nået sin slutning, vil komme til at savne. Nogle af mine personlige favoritter foruden Pip består af Joe, hvis glas altid er halvt fyldt, den ærlige og trofaste Biddy og Wemmick, der opfører sig som to vidt forskellige personer på arbejdet og i det private. Jeg ville kunne fortsætte med at nævne yndlinge, men jeg vil lade det være op til den fremtidige læser at lære dem at kende.
For mit vedkommende var det ualmindeligt nemt at sætte mig ind i Pips sted, selvom jeg ikke altid bifaldt hans handlinger. På trods af historien udspiller sig i 1800-tallets England, er det en tidsløs fortælling, der med et par småjusteringer ligeså godt kunne have fundet sted i dag. Så selvom man måtte rynke på næsen af perioden, som jeg personligt holder meget af, vil jeg alligevel mene, at man ville kunne få en god læseoplevelse ud af det. Romanen kræver meget af sin læser, idet der stilles spørgsmål, om hvorledes identitet, valg og ikke mindst skæbne hænger sammen. Derfor vil jeg, som det også er tilfældet med de fleste klassikere, mene, at ”Store forventninger” bør læses mere end én gang. Dens gennemgribende morale om kærlighed og værdsættelse har givet bogen en særlig plads såvel på min bogreol som i mit læserhjerte.
Jeg anmelder sædvanligvis ikke klassikere på bloggen, men denne anmeldte jeg for Arnold Busck. Den lå tidligere på deres hjemmeside, men nu kan jeg ikke rigtig finde den efter lanceringen af deres nye side, så jeg syntes, at ville dele den med jer her i stedet.
