Student

Jeg modtog mit studentergruppebillede med posten i dag. To personer manglede på billedet. Den ene bestod ikke forløbet på HHX, den anden valgte at udeblive fra translokationen. Sidstnævnte deltog generelt aldrig i fælles arrangementer, om der så var tale om en gymnasiefest eller en studietur til New York. Men jeg blev ikke desto mindre overrasket over, at vedkommende ikke var med til overrækningen af studenterbeviset. Selvom jeg aldrig har været tæt med de to, gjorde det mig underligt trist til mode at se, at de manglede fra gruppebilledet, fordi det samtidigt betød, at de gik glip af et af livets store øjeblikke. Den ene blev ikke student officielt, den anden blev ikke student af hjerte. Lad mig uddybe, hvad jeg mener.

Den seneste tid har jeg funderet over ordet student, og hvad titlen egentligt indebærer. Ifølge Wikipedia er en student: en person, der har taget en af de fire studieforberedende gymnasiale uddannelser i Danmark - enten studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx). Og teknisk set er det en korrekt definition, men i mine øjne er det så meget mere end et stykke papir og en hue.

På sin egen måde forbereder en gymnasial uddannelse dig på livet på lige fod med, at den forbereder dig på en videregående uddannelse eller erhvervslivet. Efter folkeskolen har mange brug for en ny start. Nogle finder i 10. klasse, i udlandet, på efterskole eller på en gymnasial uddannelse. Og jeg må indrømme, at jeg havde min tvivl, da jeg startede i min nye klasse. Det tror jeg, de fleste har, når de bliver kastet ind i et nyt socialt fællesskab, som de højst sandsynligt skal tilbringe de næste tre år i. Det er skræmmende. Spændende. Underligt. Og fedt. På godt og ondt blev mine medstuderende min nye familie. Min nye familie og jeg har gennem årene festet, skændtes, rejst over Atlanten sammen, hjulpet hinanden fagligt og socialt, og vigtigst af alt holdt hinanden ud (hvilket ikke altid har været lige let!). Alt i alt har vi har skabt en masse gode minder, som vi kan huske tilbage på i fremtiden og smile af.

Hvad enten du er parat eller ej, bliver du tvunget til at tage stilling til dig selv som menneske, når du står i bestemte situationer på din ungdomsuddannelse. Skal du prioritere afleveringen frem for festen, hvor ham/hende den søde også kommer? Skal du holde din mund eller sige din mening med risikoen for løftede øjenbryn eller fnisen? Skal du selv påtage dig den største arbejdsbyrde eller give den videre til dine gruppemedlemmer? De fleste - hvis ikke alle - kender forskellen på rigtigt og forkert. Men det er ikke nok at kende forskellen. Man skal også kunne handle på den. I fremtiden vil konsekvenserne nemlig være meget større end i gymnasiet. Med det sagt er det i orden at begå fejl, så længe man er indstillet på at rette op på dem efterfølgende.