Edward Rutherfurd: Paris

Originaltitel: Paris

Forfatter: Edward Rutherfurd

Serie: -

Forlag: Hodder & Stoughton

Sideantal: 743

Udgivet: 2013

Oversat til dansk: Paris

Læst på: Engelsk

Stjerner: 5/5

Fire familier udgør guiderne igennem historiske begivenheder fra før og efter den Franske Revolution. Fra subjektive standpunkter gengives jødeforfølgelserne, kampen imellem protestantisme og katolicisme og aristokraternes storhed og forfald.

Paris er ligeså meget en roman om at være en del af historien som at være med til at skabe historien; det er en roman om menneskers og nationers egoisme, fordomme og ambitioner, men også om deres forbindelser, næstekærlighed og idealer om en bedre verden.

Hemingway reached over and poured her some wine.
'Maybe it's in the eye of the beholder,' he said. 'Paris has always been proud of being a cultural centre ever since the university was set up ... History may or may not remember the recent French presidents, but it's going to remember the Impressionists, and the Ballets Russes, and Stravinsky, and Picasso I suspect, all together. So what will  Paris be? The memory of all those wonderful things. We remember Napoléon, the Corsican, and Eiffel, who was Alsatian, and most of us remember that Ben Franklin lived here. That's Paris.' He grinned. 'Paris became an international city, so now it belongs to all of us. Everyone in the world.'

Lange romaner kan være noget af det værste og noget af det bedste. For mens en roman, der trækker i langdrag, dræber ens læselyst og får en til at tælle antallet af sider til bogens slutning, genererer en fængslende roman kun glæde ved tanken om det høje sideantal. Heldigvis er Paris af den sidstnævnte slags. Edward Rutherfurd gør en dyd ud af at runde sine karakterer, så de alle har dybde til sig, og både de kvindelige og de mandlige personager besidder gode og dårlige sider, hvilket netop er det, der gør dem så virkelighedstro. Og så fantastiske at læse om.

Samtidigt mestrer Rutherfurd kunsten at formidle det komplekse net kaldet historien på en smuk og let tilgængelig facon for sine læsere; der veksles mellem middelalderen og den tidlige moderne tid. Det hjælper, hvis man besidder en vis forhåndsviden omkring verdenshistorien, især da der indimellem skal holdes styr på blandt andet krige, adskillige franske konger og de forskellige landes udenrigspolitik, men eftersom en del af de politiske og historiske aspekter bliver forklaret af voksne til børn, er det overkommeligt at læse om.

'So do you want to change the world?'
'No. Because the world's been pretty good to me. But I like to try to discover the truth about how things look.'

I hverdagens travlhed er den litterære virkelighedsflugt til Paris en fornøjelse, som jeg selv søgte igen og igen og igen. Jeg var med til at bygge Eiffeltårnet og konverserede med selveste Gustave Eiffel; jeg deltog i Victor Hugos begravelse, hvor jeg havde den bedste udsigt; jeg besøgte Monets fortryllende have; og jeg var vidne til Ernest Hemingways stædighed og genialitet. Kulturelle delikatesser blev serveret til mig på et blankpoleret sølvfad, og jeg er overbevist om, at hvis man kan værdsætte disse, vil man elske fortællingen. Sjældent har jeg lært så meget af at læse en roman, og jeg tog mig selv i at forsøge at formidle den nyerhvervede viden videre til andre mennesker, fordi jeg rummede så mange spændende fakta om en by, rig på kultur og rig på indflydelse over resten af verden.

When love - sorry, I mean exam - takes over

Når eksamen tager over, ser det således ud. Billedet er omend en smule censureret, eftersom det er taget i dag, hvor jeg blot har lagt sidste hånd på min eksamensopgave i mit valgfag Sense and Sensibility. I løbet af de forrige dage ville der have været en krig af bøger og artikler involveret på billedet. Forsynet med skoldhed te og diverse julegodter har jeg brugt ugen på at modellere en stil baseret på Jane Austen, Charlotte og Emily Brontë med en snert af Virginia Woolf (foruden et ton af sekundær kritik). 

Som jeg tweetede forleden,  så holder jeg umådeligt meget af at skrive eksamen på studiet. Selvom eksamensskrivning for mit vedkommende kræver timevis af fordybelse, er det en velkendt og vidunderlig trance, der gør mig klogere på perioder, literære værker og analyseredskaber, og da jeg er blevet aldeles sikker på mine egne fortolkninger og skrivekunstskaber i løbet af de tre første semestre, tager jeg eksamener som velkomne udfordringer.

Hvordan har I det med eksamener; hader I dem, elsker I dem, eller skal de bare overstås?

And the winner is ...

Jeres elskværdige kommentarer til min fødselsdags giveaway varmede mit hjerte og mindede mig atter om, hvor meget jeg elsker at befinde mig i det infinite bloggerunivers. Tusinde tak! Jeg har noteret mig alle de mange anbefalinger, hvoraf en del var mere eller mindre ukendte for mig, og andre allerede stod på min to-read-liste. Førstnævnte bidrager til min ønskeliste til jul, mens sidstnævnte har øget mine forventninger til bøgerne. Nu til den heldige vinder, der blev fundet ved lodtrækning!

TILLYKKE, TILLYKKE, TILLYKKE til Piskeriset, som valgte Throne of Glass af Sarah J. Maas. Du får fluks en mail fra mig. Jeg håber, at du bliver ligeså glad for bogen, som jeg selv er!

Nyt på bogreolen #33

Glædelig jul! Det er blevet tid til at vende kalenderen til december, en af årets mest anticiperede måneder. Mine planer for måneden består af eksamensskrivning, fødselsdage og julefrokoster; der står også en masse læsning på programmet, når jeg d. 23. går på juleferie efter at have afleveret min eksamen i valgfaget Sense & Sensibility. Jeg vil starte 1. advent ud med at vise de bøger, der fandt vej til mig sidste måned (foruden bøgerne fra Bogforum).

