Frøken Dissings Blafrende Sommerskørt - Thøger Jensen
Da vejret har lagt sig i vejen for min træning, har jeg tænkt mig at lave på min afleveringsopgave i international økonomi i stedet. Den skal afleveres på søndag, og jeg får rimelig travlt, fordi jeg skal ind og se Harry Potter and the Deathly Hallows med min far på fredag. Vi skulle oprindeligt have været inde og se den på forpremiere, men jeg havde så travlt med NaNoWriMo, skolen og arbejdet, at jeg blev nødt til at udskyde. Ret ærgerligt. Når 2. del kommer, må det blive dér, at vi tager ind og ser den på premiere.
Jeg må også snart se at få ringet til min veninde, som jeg ikke har set i alt for lang tid, og aftale en dag, hvor vi kan tage til København for at shoppe julegaver. Uanset, hvor meget man gerne vil holde kontakten med dem fra folkeskolen, er det svært, hvis ikke man går på samme ungdomsuddannelse eller bor i nærheden af hinanden. Det synes jeg i hvert tilfælde. Jeg har altså betragtet mig selv som god til at holde kontakten, men i den seneste tid, er jeg blevet mere og mere i tvivl, om det nu også passer. Især, fordi jeg også er tilbøjelig til at glemme at prøve at finde en ny dag, hvis vedkommende ikke kan de dage, som jeg foreslår. Hvis I forstår, hvad jeg mener? :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar