Bogåret, der gik #4

Januar er næsten ovre. Traditionen tro skriver jeg også i år en opsamling af sidste års afsluttede læseoplevelser, som der blev 46 af, ved at bruge The Perpetual Page-Turners spørgeskema. Målet lød på 35 bøger, men den ene afsluttede bog førte til den anden, og pludselig havde jeg læst 11 bøger over målet. Faktisk blev 2013 det år, hvor jeg læste og genlæste allerflest bøger - en stor del var i forbindelse med mit studie - og selvom YA eller ungdomsgenren førhen dominerede listen, gjorde den det bestemt ikke sidste år, hvor der blandt andet havde sneget sig to Man Booker Prize vindere, lidt faglitteratur, lidt krimier og en enkelt memoir ind på listen, foruden de mange klassiske værker, som må siges at vægte mest (her er der tale om ca. 20 bøger). Jeg stødte i sandhed på nogle litterære skatte, der giver mig lyst til at betegne sidste år som det bedste læseår hidtil. 

1. Den bedste bog, du læste i 2013? (Opdel gerne efter genre, hvis du ikke kun kan vælge én.)
Fantasy: The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman.
Klassiker: Persuasion af Jane Austen og Frankenstein af Mary Shelley (jeg kunne ikke vælge mellem disse).
Ungdomsroman: Throne of Glass af Sarah J. Maas
Moderne litteratur: Life of Pi af Yann Martel

2. Den bog i 2013, du var spændt på men ville ønske, du havde elsket mere?
The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald var jeg ikke videre begejstret for grundet de usympatiske figurer, men jeg har på fornemmelsen, at en genlæsning måske vil ændre min holdning til den. Desuden var Allegiant af Veronica Roth, afslutningen på Divergent-serien, en anelse skuffende.

3. Mest overraskende bog (på en god måde) i 2013?
Twistet i Life of Pi af Yann Martel gjorde, at den gik fra at være en fantastisk bog til at være en fænomenal bog.

4. Den bog, du anbefalede til flest mennesker i 2013?
Life of Pi af Yann Martel.

5. Bedste serie, du opdagede i 2013?
Throne of Glass-serien af Sarah J. Maas, så jeg ser virkelig frem til at den tredje bog i serien Heir of Fire udkommer i år.

6. Nye favorit forfattere, du opdagede i 2013?
Yann Martel, Sarah J. Maas, Mary Shelley og Elizabeth Gaskell.

7. Den bedste bog, som tog dig ud af din sikkerhedszone eller var en helt ny genre for dig i 2013?
Jeg har tidligere bladret i bøger i denne genre, men The Fast Diet af Michael Mosley og Mimi Spencer er den første bog om sundhed, jeg har læst fra ende til anden.

8. Mest spændede og umulig-at-lægge-fra-sig bog i 2013?
Divergent af Veronica Roth er noget af en page-turner med sit høje tempo og mange overraskelsesmomenter.

9. Bog, du læste i 2013, som du højst sandsynligt vil genlæse i 2014?
Der er allerede planlagt en genlæsning Life of Pi af Yann Martel, og jeg glæder mig endnu mere grundet den smukke udgave, som jeg anskaffede mig bogen i efter at have læst den i en oversat paperback udgave.

10. Favorit forside i 2013?
Forsiden på The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman er helt utrolig og går desuden hånd i hånd med indholdet. Det amerikanske cover er egentlig også rigtig udtryksfuldt.

11. Mest mindeværdige karakter i 2013?
Frankensteins monster fra Mary Shelleys klassiker vækkede både min empati og foragt, og dens side af historien glemmes ikke let.

12. Den smukkeste bog, du læste i 2013?
2013 bød på adskillelige smukke bøger, men den bog, der især gjorde sig bemærket på sit sprog, var Lolita af Vladimir Nabokov.

13. Bog, der havde den største indflydelse på dig i 2013?
Filosofien i Life of Pi af Yann Martel spøger stadig i min bevidsthed, selvom det snart er mange måneder siden, at jeg blev færdig med den.

14. Bog, du ikke kan begribe, du ventede med at læse indtil 2013?
Det trak ud, før jeg besluttede mig for at læse Darkest Mercy af Melissa Marr, den femte og sidste bog i Wicked Lovely-serien, fordi jeg frygtede, at slutningen ikke ville leve op til de forventninger, som forgængerne havde skabt hos. Heldigvis frygtede jeg forgæves, da bogen var ganske god.

15. Favorit passage eller citat fra en bog læst i 2013?

this is an imperfect world of joy and sorrow mingled.

