Originaltitel: Radiant Shadows
Forfatter: Melissa Marr
Serie: Wicked Lovely #4
Forlag: Harpercollins Childrens Books
Sideantal: 340
Udgivet: 20-04-2010
Oversat til dansk: -
Læst på: Engelsk
Stjerner: 5/5
Ani er halvt fe og halvt menneske. Hun kan suge næring fra berøring og følelser, fra såvel mennesker som feer, men hun burde ikke være i stand til at gøre nogen af delene. Blodet i hendes årer er kilden til at styrke Det Mørke Hof. Trods dette kan hun ikke finde sin plads i livet.
Lejemorderen, Devlin af Det Høje Hof, er den eneste grund til, Ani stadigvæk trækker vejret. På dronningens befaling skulle han have slået hende ihjel, da hun var baby, men undlod at gøre det grundet et løfte. Mange år senere møder Devlin igen Ani. Men denne gang lader han hende leve af en helt anden grund.
"Sometimes choices can be traps. Do you honestly think that staying the course just because you once thought it was right is wise? There are other choices." Enough, Rae. He raised his voice inside their body. Can we not ... argue? Take the body where you will, Rae. Devlin sounded both wearied and hopeful. Rae heard the hope in his voice. It was small progress, but it was progress.
Jeg gruede for at påbegynde Radiant Shadows af Melissa Marr, men jeg havde ikke desto mindre besluttet mig for at læse den i år, nu hvor jeg alligevel ejede den. Hvis I undrer jer over hvorfor, kan I læse min negative anmeldelse af forgængeren Fragile Eternity. Heldigvis, mindede Radiant Shadows mig om, hvorfor jeg i første omgang forelskede mig i forfatterindens fascinerende skriverier.
Denne her bog har det hele. En heltinde med ben i næsen, der ikke er bange for at slås (og faktisk helst vil det). En dødsensfarlig lejemorder, der bliver mindet om, at han har et hjerte ligesom alle andre. Og en verden fuld af nuancer og overraskelser, som jeg ville elske at være en del af. Historien bliver skildret på en smuk og filosofisk måde.
Der er mange bolde i luften på en gang. Især temaet fornuft versus følelser er dominerende. Og trods Anis og Devlins forelskelse, går de aldrig helt og aldeles på kompromis med dem selv, hvilket jeg har respekt for. Intrigerne inden for og imellem hofferne bliver større og større, og jeg ser virkeligt frem til det endelige opgør (hvis der da bliver sådan et) i den sidste bog, Darkest Mercy.
Hvor er jeg glad for at høre at den her er meget bedre end treeren. Den havde jeg det nemlig heller ikke helt godt med, selvom jeg holdt ret meget af de første to. Jeg havde måske forventet at denne ville være bedre når vi igen bevæger os over på den mørke side, men rart at høre det fra en der har læst bogen. Det kan være et jeg skal læse den på engelsk, selvom jeg stadig har et lille sølle håb om at de oversætter den.
SvarSletJeg har som regel heller ikke noget imod at læse på engelsk, men når de andre nu er læst på dansk foretrækker jeg at fortsætte serien på dansk, men hvis den ikke kommer, så må jeg jo skifte sprog, for det lyder som om den er meget bedre end treeren.
SvarSlet