Ovenstående bøger er to anmeldereksemplarer fra forfatterne selv; Blandet slik af Cecilie Sund Kristensen er allerede anmeldt, mens jeg stadig har Ti tyve tredive af Per Bloch til gode. Aspekter af bagsideteksten og det, jeg har skimmet af første kapitel, minder mig lige umiddelbart om Neil Gaiman's The Ocean at the End of the Lane, som jeg elskede, så jeg er spændt på at kaste mig ud i Blochs debutroman.

Jeg var så heldig at vinde Den Skyldige af Lisa Ballantyne hos People's Press. Det er en krimi-thriller, og selvom jeg ikke så tit tyer til den genre, har jeg indtil videre kun haft fine oplevelser med den, så jeg er optimistisk omkring Den Skyldige.

Her til sidst kan I spotte de bøger, som jeg selv har indkøbt. Paris af Edward Rutherfurd ville jeg oprindeligt have i en anden udgave, men den var desværre udgået, så jeg måtte nøjes med denne, der heldigvis også er ganske yndig. Jeg regner med at gøre bogen færdig i morgen, hvor anmeldelsen (højst sandsynligt) også vil blive postet; iblandt billederne fra Bogforum kan ses signeringen, som jeg fik med på vejen af forfatteren. 

Udgaven af Allegiant af Veronica Roth, som jeg færddiggjorde i går aftes, passer udseendesmæssigt til de to første bøger, på trods af de er på dansk. Self er Yann Martels postmodernistiske debutroman. Jeg placerede ham på en pedestal efter at have læst Life of Pi og ser derfor utroligt meget frem til at fordybe mig i hans fiktionsprosa med selvbiografiske elementer. 

Den sidste bog, The Madwoman in the Attic af Gilbert og Gubar, er sekundær litteratur, der blev henvist til på mit første semester, og som jeg igen og igen har fundet referencer til. Nu syntes jeg, at det var på tide at give den en fast plads på min bogreol, hvor jeg er sikker på, at den vil blive hevet ned fra i eksamensperioder og generelt igennem min uddannelsestid. Den beskæftiger sig med alle de store kvindelige forfattere såsom Jane Austen, Brontë-søstrene, George Eliot, Emily Dickinson og Mary Shelley.

PS. Vinderen af min fødselselsdags giveaway afsløres i morgen.

Cecilie Sund Kristensen: Blandet slik

Originaltitel: Blandet slik

Forfatter: Cecilie Sund Kristensen

Serie: -

Forlag: Mellemgaard

Sideantal: 89

Udgivet: 2013

Stjerner: 2/5

Blandet slik er en klagesang om at elske, om at miste og om smerten i processen. Ungdommens byture og utallige forelskelser, hvorfra der udspringer fysisk og psykisk nærvær, bliver taget op sammen med de tungere emner som ensomhed og overgreb.

Af og til er det lettest
at lade kysset være
bare et kys
når det nu alligevel ender
med en sms

Jeg bestræber mig konstant på at udvide min læsehorisont med grænseløsheden som endemål. Tit hænder det dog, at jeg falder tilbage i de velkendte genre og de velkendte perioder og de velkendte forfattere. Moderne dansk lyrik er et område, jeg ærligt talt må indrømme, at jeg helt bevidst har forsømt af den simple grund, at jeg er kræsen, når det kommer til lyrik.

Cecilie Sund Kristensens blog, hvor mange af digtene oprindeligt blev lagt ud inden udgivelsen, overbeviste mig om, at jeg måtte komme ud af min tryghedszone, for jeg havde at gøre med en ung poet med noget på hjertet, hvilket altid er et godt udgangspunkt. At forfatterinden har noget på hjertet kan mærkes dybt i ordene, deres struktur og opbygning, men mest af alt i de historier og øjebliksbilleder, de i deres kortfattethed beretter om.

Der er brand i min brystkasse
Facebook hjemsøger mig
og fortæller mig hvad
jeg skal blive vred over
Hvad jeg skal græde sorte tårer over
når du springer frem på min skærm
og ændrer mit humør
fra grønt til blåt

Men Blandet slik er en misvisende titel, idet digtsamlingen langtfra er alsidig; den er snarere en slikblanding - for lige at dvæle ved Cecilie Sund Kristensens egen metafor - der hovedsageligt består af forfatterens yndlings slikvariant, og som man går hen og bliver træt af, efterhånden som man får tygget sig igennem den. Som pigens hår på bogomslaget er rød en farve, der går igen i digtene i form af blod og rød makeup; elementer, der bliver umulige at undslippe under læsningen. Hvis man på den anden side foretrækker en høj grad  af kontinuietet i en digtsamling - digte, der supplerer eller ligefrem genspejler hinanden - er Blandet slik intet mindre end ideel.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Mellemgaard, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne. Tak til forlaget og til Cecilie Sund Kristensen.

Bogforum 2013 #3

Endelig kan jeg løfte sløret for de nyerhvervede bøger, der mere eller mindre alle sammen var røverkøb på Bogforum, hvilket der ikke som sådan var så mange af. Den populære italienske kogebog, Sølvskeen, var nedsat fra 500 kr. til 100 kr.; denne agter jeg at bruge den flittigt, når jeg flytter hjemmefra, da den har adskillelige simple opskrifter foruden de mere avancerede. Mit udvekslingsophold i Italien i 2011 gav mig i sandhed blod på tanden efter italiensk mad. Nomnomnom.

De næste fire bøger var en del af et tilbud, jeg ikke kunne modstå, der hed én bog for 30 kr. og fire bøger for 100 kr., så hver bog kun endte med at koste mig 25 kr. stykket. Wolf Hall af Hilary Mantel vandt The Man Booker Prize i 2009 (og igen i 2012 for fortsættelsen Bring Up the Bodies), og det er en bog, som jeg egentlig længe gerne ville anskaffe mig, da beskæftiger sig med 1500-tallet og Henry VIII's regeringstid. Perioden begyndte jeg at interessere mig mere og mere for efter at have set tv-serien The Tudors, og så er jeg generelt interesseret i engelsk historie.

