Forfatter: George R. R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #2
Forlag: Random House
Sideantal: 1009
Udgivet: 16-10-1998
Oversat til dansk: Kongernes Kamp
Læst på: Engelsk
Stjerner: 4/5
Fem konger om et kongerige. Situationen er dømt til at vække et blodbad. Mens en konge forsøger at kæmpe med æren i behold, indleder en anden et farligt bekendtskab med en ny religion. Ingen af kongerne ved dog, at en dronning er ved at rejse sig fra asken med tre drager i bagagen. For andre gælder det bare om at overleve dagen, hvad enten det er på den anden side af Muren eller i kløerne på sine fjender. I jagten på magt og på anerkendelse, på frihed og på sandhed gælder alle kneb.
Jeg så Game of Thrones sæson 2, før jeg læste A Clash of Kings, så jeg vidste nogenlunde, hvordan bogen ville starte, og hvordan den ville slutte. Derfor var jeg også overrasket over, hvor længe denne historie trak ud på grund af irrelevante oplysninger, som ikke havde nogen direkte betydning for plottet såsom navnet på en væbner eller et barnebarn, som kun blev nævnt én gang - og så aldrig mere! Jeg frygtede virkelig på et tidspunkt, at jeg aldrig ville blive færdig med den. Men det blev jeg, og jeg har valgt at give bogen fire stjerner, så den har trods alt formået at gøre et godt indtryk på mig.
Samspillet mellem de historiske og de magiske elementer klinger stadigvæk. I takt med karaktererne får man som læser mere kendskab til de overnaturlige fænomener. Som jeg vendte siderne, den ene efter den anden, ville jeg have mere og mere af den slags, men min appetit blev langtfra mættet. Bl.a. de Hvide Vandrere viger pladsen for drager, troldmænd, hekse og formskiftere i fortsættelsen. Alle disse skabninger er modificerede og gjort til George R. R. Martins egne, så jeg fik følelsen af at blive introduceret for helt nye væsener.
Forfatterens måde at udforske de utallige sider af personligheden, holder dog min største fascination. De negative førstehåndsindtryk, nogle af karaktererne gav, ændrede sig, som jeg fik en dybere forståelse for dem, og det gik til sidst hen og blev sympati. Man kan virkelig mærke, at George R. R. Martin forstår sig på mennesker - og derfor på sine karakterer. I forgængeren var Arya, Tyrion og Jon mine favoritter, men her i fortsættelsen har et par bipersoner på godt og ondt også sneget sig ind på listen; Jaqen H'ghar og Sandor Clegane. Jeg ser frem til A Storm of Swords!
Tyrion felt drunk. The battle fever. He had never thought to experience it himself, though Jaime had told him of it often enough. How time seemed to blur and slow and even stop, how the past and the future vanished until there was nothing but the instant, how fear fled, and thoughts fled and even your body.
Jeg så Game of Thrones sæson 2, før jeg læste A Clash of Kings, så jeg vidste nogenlunde, hvordan bogen ville starte, og hvordan den ville slutte. Derfor var jeg også overrasket over, hvor længe denne historie trak ud på grund af irrelevante oplysninger, som ikke havde nogen direkte betydning for plottet såsom navnet på en væbner eller et barnebarn, som kun blev nævnt én gang - og så aldrig mere! Jeg frygtede virkelig på et tidspunkt, at jeg aldrig ville blive færdig med den. Men det blev jeg, og jeg har valgt at give bogen fire stjerner, så den har trods alt formået at gøre et godt indtryk på mig.
Samspillet mellem de historiske og de magiske elementer klinger stadigvæk. I takt med karaktererne får man som læser mere kendskab til de overnaturlige fænomener. Som jeg vendte siderne, den ene efter den anden, ville jeg have mere og mere af den slags, men min appetit blev langtfra mættet. Bl.a. de Hvide Vandrere viger pladsen for drager, troldmænd, hekse og formskiftere i fortsættelsen. Alle disse skabninger er modificerede og gjort til George R. R. Martins egne, så jeg fik følelsen af at blive introduceret for helt nye væsener.
Forfatterens måde at udforske de utallige sider af personligheden, holder dog min største fascination. De negative førstehåndsindtryk, nogle af karaktererne gav, ændrede sig, som jeg fik en dybere forståelse for dem, og det gik til sidst hen og blev sympati. Man kan virkelig mærke, at George R. R. Martin forstår sig på mennesker - og derfor på sine karakterer. I forgængeren var Arya, Tyrion og Jon mine favoritter, men her i fortsættelsen har et par bipersoner på godt og ondt også sneget sig ind på listen; Jaqen H'ghar og Sandor Clegane. Jeg ser frem til A Storm of Swords!
Tusind tak skal du have! Jeg er også blevet virkelig glad for det. :D Håber også, at det går godt med dit værelse. :D
SvarSletÅh gad nu godt læse denne serie :)
SvarSletRegner også med at kaste mig over dem på et tidspunkt. Ja, eller kun den første sæson. Kunne ikke rigtig følge med i sæson 2, den var lidt forvirrende, så vil gense sæson 1 og så 2 :)
SvarSlet