Jeg har et væld af yndlings passager og citater fra bøger læst sidste år; et af citaterne kommer fra Jerome K. Jeromes roman Three Men on the Bummel, der under den hylende morsomme overflade er dybsindig.

16. Korteste og længste bog, du læste i 2013?
Korteste: An Ideal Husband af Oscar Wilde (78 sider), men da dette er et skuespil, vælger jeg også at nævne The Turn of the Screw af Henry James (94 sider).
Længste: A Storm of Swords af George R. R. Martin (den kære forfatter går altid igen i dette spørgsmål, da hans bøger næsten altid runder de 1000 sider -- denne var på 1177 sider).

17. Den bog i 2013 med en scene, som du var ved at dø for at få lov til at diskutere med andre?  (et WTF moment, en episk afsløring, et saftigt kys etc. etc.) Undgå spoilere!
Jeg vil atter tillade mig at nævne twistet i Life of Pi af Yann Martel.

18. Favorit forhold fra en bog i 2013? (hvad enten, det er romantisk eller venskabeligt)
Det ambivalente forhold imellem drengen Pi Patel og tigeren Richard Parker er genialt formet i Life of Pi af Yann Martel.

19. Favorit bog i 2013 fra en tidligere læst forfatter?
Austen er i forvejen en favorit hos mig, og jeg elskede alt ved Persuasion, især fordi den skiller sig ud fra hendes andre romaner, der forekommer sorgløse, hvorimod denne forekommer mere alvorlig i sin tone.

20. Bedste bog, du læste KUN på baggrund af en anbefaling fra én anden i 2013?
Den bog, der nok blev anbefalet til mig flest gange - for jeg kan ikke komme på en bog, hvor der KUN var en, der anbefalede - er muligvis Fluernes Herre af William Golding, der desværre var en middelmådig læseoplevelse trods dens vigtige tematikker.

Per Bloch: Ti, Tyve, Tredive

Originaltitel: Ti, Tyve, Tredive

Forfatter: Per Bloch

Serie: -

Forlag: C&K Forlag

Sideantal: 213

Udgivet: 2013

Stjerner: 4/5

Ti, Tyve, Tredive er en fragmenteret fortælling om drengen Eddie, der bærer rundt på et stort hjerte og en endnu større fantasi. Både hjerte og fantasi bliver sat på en prøve i løbet af hans barndom, da denne periode af hans liv påvirkes af forældrenes skilsmisse. At forholde sig til en ny stedmor, farens alkoholmisbrug og morens psykiske lidelser er ikke altid lige nemt, men barndommen indeholder heldigvis også lykkeligere aspekter såsom nye søskende, ture i svømmehallen og hyggelige besøg hos bedsteforældre. Indimellem får den voksne Eddie lov til at fortsætte beretningen, men glimtene ind i hans hoved og hverdag afslører de psykiske ar, som barndomsårene har sat på ham.

Jeg føler mig som en parabol hvor alt suges ind og samler sig i et fikseret punkt der brænder ind i mig, i en kondenseret plet der ikke er til at undvige.
Jeg ville ønske at jeg kunne skrue ned for signalet eller filtrere det. At det ikke behøver at være enten tændt eller slukket, men at der kunne findes en mellemvej. Åbner jeg, bliver signalet så støjende kraftigt at jeg knap kan skelne og sortere. Lukker jeg, bliver der så mørkt og stille at jeg ikke kan finde rundt i tomheden og bliver bange for at jeg er alene i verden.

Eddie hænger ikke fast i selvmedlidenhed, selvom han gennemgår mange hårde episoder, og det var noget af det, der fik mig til at holde allermest af ham. Den naive barneoptik skaber balance i den ellers alvorlige fortælling, ligesom at de korte kapitler skaber balance i den kreative leg med ord, der nogle gange resulterer i smukke, men tunge sætningskonstruktioner. Eddies tankestrøm kaster en frem og tilbage i tid og rum; nye begivenheder tager nogle gange over, før gamle begivenheder er afsluttede; indimellem kan det være udfordrende at sætte brikkerne rigtigt sammen i puslespillet, der er Eddies liv, men det er alt sammen en del af charmen ved bogen, for man tvinges til at tænke og til at tage stilling.

det største man kan blive, er det man drømmer om.