Draculas Gæst af Michael Sims er en samling af toogtyve victorianske vampyrhistorier, opsat i kronologisk rækkefølge og introduceret af Michael Sims. Med den ekstremt progressive - hvis ikke ligefrem uundgåelige - vampyrlitteratur de seneste mange år kunne det egentlig være spændende at dykke ned i rødderne. Gargoilen af Andrew Davidson fik jeg for mange år siden øje på i en boghandler i lufthavnen; siden da er jeg igen og igen stødt på bogen uden at købe den, og da det igen forekom i går, tænkte jeg, at nu skulle det være - og gik hen og købte den.

Den sidste bog overså jeg i første omgang på trods af dens størrelse. Jeg var dog ikke et sekund i tvivl om, at den skulle med mig hjem efter at have kigget i den, for Tolkien The Illustrated Encyclopedia af David Day er sådan en smuk encyklopædi, jeg vil bruge som guide til Tolkiens univers, når jeg en dag kaster mig over Ringenes Herre bøgerne, som jeg har stående ulæste på hylden herhjemme.

Bogforum 2013 #2

Endelig oprandt søndag, hvor jeg selv skulle besøge Bogforum. Mit program var presset, for der var en del forfattere, som jeg absolut måtte se, og jeg var ikke helt sikker på, at jeg ville nå det hele, men til al held gjorde jeg, dog med undtagelse af interviewet med Jesper Langberg, hvor jeg kun nåede den efterfølgende signering. Dagen startede ud med interviewet med krimiforfatteren Chris Carter, som blandt andet Katjas ros og indlæg fik overbevist mig om, at jeg burde se, selvom jeg aldrig har læst noget af ham. Han viste sig at være en karismatisk mand med en utrolig spændende fortid inden for kriminalpsykologi, som jeg nød at lytte til, og jeg gerne vil læse noget af i fremtiden; jeg undlod dog at købe nogen af hans værker på dansk, da jeg gerne vil læse dem på originalsproget.

Dernæst måtte jeg mere eller mindre tage benene på nakken og spæne hen til interviewet med David Nicholls, forfatteren bag blandt andet One Day og The Understudy, som på dansk er oversat til Samme Dag Næste År og Den Evige Toer. Heller ikke her har jeg haft fornøjelsen af at blive fortrolig med forfatterskabet, men jeg elskede filmatiseringen af One Day, og en dag (no pun intended!) vil jeg gerne læse bogen bag filmen. Jeg syntes, at David Nicholls gav rigtig meget af sig selv, for eksempel da han fortalte om sin mislykkede karriere som skuespiller, der var med til at inspirere personagerne i The Understudy.

Interviewet med David Nicholls lå samtidigt med Jesper Langberg, så jeg nåede kun at høre et par minutter af sidstnævnte, før det blev rundet af, og det var tid til signeringen af bogen Ikke et sekund spildt, som er Langbergs erindringer. Dagen bragte mig ansigt til ansigt med den rare skuespiller, som jeg husker fra hyggelige barndomstunder med Olsen Banden i fjernsynet.

Sidst men ikke mindst var der det event, som jeg havde set allermest frem til, hvilket var interviewet med forfatteren Edward Rutherfurd, som har skrevet et utal af historiske romaner, heriblandt New York, London, og hans nyeste bog, Paris, der dannede omdrejningspunktet for interviewet. Op til Bogforum havde jeg anskaffet mig hans seneste udgivelse, men havde desværre kun fået læst de første 100 sider på grund af tidsmangel. Det var dog sider, som jeg bedårede, og jeg var derfor ovenud lykkelig for at få lov til at høre ham fortælle anekdoter om sit forfatterskab og sin familie. Jeg var da også nummer to i køen til signeringen og fik glæden af at udveksle et par ord med den talentfulde Rutherfurd.

Forfatterne var toppen af kransekagen i mine øjne, og det er højst sandsynligt det, som jeg vil huske Bogforum 2013 bedst for. Hvilke forfattere havde I glædet jer mest til at se på Bogforum? Nåede I alle dem, som I ønskede at se - og levede de i så fald op til jeres forventninger? 

Bogforum 2013 #1

Årets Bogforum var en førstegangsoplevelse, en succesfuld en af slagsen. Billetterne blev sikret igennem en konkurrence vundet hos Academic Books; jeg så forventningsfuld frem til at deltage i bogelskernes årlige mekka, der blev afholdt i Bella Center, og forventningerne blev kun større, efterhånden som billeder fra de andre bogbloggeres færden på Bogforum denne weekend blev postet rundt omkring på nettet. I advares på forhånd om en omgang billedspam, som i morgen vil blive efterfulgt af forfattermøder og en fremvisning af de bøger frem, jeg købte på dagen - på trods af jeg havde forsøgt at overbevise mig selv forinden, at jeg skulle holde dankortet indespærret, fordi jeg har nok bøger. Spørgsmålet er, om man kan nogensinde kan have nok bøger? 

Tusindvis af indtryk summede stadigvæk i mit hoved, da jeg sammen med min mor, som havde holdt mig med selskab i løbet af dagen, steg ind i metroen og kørte væk fra Bella Center og Bogforum; det var indtryk, der havde brug for at blive bearbejdet; indtryk, der ville efterlade minder. Dagen kunne ikke være gået bedre. På gensyn, kære Bogforum!

