fredag den 7. januar 2011

Nyt på bogreolen #6

Wicked Lovely - Melissa Marr ♥ Ink Exchange - Melissa Marr ♥ Fragile Eternity - Melissa Marr ♥ Radiant Shadows - Melissa Marr

Jeg kan slet ikke lide, hvad der må være den nye postmand/dame. Vedkommende efterlod nemlig min pakke på dørmåtten - uden at have ringet på først. Det må man slet ikke! De skal jo skrive en afhentningsblanket, hvis pakken ikke kan komme ind i postkassen. Jeg synes godt nok, at det er for dårligt. Heldigvis nåede bøgerne ikke at blive alt for fugtige, før jeg fandt dem derude. Stakkels bøger (og dvd). Jeg har bestilt en masse fra Amazon.co.uk for nylig, og servicen har været ekstra hurtig denne gang. Det er til gengæld rigtig skønt.

Alle fire er bøger i Wicked Lovely serien, der handler om feer. Yes. Feer er de nye vampyrer. Eller noget i den retning. Helt utroligt glæder jeg mig til at læse Ink Exchange, der jo er fortsættelsen til Mørk Lykke, som jeg lavede en anmeldelse af sidste måned. Selvom man i fortsættelsen læser fra en ny synsvinkel, tror jeg stadigvæk, at jeg vil elske bogen (så meget elskede jeg nemlig 1'eren). Forsiderne er ekstremt smukke, og på trods af, at bøgerne er i paperback, er de af god kvalitet. Så de kommer bare til at pynte så fint på min bogreol.

5 kommentarer:

  1. Tillykke med resten af samlingen! Jeg har også allerede været i gang med at finde dem rundt omkring og overvejer stærkt at lade noget af udsalgs-budgettet gå til den serie. :)

    SvarSlet
  2. Tak, tak! :) Det synes jeg bestemt, at du skal, for 1'eren er i hvert fald værd at læse efter min mening. Du kan jo starte med at købe (eller låne) den, før du bruger penge på hele serien. For jeg sidder f.eks. her med "Evermore" af Alyson Noël og fortryder, at jeg overhovedet købte den første bog - selvom folk har anbefalet den. :s

    SvarSlet
  3. Det lyder vel nok godt. Det med, at du fortsat vil gøre dit bedste for at blive ved med at skrive gode anmeldelser.

    breakingfree.dk/annenikoline

    SvarSlet
  4. Lækker bogpakke du har fået... =)

    Jeg har endnu ikke fået læst dem, men jeg har netop fået tredje og fjerde bog i serien ind af døren her i dag - de første to har jeg haft liggende ret længe uden at få dem læst. suk. Anyhow, jeg kan høre på dig, at i hvert fald første bog er skøn, så mon ikke jeg snart burde tage mig sammen. Hehe.

    SvarSlet
  5. Hehe, ja for mit vedkommende er det nok mere det der med feer. Vampyrer og varulve kan jeg klare, men jeg er lidt mere tilbageholdende når det drejer sig om feer - jeg har fået anbefalet at gå i gang med denne serie, som mit første møde med feer, så lige nu tror jeg at jeg samler mod. Griner.
    Plus at jeg har ventet med at gå i gang med de to første, grundet at jeg manglede de to næste - for tænk hvis den nu var så god som alle sagde, så skulle man da være et skarn hvis man ikke havde dem alle liggende. Hehe. =D

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...