Erin Morgenstern: The Night Circus

Originaltitel: The Night Circus

Forfatter: Erin Morgenstern

Serie: - 

Forlag: Doubleday

Sideantal: 387

Udgivet: 13-09-2011

Oversat til dansk: Nattens Cirkus

Læst på: Engelsk

Stjerner: 5/5

Som børn bliver Celia og Marco udvalgt til en troldmandsduel med Le Cirque des Rêves som deres arena, men ingen af dem kender hverken reglerne eller de fatale konsekvenser fuldt ud. Det er dog ikke kun deltagerne, men også folkene bag cirkuset, der bliver hvirvlet ind i en kontinuerlig magtkamp, som bliver langt mere kompliceret, da Celia og Marco indleder en romance ud over det sædvanlige.

You sit on the wall, turning your black stone over and over in your fingers.
The stillness of the tent becomes a quiet melancholy.
Memories begin to creep forward from hidden corners of your mind. Passing disappointments. Lost chances and lost causes. Heartbreaks and pain and desolate, horrible loneliness.
Sorrows you thought long forgotten mingle with still-fresh wounds.
The stone feels heavier in your hand.
When you drop it in the pool to join the rest of the stones, you feel lighter. As though you have released something more than a smooth polished piece of rock.

The Night Circus er ikke en bog, der blot skal læses; den skal opleves! Mens nogle telte vækker dine sanser, vækker andre dine følelser. Og så er der de helt særlige telte, der vækker dine drømme. Hvor ville jeg dog ønske, at der virkelig fandtes et sted som Le Cirque des Rêves, Drømmenes Cirkus. Alle de fascinerende karakterer, som Erin Morgenstern har skabt, spiller en betragtelig rolle i duellen imellem Celia og Marco, og jeg finder det vidunderligt, hvordan intet er ligegyldigt, og alt flettes sammen til noget helt og aldeles magisk og originalt. 

Plottet følger to handlingsforløb, der udspiller sig med nogle års mellemrum, og selvom den er kronologisk opbygget, springer den meget frem i tid, så man nogle gang skal holde tungen lige i munden for at følge med. Fortællingen kræver desuden tålmodighed af læseren, og med det mener jeg, at det engang imellem er nødvendigt at stoppe op og tygge på de filosofiske idéer, Erin Morgenstern fremsætter. For dem er der mange af. Til at begynde med syntes jeg, at historien var lidt langsom i optrækket, men så snart jeg havde accepteret, at bogen bygger mere på atmosfære end spænding, kunne jeg nyde den i ro og mag. Og jeg kan med det samme sige, at det ikke er sidste gang, jeg åbner den.

Længe før, jeg påbegyndte The Night Circus, fulgte jeg trofast med på Erin Morgensterns blog, hvor hun hver fredag poster en såkaldt Flax-Golden Tale: en kort fortælling på ti linjer, inspireret af et billede. På baggrund af disse eventyrlige indlæg, vidste jeg på forhånd, at jeg ville komme til at elske The Night Circus, og imens jeg læste romanen kunne jeg endda drage paralleller til hendes Flax-Golen Tales, som enten virker til at have inspireret romanen eller være udsprunget deraf.