Birthday Giveaway

På trods af det ikke bliver omtalt så tit på bloggen, elsker jeg at skrive fiktion i form af poesi, noveller og romaner, men jeg har i årevis, som I ved, også dedikeret en del af min fritid til blogging, skrivning i en helt anden boldgade. Oplevelser, hvad enten i forbindelse med bøger, film, musik eller arrangementer, såvel som tankestrøg om hverdagen og livets forunderligheder fortjener at blive delt og diskuteret. Det er en befriende ting at blogge; omvendt er det en inspirerende ting at læse blogs. Og jeg kunne ikke forestille mig at stoppe med nogen af delene i fremtiden.

I anledning af bloggens 4-års fødselsdag i forgårs besluttede jeg mig for at skyde en giveaway igang, som med sikkerhed vil glæde mange af mine trofaste læsere, der gør det at blogge til noget helt særligt. For hvad ville en blog være uden sine læsere? Når jeg reflekterer over bloggens levetid og bladrer i mine gamle indlæg, er det tydeligt for mig at se, hvordan min skrivestil blev mere defineret, mine indlæg mere velbegrundede og mine billeder mere fængende, efterhånden som tiden gik sin gang. Foruden min egen stigende interesse i bloggen, skyldtes disse forbedringer til dels også tanken om, at jeg gerne ville glæde mine læsere, som til gengæld glædede mig ved deres besøg og bidrag i kommentarfeltet. Jeg håber på, at det lykkedes, men I, læserne, skal altid være velkomne til at nævne det, som I mangler eller ligefrem savner på Merry Reading!

Nu til min giveaway. Jeg har faktisk haft svært ved at beslutte mig for, hvad der skulle udloddes i denne giveaway, da jeg gerne stå fuldt ud inden for præmien. Som regel er bloggen fyldt med anbefalinger; denne gang får I en læseoplevelse med på vejen, der består af en af de bøger, der betyder noget for mig og er anmeldt på bloggen. 

For at der skal være noget til enhver smag besluttede jeg mig for disse fire fantastiske femstjernede bøger (alle med blå forsider, hvilket er ren tilfældighed). Det blev til The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman, Throne of Glass af Sarah J. Maas, Life of Pi af Yann Martel og Wicked Lovely af Melissa Marr (vær opmærksom på, at hvis I vælger The Ocean at the End of the Lane, forudbestiller jeg bogen i paperbackformat til jer, som først udkommer d. 16. januar 2014). 

I kan altså vinde én af de ovenstående bøger ved at fortælle mig i kommentarfeltet hvilken bog, jeg ikke kan være foruden at have læst - hvilken bog, der vil ændre mit liv, få mig til at lave en sejrsdans på mit værelse, hulke mig selv i søvn eller noget helt fjerde. På min Goodreads hylde får I en oversigt over allerede læste bøger. Husk også at udpege jeres præmie og opgive en e-mail, jeg kan fange jer på. Konkurrencen kører en måned, det vil sige frem til d. 30. november 2013. Held og lykke, kære læsere!

Lise Bidstrup: Prepper

Originaltitel: Prepper

Forfatter: Lise Bidstrup

Serie: -

Forlag: Rosinante & Co.

Sideantal: 186

Udgivet: 2013

Stjerner: 2/5

Teenageren Daniel har i årevis være en prepper; en person, der forbereder sig på Jordens undergang.

Det mest krævende ved denne livstil, han har ført sammen med resten har sin familie, har ikke været den fysiske forberedelse, men den psykiske. Daniel har skullet overkomme alt lige fra  drillerier til kompromisser med sociale aktiviteter til tanken om en dag at skulle sige farvel til omverdenen. For dagen vil komme, hvor han vil blive nødt til at lukke sig selv inde i en bunker med en flok fremmede mennesker, som han skal leve i fælleskab med. Og dette skal vise sig at blive den største prøvelse af dem alle.

- Som mange af os havde forudset, er der tale om en solarstorm, der ifølge NASA ramte Jordens atmosfære for ... Han kiggede på sit ur ... - cirka en time og fireogtyve minutter siden. En solarstorm af denne størrelse har uden tvivl rykket på Jordens magnetfelt, hvilket, som vi har talt om før, udløser omgående nedbrud af alle elektriske installationer. På overfladen vil kommunikationen i dette øjeblik være brudt sammen, og intet af det, vi kender fra vores tidligere samfund vil fungere længere.

Dommedagsspørgsmålet, der er næsten ligeså omdiskuteret som meningen med livet, er centrum for Lise Bidstrups roman, Prepper. Omkring dette spørgsmål opstiller den hurtigtlæste roman en række underproblematikker ved at være et ungt mennesker, der er afhængig af sine forældres holdninger og handlinger, og så illustrerer den, hvordan frygt kan male ens liv over, så nuet bliver forsømt til fordel for tanken om i morgen.

Hvert kapitel indledes med prepper-tips eller tidligere forudsigelser om dommedag, og da jeg kun kendte til de færreste af sidstnævnte vækkede informationsbidderne min interesse og gav mig samtidigt indsigt i, hvordan prepperne er nået til den konklusion om, at Jorden en dag vil gå under.

Selvom omdrejningspunktet var spændende i sig selv, bukkede det under for de stereotype karakterer som Obersten, den brutale militærmand, Amalie, pigen med den mørke stil og det lyse sind og  ikke mindst hovedpersonen, Daniel, som aldrig formåede at gøre et indtryk på mig, på trods af det var hans historie, jeg fulgte. Det, der skulle have været det uforudsigelige element i plottet, blev allerede halvvejs forudsigeligt, og skuffelse blev den dominerende følelse i forbindelse med læseoplevelsen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Rosinante & Co., men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.

Neil Gaiman: The Ocean at the End of the Lane

Originaltitel: The Ocean at the End of the Lane 

Forfatter: Neil Gaiman

Serie: -

Forlag: Headline

Sideantal: 248

Udgivet: 2013

Oversat til dansk: -

Læst på: Engelsk

Stjerner: 5/5

På vej til begravelse tager en midaldrende mand en omvej, der fører ham til kvarteret, han boede i som barn. Dette sted frembringer straks minder om den usædvanlige Hempstock-familie og dammen for enden af vejen, som Lettie Hempstock insisterede på, var et ocean.