På grund af sideantallet kan fortællingen sagtens læses hurtigt - men den kan på grund af indholdet derimod ikke glemmes hurtigt. Jeg har allerede planer om at hive den ned fra bogreolen igen, måske endda inden året er omme, for Eddies virkelighed og drømme er så fyldigt beskrevet, at det er umuligt at bearbejde alting under den første læsning. Drøm og virkelighed er en dikotomi, der bliver luftet og udfordret, vendt og drejet på kryds og tværs, og springet fra den ene til den anden frustrerede og fascinerede mig på samme tid. Jeg mistede til tider tråden, men jeg genfandt den hurtigt og kom på rette kurs. Hvis man går ind til bogen udelukkende med forventningen om at blive underholdt og intet andet, vil man blive gevaldigt skuffet, idet Ti, Tyve, Tredive kræver tålmodighed og refleksion for at få det største udbytte. Per Blochs debutroman kræver kort sagt, at man læser helhjertet.

Bogen er et anmeldereksemplar fra C&K Forlag, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne. Tak til forlaget og til Per Bloch.

Edward Rutherfurd: Paris

Originaltitel: Paris

Forfatter: Edward Rutherfurd

Serie: -

Forlag: Hodder & Stoughton

Sideantal: 743

Udgivet: 2013

Oversat til dansk: Paris

Læst på: Engelsk

Stjerner: 5/5

Fire familier udgør guiderne igennem historiske begivenheder fra før og efter den Franske Revolution. Fra subjektive standpunkter gengives jødeforfølgelserne, kampen imellem protestantisme og katolicisme og aristokraternes storhed og forfald.

Paris er ligeså meget en roman om at være en del af historien som at være med til at skabe historien; det er en roman om menneskers og nationers egoisme, fordomme og ambitioner, men også om deres forbindelser, næstekærlighed og idealer om en bedre verden.

Hemingway reached over and poured her some wine.
'Maybe it's in the eye of the beholder,' he said. 'Paris has always been proud of being a cultural centre ever since the university was set up ... History may or may not remember the recent French presidents, but it's going to remember the Impressionists, and the Ballets Russes, and Stravinsky, and Picasso I suspect, all together. So what will  Paris be? The memory of all those wonderful things. We remember Napoléon, the Corsican, and Eiffel, who was Alsatian, and most of us remember that Ben Franklin lived here. That's Paris.' He grinned. 'Paris became an international city, so now it belongs to all of us. Everyone in the world.'

Lange romaner kan være noget af det værste og noget af det bedste. For mens en roman, der trækker i langdrag, dræber ens læselyst og får en til at tælle antallet af sider til bogens slutning, genererer en fængslende roman kun glæde ved tanken om det høje sideantal. Heldigvis er Paris af den sidstnævnte slags. Edward Rutherfurd gør en dyd ud af at runde sine karakterer, så de alle har dybde til sig, og både de kvindelige og de mandlige personager besidder gode og dårlige sider, hvilket netop er det, der gør dem så virkelighedstro. Og så fantastiske at læse om.

Samtidigt mestrer Rutherfurd kunsten at formidle det komplekse net kaldet historien på en smuk og let tilgængelig facon for sine læsere; der veksles mellem middelalderen og den tidlige moderne tid. Det hjælper, hvis man besidder en vis forhåndsviden omkring verdenshistorien, især da der indimellem skal holdes styr på blandt andet krige, adskillige franske konger og de forskellige landes udenrigspolitik, men eftersom en del af de politiske og historiske aspekter bliver forklaret af voksne til børn, er det overkommeligt at læse om.

'So do you want to change the world?'
'No. Because the world's been pretty good to me. But I like to try to discover the truth about how things look.'

I hverdagens travlhed er den litterære virkelighedsflugt til Paris en fornøjelse, som jeg selv søgte igen og igen og igen. Jeg var med til at bygge Eiffeltårnet og konverserede med selveste Gustave Eiffel; jeg deltog i Victor Hugos begravelse, hvor jeg havde den bedste udsigt; jeg besøgte Monets fortryllende have; og jeg var vidne til Ernest Hemingways stædighed og genialitet. Kulturelle delikatesser blev serveret til mig på et blankpoleret sølvfad, og jeg er overbevist om, at hvis man kan værdsætte disse, vil man elske fortællingen. Sjældent har jeg lært så meget af at læse en roman, og jeg tog mig selv i at forsøge at formidle den nyerhvervede viden videre til andre mennesker, fordi jeg rummede så mange spændende fakta om en by, rig på kultur og rig på indflydelse over resten af verden.

When love - sorry, I mean exam - takes over

Når eksamen tager over, ser det således ud. Billedet er omend en smule censureret, eftersom det er taget i dag, hvor jeg blot har lagt sidste hånd på min eksamensopgave i mit valgfag Sense and Sensibility. I løbet af de forrige dage ville der have været en krig af bøger og artikler involveret på billedet. Forsynet med skoldhed te og diverse julegodter har jeg brugt ugen på at modellere en stil baseret på Jane Austen, Charlotte og Emily Brontë med en snert af Virginia Woolf (foruden et ton af sekundær kritik). 

