Conor Kostick: Epic

Originaltitel: Epic

Forfatter: Conor Kostick

Serie: -

Forlag: Penguin Group USA

Sideantal: 317

Udgivet: 01-03-2005

Oversat til dansk: Epic

Læst på: Dansk

Stjerner: 4/5

Vold er fuldstændig udelukket på planeten Nyjorden, medmindre det foregår i computerspillet Epic. Her er alt tilladt. Er du god i spillet, bliver hele din tilværelse forbedret, men er du dårlig, kan du risikere at skulle arbejde dig ihjel i minerne eller saltbassinerne. Igennem Epic styres planeten nemlig af Centralrådet. Folket er utilfredse med magthaverne, men de kan ikke gøre noget ved det, da Centralrådet har de stærkeste figurer - samt et hemmeligt våben.

Hele Eriks fremtid afhænger af, hvordan han klarer sig til gradueringsturneringen. Men det er det mindste af hans problemer. For da hans far bliver sendt i eksil, beslutter Erik sig for at tage sagen i egen hånd og redde ham. Med hjælp fra sine gode venner, går han ind i Epic med mere i tankerne end at samle kobberstykker. Han vil udfordre Centralrådet! Eriks seneste figur, Askepot, skiller sig meget ud fra de sædvanlige grå figurer med sin skønhed. Det bliver en fordel, idet selve spillet begynder at vise ham opmærksomhed. Drager og andre uhyrer, Centralrådets hemmelige våben og utilregnelige figurer. Der er uendelig mange ting, der står i vejen for Eriks mission.

Da jeg startede på bogen var jeg ret sikker på at bevæge mig ind i et fremtidsunivers, hvor teknologien var meget urealistisk og anderledes end i nutidens computerspil. Men sådan var det bestemt ikke. Tilkoblingen til Epic beskrives som mere avanceret, og figurerne styres bedre af spilleren, men ellers er det et almindeligt computerspil, hvor du dog bare har meget mere at tabe. Dette skal ikke forstås negativt, for jeg kunne godt lide at tænke på, at man en dag vil udvikle så realistiske spil. Jeg havde meget fornemmelsen af noget middelalderligt og fantastisk, fordi der findes mange typer figurer i spillet. Elvere, riddere, hekse, healere, tyve osv.

"Jeg døde. Men jeg lærte ... "

"Åh nej. Ikke nu igen. Erik, hvorfor kan du ikke komme videre i verden? Gradueringsturneringen begynder snart, og du har ikke en jordisk chance." Hun stoppede pludselig. De kendte begge to talen. Hun satte sig ved bordet og så på ham, indtil hun fik tårer i øjnene. Erik kunne ikke få sig selv til at se på hende og stirrede dybt ulykkelig ned på sine hænder. Han forstod hende fuldstændig, men han stod ved sin nye, anderledes måde at spille på.

Selvom jeg fandt det lidt frustrerende i begyndelsen, at Erik fældede mange tårer, kunne jeg godt lide ham som hovedkarakter. Han er et realistisk billede af en ung person, der føler, at han kan klare alt så længe, at han har sine venner ved sin side og et mål at gå efter. Desuden er det også fint, at han ikke er den modigste, den dygtigste, den mest velformulerede. For en hovedkarakter, der kan alt, er jo ikke spor interessant at læse om. Egenskaberne, som han selv mangler, besidder hans venner til gengæld, og det passer godt ind i fortællingen.

Jeg kunne ikke helt forstå meningen i, at forfatteren har valgt at køre et tema med skandinaviske navne, da det ikke har nogen betydning for historien overhovedet. Eriks mor f.eks. hedder Freya, hans far hedder Harald, bedstevennen hedder Bjorn. På trods af, at den spirende forelskelse i Injeborg også er lidt overflødig, er den alligevel sød. Hvis jeg skal bedømme bogen som helhed, er det en positiv bedømmelse, hvilket skyldes en tilpas blanding af action, kærlighed og politik, som medvirker til at gøre bogen lidt mere seriøs under overfladen.