Idet dagen langsomt fortoner sig, falder han mentalt igennem et kaninhul, der viser ham den ensomme syvårige dreng, der indledte et venskab med en forunderlig pige og senere stødte på monstre, som endte med at forårsage så dybe revner i universet, at han til sidst var nødt til at tro på Letties ord om, at dammen virkeligt var et ocean.

Adults follow paths. Children explore. Adults are content to walk the same way, hundreds of times, or thousands; perhaps it never occurs to adults to step off the paths, to creep beneath rhododendrons, to find the spaces between fences.

Tallet tre siges at være et heldigt tal. The Ocean at the End of the Lane er den tredje bog af Neil Gaiman, som jeg læser, og det er også den bog af ham, der hidtil har berørt mig mest i sin søgen efter fortrængte sandheder. Måske er der noget om det tal. Den unavngivne voksne protagonist viger pladsen for den syvårige version af ham selv, og bittersøde reflektioner over barndommens betydningsfulde momenter indtager siderne i romanen, hvilket gør det komplet umuligt at læse den uden selv at henfalde i tanker om ens egen barndom. Gentagne gange tog jeg mig selv i at sukke, mens jeg, med en tåre i øjenkrogen, mindedes afdøde bedsteforældre, spindende kattekillinger og stunder, der har formet mig, til den jeg er i dag.

I loved the sound of words, even if I was not entirely sure what all of them meant.

Mens jeg forsøgte at finde de rette ord om hovedpersonen, kom jeg til at tænke på et smukt, omdiskuteret citat af Tennessee Williams. I have always depended on the kindness of strangers. Denne simple sætning er så sigende, for såvel vores hovedperson som for ethvert menneske; vi må tro på det bedste i de mennesker, som vi støder på, på vores vej i livet, og selvom nogle vil kalde den indstilling for naiv, vil jeg vælge at kalde den for positiv. Jeg-fortælleren møder modgang inden for og uden for familiens rammer, men han fastholder troen på, at det gode vil overvinde det onde. Og på det bedste i mennesker.

I make art, sometimes I make true art, and sometimes it fills the empty places in my life. Some of them. Not all.

Selvom det er en fantastisk fortælling, føles den så hudløs ærlig, at jeg ikke vil være den, der sætter spørgsmålstegn ved et monster, forklædt som en forførende barnepige, eller skyggelignende rovfugle, der kender til dine værste mareridt. Neil Gaiman har gavmildt tilføjet selvbiografiske stænk og dermed givet sin læser ikke kun en del af sit forfatterskab, men en del af sig selv som menneske. Og ligesom læseren overlader sig til Gaimans fantasi, overlader forfatteren også sig selv til læserens magt - båndet imellem forfatter og læser bliver herved ubrydeligt. Denne formidable fortælling runger stadig i min sjæl, og det vil den blive ved med at gøre.

Fin flapperkjole fra eKostumer.dk

Halloween nærmer sig, og selvom det er kutyme at klæde sig uhyggeligt ud, har jeg bemærket de seneste par år, at man får credit for et hvilket som helst kostume, så længe man er udklædt. eKostumer.dk spurgte mig for en måneds tid siden, om jeg havde lyst til at anmelde et af deres produkter og efter at have kigget mig lidt omkring på deres nyligt åbnede hjemmeside, besluttede jeg mig for at takke ja til deres klassiske flapperkjole, der inkluderer alt på billedet undtagen strømpebukserne og skoene.

Klassikeren, The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald, åbnede min øjne op for 20'ernes glæder - jazz-musikken, moden, sammenkomsterne - og jeg har ofte gået og drømt om, at en eller anden beslutter sig for at holde en temafest omkring det årti. Nu har jeg allerede kostumet, hvis det en dag skulle ske.


Kjolen er et yndigt og simpelt bud på en flapperkjole, og den kan bruges både med og uden det glitrende bælte, hvor man ikke behøver at frygte, at pallietterne falder af, for de er limet godt fast. Det samme gælder pandebåndet, som er produceret af de samme materialer som bæltet. Dog skal man være opmærksom på, at man skal ud og investere i en sort underkjole, hvis man ikke allerede har en, da flapperkjolen er mere eller mindre gennemsigtig. Til prisen, 130 kr., kan jeg dog sagtens anbefale den, hvis man har planer om at tage til 20'er-fest, eller hvis man i år til Halloween satser på classy frem for creepy.

Nyt på bogreolen #32

Bøgerne invaderer gang på gang mit værelse, men det er en velkommen invasion, og brokken herom er aldrig helhjertet. Jeg gruer lidt for den dag, jeg skal flytte, for hvordan skulle jeg nogensinde kunne få plads til alle de bøger på et lille kollegieværelse? På den anden side glæder jeg mig også, fordi jeg i den forbindelse planlægger at investere i en bogreol, der kan rumme alle bogskønhederne, så de ikke længere oversvømmer gulvplads, bordflader og tilfældige hylder. Foruden at blive læst fortjener bøger også at blive vist frem, og dette gælder også de nyeste bøger i samlingen.

Heidi af Johanna Spyri er en schweizisk klassiker, som jeg fik læst op som barn af min mor; varme og hjemlig hygge omslutter erindringerne i forbindelse med bogen, og jeg glæder mig til på ny at dykke ned i fortællingen efter så mange år. 

Efter færdiggørelsen af Lolita af Vladimir Nabokov for nogle måneder tilbage vidste jeg straks, at jeg ville læse mere af ham, og da jeg fandt en smuk udgave af hans første roman, Mary, fra Penguin Modern Classics forholdsvis billigt under Saxos bogudsalg, kunne jeg ikke lade være med at klikke den hjem. Med alle de bøger han har udgivet, er det svært at vide, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte, så jeg tænkte, at hans første roman vil være et godt sted. 