Som jeg tweetede forleden,  så holder jeg umådeligt meget af at skrive eksamen på studiet. Selvom eksamensskrivning for mit vedkommende kræver timevis af fordybelse, er det en velkendt og vidunderlig trance, der gør mig klogere på perioder, literære værker og analyseredskaber, og da jeg er blevet aldeles sikker på mine egne fortolkninger og skrivekunstskaber i løbet af de tre første semestre, tager jeg eksamener som velkomne udfordringer.

Hvordan har I det med eksamener; hader I dem, elsker I dem, eller skal de bare overstås?

And the winner is ...

Jeres elskværdige kommentarer til min fødselsdags giveaway varmede mit hjerte og mindede mig atter om, hvor meget jeg elsker at befinde mig i det infinite bloggerunivers. Tusinde tak! Jeg har noteret mig alle de mange anbefalinger, hvoraf en del var mere eller mindre ukendte for mig, og andre allerede stod på min to-read-liste. Førstnævnte bidrager til min ønskeliste til jul, mens sidstnævnte har øget mine forventninger til bøgerne. Nu til den heldige vinder, der blev fundet ved lodtrækning!

TILLYKKE, TILLYKKE, TILLYKKE til Piskeriset, som valgte Throne of Glass af Sarah J. Maas. Du får fluks en mail fra mig. Jeg håber, at du bliver ligeså glad for bogen, som jeg selv er!

Nyt på bogreolen #33

Glædelig jul! Det er blevet tid til at vende kalenderen til december, en af årets mest anticiperede måneder. Mine planer for måneden består af eksamensskrivning, fødselsdage og julefrokoster; der står også en masse læsning på programmet, når jeg d. 23. går på juleferie efter at have afleveret min eksamen i valgfaget Sense & Sensibility. Jeg vil starte 1. advent ud med at vise de bøger, der fandt vej til mig sidste måned (foruden bøgerne fra Bogforum).

Ovenstående bøger er to anmeldereksemplarer fra forfatterne selv; Blandet slik af Cecilie Sund Kristensen er allerede anmeldt, mens jeg stadig har Ti tyve tredive af Per Bloch til gode. Aspekter af bagsideteksten og det, jeg har skimmet af første kapitel, minder mig lige umiddelbart om Neil Gaiman's The Ocean at the End of the Lane, som jeg elskede, så jeg er spændt på at kaste mig ud i Blochs debutroman.

Jeg var så heldig at vinde Den Skyldige af Lisa Ballantyne hos People's Press. Det er en krimi-thriller, og selvom jeg ikke så tit tyer til den genre, har jeg indtil videre kun haft fine oplevelser med den, så jeg er optimistisk omkring Den Skyldige.

Her til sidst kan I spotte de bøger, som jeg selv har indkøbt. Paris af Edward Rutherfurd ville jeg oprindeligt have i en anden udgave, men den var desværre udgået, så jeg måtte nøjes med denne, der heldigvis også er ganske yndig. Jeg regner med at gøre bogen færdig i morgen, hvor anmeldelsen (højst sandsynligt) også vil blive postet; iblandt billederne fra Bogforum kan ses signeringen, som jeg fik med på vejen af forfatteren. 

Udgaven af Allegiant af Veronica Roth, som jeg færddiggjorde i går aftes, passer udseendesmæssigt til de to første bøger, på trods af de er på dansk. Self er Yann Martels postmodernistiske debutroman. Jeg placerede ham på en pedestal efter at have læst Life of Pi og ser derfor utroligt meget frem til at fordybe mig i hans fiktionsprosa med selvbiografiske elementer. 

Den sidste bog, The Madwoman in the Attic af Gilbert og Gubar, er sekundær litteratur, der blev henvist til på mit første semester, og som jeg igen og igen har fundet referencer til. Nu syntes jeg, at det var på tide at give den en fast plads på min bogreol, hvor jeg er sikker på, at den vil blive hevet ned fra i eksamensperioder og generelt igennem min uddannelsestid. Den beskæftiger sig med alle de store kvindelige forfattere såsom Jane Austen, Brontë-søstrene, George Eliot, Emily Dickinson og Mary Shelley.

PS. Vinderen af min fødselselsdags giveaway afsløres i morgen.

