fredag den 30. december 2011

Rick Riordan: Lyntyven

Originaltitel:The Lightning Thief
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson and the Olympians #1
Forlag: Miramax
Sideantal: 381
Udgivet: 12-05-2005
Oversat til dansk: Lyntyven
Læst på: Dansk
Stjerner: 3/5


Percy Jackson har aldrig kendt til et normalt liv. Balladen har fulgt med, uanset hvor han er taget hen. Og det bliver kun værre, da Percy finder ud af, at han er halvgud. Ingenting er, som han troede, det var, og da verden står på randen af 3. verdenskrig, sendes Percy ud på en dødsensfarlig mission. Han skal finde Zeus’ stjålne lyn, som han selv er blevet beskyldt for at have stjålet. Med sin bedste ven Grover og den kloge Annabeth drager Percy ud i Amerika, hvor han både støder på venner, fjender og folk midtimellem.

Han borede fingrene ned i gruset, men der var ikke noget solidt at holde fast i.
Tunnelen blev mørkere og koldere. Hårene rejste sig i nakken på mig. Luften var tyk af ondskab. Den satte tanker i gang om ting, jeg slet ikke burde kende til - blod, der blev udgydt på et oldgammelt stenalter, en morders uhyrlige åndedrag.
Så fik jeg øje på, hvad der lå forude, og stivnede på stedet. Tunnelen mundede ud i en kæmpestor, sort grotte. I midten af den var der et svælg på størrelse med en boligblok.
Grover han direkte kurs mod randen.
”Kom nu, Percy!” skreg Annabeth og hev i mig.

Før jeg læste Lyntyven, så jeg filmen, der er baseret på den. Og det skulle jeg aldrig have gjort, for filmen var en stor skuffelse i mine øjne. Jeg ved, der er mange, som er vilde med den - jeg er bare ikke en af dem. For at give bogen og forfatteren en chance gav jeg mig i kast med den, og heldigvis viste den sig at være en helt del bedre. Dels på grund af Percy og hans venner møder mange flere udfordringer i deres søgen på Lyntyven. Og dels på grund af nogle af skuespillernes præstationer i filmen forringede mit indtryk af hele molevitten. Det slap jeg for i bogen.

Bogen er spækket med action og humor, og derfor er den hurtigt læst. Desuden skifter man fra den ene interessante omgivelse til den anden; New York, Halvblodslejren, Olympen, underverdenen (min personlige favorit). Jeg elskede alle stederne! Og hvis det ikke var, fordi Percy, Grover og Annabeth mindede ualmindeligt meget om Harry, Ron og Hermione fra Harry Potter serien, så ville jeg have nydt bogen endnu mere. Karaktererne i Lyntyven besidder masser af charme, men når det kommer til deres følelser, bliver de skildret urealistisk. Især Percys ’sorg’ efter hændelsen med hans mor var et punkt kunne have været skildret bedre. Meget bedre.

Græsk mytologi har i flere år fascineret mig. Desværre har jeg bare ikke fået læst op på det, men efter Lyntyven er jeg blevet fristet til at få fat i bøger som Illiaden, Odysseen og andre bøger om i den stil. Lyntyven introducerer via historien læseren for de græske guder, myter, legender og meget mere. Rick Riordan skal have ros for måden, hvorpå han gør disse ting tilgængelige for børn og unge, så det aldrig virker tungt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...