The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman føltes som en decideret nødvendighed efter den positive omtale alle vegne, og ligeså snart jeg har bearbejdet de mange tusinde indtryk, vil der komme en anmeldelse af den. Crown of Midnight af Sarah J. Maas var i sin tid en forudbestilling, og den er allerede læst og anmeldt på bloggen.

Saxos bogudsalg er desuden farlig at gå på opdagelse i, for jeg fandt en af mine yndlings serier i hele verden i et bokssæt med superbe og skinnende forsider. Serien er His Dark Materials af Philip Pullman, og den indeholder Northern Lights, The Subtle Knife og The Amber Spyglass. På min bogreol står bøgerne allerede på dansk, men jeg vil gerne genlæse dem på originalsproget, hvilket var en god undskyldning for at genkøbe serien (syntes jeg selv). Et irritationsmoment indtraf dog, da pakkeposten kom, og jeg opdagede, at bøgerne var i paperback, selvom de på hjemmesiden beskrives som værende i hardback. Det gør dog ikke forsiderne mindre smukke, men jeg bryder mig ikke om, at bogryggen brækker, når de læses.

Jeg har været så heldig at vinde en stak spændende læsestof forskellige steder. The Eternity Cure af Julie Kagawa vandt jeg hos Frk. Hyms, da hun havde sin fødselsdagskonkurrence, og jeg måtte vælge en valgfri bog fra Bookdepository.co.uk. Jeg ejer forgængeren uden at have læst den, og jeg ville gerne have fortsættelsen klar til, efter den er læst, så mange tak, Sabina! 

Hver dag af David Levithan og Ikke et sekund spildt af Jesper Langberg vandt jeg begge hos Gyldendal. David Levithan har jeg længe gerne villet læse noget af, og nu har jeg muligheden, mens Jesper Langberg, kendt fra tv-serierne Matador og Olsen Banden, er en inspirerende mand, så jeg er sikker på, at hans erindringer vil sikkert være ligeså.

Jeg har også modtaget to fine anmeldereksemplarer. Prepper af Lise Bidstrup blev jeg netop færdig med i morges, og Splittet af Teri Terry er fortsættelsen til Slettet, der er læst og anmeldt på bloggen.

Endelig kommer vi til min broget bunke af studiebøger. Bogmærker, farverige post-its og brækkede bogrygge vidner om, at de allerede er taget i brug på engelsk-studiet. Jeg har opstillet dem efter fag, og hvis det har nogen interesse, kan I læse med om hvilke fag, bøgerne tilhører. Det skal dog nævnes, at disse bøger ikke omfatter alle bøgerne til mit fag på tredje semester - da jeg har en del flere - men derimod kun bøger indkøbt ved studiestart.

De første seks bøger er til mit første valgfag kaldet The Gothic Novel - From Walpole to Stoker: Gothic af Fred Botting, A Philosophical Enquiry into the Origin of Our Ideas of the Sublime and Beautiful af Edmund Burke, Frankenstein af Mary Shelley (som jeg også ejer i Barnes & Noble udgaven, men gerne ville have i den korrekte udgave til eksamensbrug), The Italian af Ann Radcliff, The Monk af Matthew Lewis, The Castle of Otranto af Horace Walpole og The Turn of the Screw & The Aspern Papers af Henry James.

De næste otte bøger hører til mit andet valgfag kaldet Sense & Sensibility: Jane Eyre af Charlotte Brontë, Wuthering Heights af Emily Brontë (begge ejes og er tidligere læst på dansk), Little Dorrit af Charles Dickens, Cranford & Other Stories af Elizabeth Gaskell, Daniel Deronda af George Elliot, Aspects of the Novel af E.M. Forster, The Art of Fiction af David Lodge og Studying the Novel af Jeremy Hawthorn. Den sidste bog er til mit fag Oversættelse: Understanding Translation af Anne Schjoldager, Ida Klitgård og vores egen underviser i faget, Henrik Gottlieb. Størstedelen af bøgerne til mine to valgfag er fantastisk læsestof, som jeg selv kunne have fundet på at anskaffe mig, selv hvis jeg ikke skulle studere dem. 

Bloggertræf 4.0

En uge siden bloggertræffet er passeret, og det er tid til at sige et par ord om dagen, der blev tilbragt i selskab med Katja, Marie, Katja, Xenia, Sabrina, Rikke, Gitte, Sabina, Tanja, Anna, Ingrid, Maja, Karin, Mathilde, Susanne, Simone, Irene, Kirstine og Ida. Bloggertræffene er altid noget, jeg ser frem til, for de er spækket med bogsnak, morsomme indslag og et kig bag bloggenes kulisser - og sidste lørdag var ingen undtagelse. Med sommerfugle i maven mødte jeg op til mit fjerde bloggertræf, der havde adskillige overraskelser på programmet, såsom bog-jeopardy og besøg fra People's Press. Imellem underholdningen fordybede vi os i hyggelige samtaleemner, og tiden forsvandt som dug for solen.

Vores søde værtinde, Katja, havde stået for en ekstremt lækkert buffet med blandt andet pulled pork og masser af grønt efterfulgt af et ligeså lækkert kagebord, der minder mig om at jeg skal forhøre mig om nogle opskrifter. Rummet var pyntet fint op med balloner med konfetti, som fabel-a.dk skal have tak for at have sponsoreret. Desuden havde  nemlig.com sponsoreret 500 kr. til selve festen og 100 kr. til vores spændende goodiebags - tusinde tak! Vores goodiebags indeholdt herudover te fra naturesource.dk, høretelefoner fra Gyldendal  og 14 dages gratis prøvetid til deres nye koncept, Storytel. Sidst men ikke mindst var der læsestof bestående af Fryser Jeg af Martin Kongstad, sponsoreret af People's Press, Maximum Ride af James Patterson, sponsoreret af Carlsen, og de første fire bøger i Gallagher Girls serien af Ally Carter, sponsoreret af Alvilda, som jeg fik byttet mig til igennem Gitte. Samtlige forlag skal have stort tak for deres bidrag!