Cecilie Sund Kristensen: Blandet slik

Originaltitel: Blandet slik

Forfatter: Cecilie Sund Kristensen

Serie: -

Forlag: Mellemgaard

Sideantal: 89

Udgivet: 2013

Stjerner: 2/5

Blandet slik er en klagesang om at elske, om at miste og om smerten i processen. Ungdommens byture og utallige forelskelser, hvorfra der udspringer fysisk og psykisk nærvær, bliver taget op sammen med de tungere emner som ensomhed og overgreb.

Af og til er det lettest
at lade kysset være
bare et kys
når det nu alligevel ender
med en sms

Jeg bestræber mig konstant på at udvide min læsehorisont med grænseløsheden som endemål. Tit hænder det dog, at jeg falder tilbage i de velkendte genre og de velkendte perioder og de velkendte forfattere. Moderne dansk lyrik er et område, jeg ærligt talt må indrømme, at jeg helt bevidst har forsømt af den simple grund, at jeg er kræsen, når det kommer til lyrik.

Cecilie Sund Kristensens blog, hvor mange af digtene oprindeligt blev lagt ud inden udgivelsen, overbeviste mig om, at jeg måtte komme ud af min tryghedszone, for jeg havde at gøre med en ung poet med noget på hjertet, hvilket altid er et godt udgangspunkt. At forfatterinden har noget på hjertet kan mærkes dybt i ordene, deres struktur og opbygning, men mest af alt i de historier og øjebliksbilleder, de i deres kortfattethed beretter om.

Der er brand i min brystkasse
Facebook hjemsøger mig
og fortæller mig hvad
jeg skal blive vred over
Hvad jeg skal græde sorte tårer over
når du springer frem på min skærm
og ændrer mit humør
fra grønt til blåt

Men Blandet slik er en misvisende titel, idet digtsamlingen langtfra er alsidig; den er snarere en slikblanding - for lige at dvæle ved Cecilie Sund Kristensens egen metafor - der hovedsageligt består af forfatterens yndlings slikvariant, og som man går hen og bliver træt af, efterhånden som man får tygget sig igennem den. Som pigens hår på bogomslaget er rød en farve, der går igen i digtene i form af blod og rød makeup; elementer, der bliver umulige at undslippe under læsningen. Hvis man på den anden side foretrækker en høj grad  af kontinuietet i en digtsamling - digte, der supplerer eller ligefrem genspejler hinanden - er Blandet slik intet mindre end ideel.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne. Tak til forlaget og til Cecilie Sund Kristensen.

Bogforum 2013 #3

Endelig kan jeg løfte sløret for de nyerhvervede bøger, der mere eller mindre alle sammen var røverkøb på Bogforum, hvilket der ikke som sådan var så mange af. Den populære italienske kogebog, Sølvskeen, var nedsat fra 500 kr. til 100 kr.; denne agter jeg at bruge den flittigt, når jeg flytter hjemmefra, da den har adskillelige simple opskrifter foruden de mere avancerede. Mit udvekslingsophold i Italien i 2011 gav mig i sandhed blod på tanden efter italiensk mad. Nomnomnom.

De næste fire bøger var en del af et tilbud, jeg ikke kunne modstå, der hed én bog for 30 kr. og fire bøger for 100 kr., så hver bog kun endte med at koste mig 25 kr. stykket. Wolf Hall af Hilary Mantel vandt The Man Booker Prize i 2009 (og igen i 2012 for fortsættelsen Bring Up the Bodies), og det er en bog, som jeg egentlig længe gerne ville anskaffe mig, da beskæftiger sig med 1500-tallet og Henry VIII's regeringstid. Perioden begyndte jeg at interessere mig mere og mere for efter at have set tv-serien The Tudors, og så er jeg generelt interesseret i engelsk historie.

Draculas Gæst af Michael Sims er en samling af toogtyve victorianske vampyrhistorier, opsat i kronologisk rækkefølge og introduceret af Michael Sims. Med den ekstremt progressive - hvis ikke ligefrem uundgåelige - vampyrlitteratur de seneste mange år kunne det egentlig være spændende at dykke ned i rødderne. Gargoilen af Andrew Davidson fik jeg for mange år siden øje på i en boghandler i lufthavnen; siden da er jeg igen og igen stødt på bogen uden at købe den, og da det igen forekom i går, tænkte jeg, at nu skulle det være - og gik hen og købte den.

Den sidste bog overså jeg i første omgang på trods af dens størrelse. Jeg var dog ikke et sekund i tvivl om, at den skulle med mig hjem efter at have kigget i den, for Tolkien The Illustrated Encyclopedia af David Day er sådan en smuk encyklopædi, jeg vil bruge som guide til Tolkiens univers, når jeg en dag kaster mig over Ringenes Herre bøgerne, som jeg har stående ulæste på hylden herhjemme.