Mark Frost: Paladin Profetien

Originaltitel: The Paladin Prophecy

Forfatter: Mark Frost

Serie: The Paladin Prophecy #1

Forlag: Høst & Søn

Sideantal: 488

Udgivet: 2013

Oversat til dansk: Paladin Profetien

Læst på: Dansk

Stjerner: 3/5

Will forsøger at leve efter sin fars liste af fornuftige livsregler. Da han d. 7. november forlader sit hus, kan han uden at kunne sætte ord på det fornemme, at noget er på færde, og idet han begynder at blive forfulgt, høre stemmer i sit hoved og opdage en udholdenhed, han ikke troede var mulig, går det op for Will, at reglerne skulle forberede ham på denne dag - og de efterfølgende dage resten af hans liv. Will og de venner, han får hen ad vejen, skal nu forsøge at opklare en række overnaturlige hændelser, som er brikker i et langt større spil mellem Hierarkiet, de gode, på den ene side og Det Andet Hold, de djævelske, på den anden. Men i dette spil findes ingen regler.

#26: ÉN GANG ER EN ANOMALI. TO GANGE ER ET TILFÆLDE. TREDJE GANG ER ET MØNSTER. OG SOM VI VED ... 

Forfatteren Mark Frost står blandt andet bag tv-serien Twin Peaks og filmene The Fantastic Four, og jeg gik lettere forventningsfyldt ind til bogen. De actionprægede passager med hvinende bilhjul og slåskampe på flyvinger fungerede ikke for mig i begyndelsen, og derfor begyndte mine forventninger at fortrække sig, så der til sidst ikke var andet end et ønske om at blive færdig med bogen; for på trods af handlingen aldrig var stillestående, blev jeg nærmest nødt til hive mig selv igennem de første hundrede sider. Actionen føltes overambitiøs, og selvom det sikkert ville have fungeret på film, fungerede det ikke på siderne.

#27: DER FINDES INGEN TILFÆLDE.

Da Will endelig kom ud til skolen - eller Centeret for Integreret Lærdom - vendte det, og jeg begyndte omend ikke at nyde, så i hvert fald at leve mig bedre ind i fortællingen. Ligesom farens regler var karaktererne, der blev præsenteret, en smule ramte af klichéer, men en yngre målgruppe kunne muligvis se gennem fingrene med dette. Personerne var nemlig relaterbare, og dialogerne imellem dem frembragte et par smil, især når Nick figurerede og gjorde sig selv til grin mere end én gang i sin vennegruppe.

En rigelig mængde af ubesvarede spørgsmål formåede at holde mig fanget, såsom den maskeklædte gruppe kaldet Ligemændene og Paladinernes rolle i alt dette. Moderne teknologi blev desuden graciøst flettet ind i plottet, så for eksempel tablets rummede virtuelle figurer af deres ejere og kunne kommunikere og handle både internt og med deres ejere, hvilket mindede mig om spillede The Sims, som jeg i timevis kunne beskæftige mig med, da jeg var yngre. For læsere, der ikke er alt for bekendte med fantasy-genren, er denne bog på mange punkter ideel, da den byder på interessante moraler og et fremadrettet plot med adskillelige twists, men for hærdede fantasylæsere vil jeg mene, at der findes mange andre gode bøger derude.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Arnold Busck, men holdningerne i anmeldelsen er helt mine egne.

Don't-Stress-Plan-Cause-You're-Gonna-Make-It

Bloggen er ikke glemt, blot nedprioriteret for en stund, da jeg i løbet af de næste mange dage har meget at forberede i forbindelse med studiet. Den bedste metode til at få overblik over planerne er for mit vedkommende at skrive det ned; fragmenter af forberedelse virker harmløs i modsætning til deadlines, der lurer i baghovedet. En sirligt udformet plan pryder derfor opslagstavlen på mit skab, som jeg dagligt står ansigt til ansigt med, og for at opmuntre mig selv har jeg kaldt planen Don't-Stress-Plan-Cause-You're-Gonna-Make-It - og det tror jeg fuldt ud på, at jeg kan!

Sarah J. Maas: Crown of Midnight

Indeholder spoilers, hvis man ikke har læst Throne of Glass!

Originaltitel: Crown of Midnight

Forfatter: Sarah J. Maas

Serie: Throne of Glass #2

Forlag: Bloomsbury

Sideantal: 420

Udgivet: 27-08-2013

Oversat til dansk: -

Læst på: Engelsk

Stjerner: 5/5

Friheden befinder sig langt ude i horisonten, imens Celeana agerer kongens nådesløse lejemorder. Men med hemmeligheder for selv sine nærmeste venner er hun i stand til at at udføre sine jobs, så kongen ingen mistanke får til hendes samvittighed.

Alt dette ændres dog, da hun en dag bliver beordret til at dræbe en gammel ven, som mistænkes for højforræderi. Dette job udsætter ikke kun Celeana selv for overhængende fare fra de mest uventede hjørner, men også bedsteveninden Nehemia, kronprinsen Dorian og ikke mindst personen tættest på hendes hjerte, Chaol.

Chaol kept staring as though he didn't know her, his body so very still. She wouldn't have him thinking her vulnerable, or foolish, or inexperienced - not when she'd worked so hard and sacrificed so much to get to this point. Maybe it had been a mistake to let him in; because the idea of him thinking that she was weak, that she needed to be protected, made her want to shatter someone's bones.

Sarah J. Maas' episke fantasyroman gav mig vinger, for jeg fløj henover de lidt over 400 sider på ingen tid, og da jeg landede, kunne jeg stadigvæk ikke begribe, hvor mange oplevelser, jeg havde fået med under turen. Jeg var såvel forpustet som følelsesmæssigt opbrugt. Hvis alle fortsættelser var ligeså fuldendte som Crown of Midnight, ville jeg have afsluttet langt flere serier i løbet af årene, og den lever ikke kun op til, men overgår ligefrem sin forgænger Throne of Glass.

Igennem Celeanas øjne udforskes slottet og resten af de gotiske omgivelser, som rummer et utal af mysterier; lige fra ældgamle gåder til vanskabninger, der lurer i bibliotekets skyggefulde korridorer. Selvom Celeana er frygtesløs, er det stadigvæk muligt at blive bange på hendes vegne. Og at beskrive hende som 'frygteløs' er muligvis for mildt, eftersom hendes personlighed præsenteres fra en helt ny og skræmmende vinkel i bogen, hvori man som læser endeligt finder ud af, hvordan hun har tilegnet sig sit verdensomspændende ry som nådesløs lejemorder. Den atypiske hovedperson er i sandhed noget af det bedste ved denne serie. Hun ønsker ikke at blive en heltinde, et symbol på håb, men skæbnen retter sig ikke efter ønsker.

Følelser imellem personerne udhviskes og tegnes atter op. Celeana, Chaol og Dorian er nærmest dømt til tragedie, men jeg nærer stadig et håb for en eventyrslutning; efter at være kommet ind på livet af samtlige af dem kan jeg ikke bære andet. Men det er ikke til at sige, hvordan forfatterinden vil bringe trådene sammen, og jeg har erkendt, at det eneste forudsigelige ved serien er uforudsigeligheden i den.

The Life of a Happy Student

Hylden er ved at bukke under vægten af bøgerne fra de to første semestre på engelsk-uddannelsen. Stakkels hylde. 

Det er vel kun passende, at jeg dagen inden studiestart siger et par ord om de to første semestre af min uddannelse - engelsk på Københavns Universitet - der er blevet nævnt ved adskillelige lejligheder på bloggen, på Twitter, ved bloggertræf, etc. Det er en nostalgisk tid for mig, for på denne tid for et år tilbage rumsterede hundredvis af sommerfugle i min mave, da jeg snart skulle til at påbegynde et studie, som jeg håbede på ville blive et eventyr.

Spekulationerne gik forrige sommer på undervisningens udformning og mine kommende medstuderende. Ville undervisningen være noget for mig? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid har stræbt efter topkarakter, så ville jeg kunne nøjes med lavere karakter, end jeg hidtil havde fået på handelsgymnasiet? Ville jeg kunne enes med mine medstuderende? Og hvor stor en del af mit sociale liv ville de fylde? Ubesvarede spørgsmål fandtes i spandevis, men som de efterhånden blev besvaret, gik det op for mig, at jeg var det helt rigtige sted med de helt rigtige mennesker.

At træde ind i en forelæsningssal og for alvor agere studerende var blot en af de ting, som jeg hurtigt kom til at elske efter, at min allerførste forelæsning udspillede sig, hvor en ældre, britisk professor fremlagde "Beowulf" på oldengelsk. Det var en smule dramatisk, en anelse sært, men helt og igennem vidunderligt. Dertil kom holdundervisningen med Hold D, som jeg allerede havde fået knyttet masser af bånd til igennem rusturen og introarrangementerne på universitetet. Mit hold var så heldige at få den dygtigste underviser, jeg nogensinde har haft; en ung professorinde fra New York, der både havde humoren og undervisningstalentet på plads, og som gik hen og blev en af de største inspirationskilder og indflydelser på mig i løbet af mit første år. Af hende lærte jeg at mestre abstrakt tænkning og at filtrere det til originale opgaver, og jeg lærte at stole på egne instinkter, hvad angik skriveprocessen, så topkaraktererne til min glæde fulgte mig videre på universitet.

Mine medstuderende, som jeg var så spændt på at lære endnu bedre at kende, medvirkede især til at gøre det første år til et eventyr. Jeg blev positivt overrasket over, hvor forskellige mine medstuderende var; der var litteraturinteresserede, skuespillere, musikere, filmproducenter, poeter, sportsfolk og så videre. Jeg blev dagligt inspireret til at fordybe mig i mine egne hobbyer, og jeg følte, at jeg var omgivet af folk, der forstod sig på at været passioneret omkring noget. Disse mennesker bidragede til nogle spændende faglige diskussioner på holdet. Iblandt dem fandt jeg foruden gode venner og veninder, nogle af mine bedste veninder, som jeg har grinet og grædt med og i fælleskab græmmet mig over omfattende opgaver.

Kaféen (eller Kæˈfeən, som stedet som en intern joke hedder, fordi det er skrevet fonetisk, hvilket der bliver gjort en del ud af på andet semester på engelsk) fortjener et afsnit for sig selv. Stedet ligner et loppemarked, fyldt med gammelt ragelse og møbler, der har set meget, meget bedre dage, og næsten hver mandag er Kaféen skyld i, at halvdelen af KUA lugter af øl. Men for mange studerende, inklusive undertegnede, symboliserer stedet et socialt samlepunkt, der er fyldt med gode minder fra kaffestunder med gode grin, fredagsbarer og fester med høj musik, dansen på bordene og drinks til den lyse morgen. Universitetet ville ikke være det samme uden Kaféen.

Der er så mange områder, som jeg ikke har berørt, men for at indlægget ikke skal blive uendeligt, vil jeg afslutte her. Som I nok kan fornemme af dette indlæg, har min studiestart og mit første år været en solskinshistorie, en dans på roser, et eventyr, som jeg ynder at kalde det gang på gang. Jeg har for nyligt fejret eventyret med en sommerhustur sammen med nogle af mine medstuderende, og jeg ser i dette øjeblik frem til atter at tage hul på et nyt semester i morgen. I mine øjne er det at være studerende ikke blot en beskæftigelse, men en livstil, der tilfører stor glæde i hverdagen, og jeg ser frem til mindst fire år endnu med denne livstil.