mandag den 31. december 2012

Whatever the new year will bring, I'm ready

Godt nytår, søde læsere! De sidste fem år har jeg ikke været hjemme nytårsaften. Jovist, har jeg spist middag med mine forældre nogle af årene, men jeg har altid været sammen med venner, når klokken slog 12 og der skulle hoppes ind i det nye år og drikkes boblevand. I år har vi nogle venner på besøg fra Rumænien, som ankom i går og skal være her til d. 3. januar, hvilket er rigtig hyggeligt. De skal holde nytår sammen med os herhjemme, og derfor har jeg, trods spændende invitationer til bl.a. et maskebal, besluttet mig for at afslå pænt og blive hjemme. Er helt sikker på, at det nok skal blive rigtig hyggeligt. Hvad skal I lave nytårsaften?

søndag den 30. december 2012

Nyt på bogreolen #25

Årets sidste Nyt på bogreolen-indlæg er klar! Jeg fået tre styks klassikere. Mrs. Dalloway af Virginia Woolf vandt jeg hos Arnold Busck til anmeldelse, og den er jeg så i gang med nu. Da vi skulle læse Room of One's Own af denne forfatterinde på mit 1. semester, fandt jeg ud af, at hun er en ganske genial. The Great Gatsby af Fitzgerald må jeg bare se at få læst - like yesterday (!) - og Three Men on the Bummel er fortsættelsen til Three Men in a Boat, som jeg læste og grinte mig selv ihjel over sidste år. De to sidstnævnte bøger er til dels købt for gavekortet til Adlibris.dk, modtaget til bloggertræffet hos Katja.





Mrs. Dalloway - Virginia Woolf
The Great Gatsby - F. Scott Fitzgerald
Three Men on the Bummel - Jerome K. Jerome

mandag den 24. december 2012

Falling snowflakes and open hearts





Det er jul, rigtig jul, med sne - dog i begrænsede mængder - i haven, og julepynt i vindueskarmene. Sidste jul holdte jeg i udlandet, denne holder jeg herhjemme. Forberedelserne til aftenens måltid er i gang og har været det det meste af dagen, og selvom om juleaften kun bliver holdt med de nærmeste familiemedlemmer, er der en spændt summen næsten til at tage og føle på. I anledning af dagen vil jeg derfor ønske jer alle sammen glædelig jul.

torsdag den 13. december 2012

Exam and The Hobbit

Jeg venter i åndeløs spænding på, at eksamensspørgsmålene til mit fag, Introduktion til Litteratur før 1800-tallet, bliver frigivet kl. 12.00 i dag. Har allerede en idé om, hvad jeg vil skrive om, men jeg vil ikke sætte mig fast på det i tilfælde af, at spørgsmålene ikke hænger sammen med min idé. Alt imens tænker jeg på Hobbitten, som jeg var inde at se på premiere i HFR 3D, hvor de kører med 48 i stedet for 24 billeder i sekundet.



Det var en super smuk film - ingen tvivl om det! Da jeg lige havde vænnet mig til den høje kvalitet, som kan virke lidt kunstig i starten, sukkede jeg flere over omgivelserne, blev fascineret af detaljerne ved skuespillernes fremtoning og nød igen at befinde mig den verden, Ringenes Herre i sin tid introducerede for mig. Musikken var som altid fænomenal, og jeg blev ligefrem ramt af gåsehud under dværgenes fællessang i begyndelsen. Wauw.


Jeg ikke har læst Hobbitten, og er derfor ude af stand til at udtale mig om bogen versus filmen, men uanset hvor meget jeg ønskede at forelske mig i filmen, faldt den til jorden med det vage plot og de udvandede replikker, der på ingen måde var skuespillernes skyld, da de spillede deres roller yderst fint. Trolde, der pudser næse i lommetørklæder, er simpelthen for tamt! Der blev gjort grin med for mange elementer, og jeg følte næsten, at jeg var gået ind i den forkerte biografsal og sad og så en Narnia-film (som jeg elsker, men som bare ikke er Tolkiens univers!).







Der vil nok være en del, som er uenige med mig i, at filmen er en skuffelse, men jeg forventede meget mere, end jeg fik, i hvert fald handlingsmæssigt, og jeg håber af den grund inderligt på, at de resterende dele af filmen bliver bedre. Meget bedre.

torsdag den 29. november 2012

Let's sail through the streets of Venice. Together.



I øjeblikket arbejder jeg meget, meget hårdt på at få sammenstøbt en fotobog fra min udvekslingstur til Italien i 2011. Jeg faldt over dette smukke billede i går, da jeg var ved at redigere billederne fra Venedig. Oh, sweet nostalgia.

onsdag den 28. november 2012

Shades from Sunglasses Shop

SunglassesShop.com spurgte mig, om jeg havde lyst til at anmelde et par af deres solbriller, hvilket jeg takkede pænt ja til. Af dem, jeg kunne vælge imellem, blev det følgende fine par fra deres eget mærke Nueu.


Lad mig starte med indpakningen. Jeg er virkelig, virkelig begejstret for, at der følger et solbrilleetui med, da jeg ellers har det med bare at proppe mine solbriller i tasken ... og så gå og frygte for, om de overlever dagen. Jeg har tidligere overvejet at gå ud at anskaffe mig et etui, men så er det også lige det der med at finde et, der passer. Det behøver jeg ikke tænke på med mine nye solbriller, da etuiet virker til at være designet specielt til brillerne størrelsesmæssigt. Det eneste problem, jeg har med det, er, at stoffet indvendigt fnulrer så meget, at det sætter sig overalt på solbrillen, så jeg gang på gang må pudse dem.

Selve solbrillerne virker til at være solide i både glas og stel. Endnu et plus. Jeg tog dem på en sjælden solskinsdag i november, og de er tilmed behagelige; ingen grimme mærker på næsen eller ømme områder ved ørerne, hvor nogle solbriller ellers har en tendens til at trykke. Og flotte er de jo. Det design, jeg har valgt det i, er ret casual, og jeg ser frem til, at de kommer rigtigt i brug til sommer.

Jeg må sige, at jeg alt i alt er meget positivt indstillet over for virksomhedens produkter og webshop, og jeg kunne sagtens selv finde på at købe endnu et par fra SunglassesShop.com i fremtiden.

fredag den 23. november 2012

Christmas wish

I kan måske huske, at jeg tilbage i juni måned, da jeg blev student, fik foræret et Canon EOS 600D af mine forældre. Nu har jeg dog fundet et ønske at smide på ønskelisten til jul, som ville være til stor hjælp for min foto-interesse - et såkaldt Gorillapod, som kan købes hos Coolstuff for 325 kr. Jeg er simpelthen vild med de mange muligheder, som Gorillapoden har, så man for eksempel slipper for slørede billeder, og samtidigt er det forholdsvis kompakt, så man kan tage det med sig alle vegne.

Coolstuff har generelt rigtig mange spændende ting, og hvis I mangler julegaveinspiration, kan I jo tjekke deres sjove julegaver ud med ting og sager i alle prisklasser.

tirsdag den 20. november 2012

Wonderbook event in Copenhagen

En lille overraskelse i form af en invitation til Wonderbook eventet i København landede for nogle uger siden i min indbakke. Jeg havde aldrig hørt før om Wonderbook, som er et nyt spil til PS3 udviklet af Sony, skaberne bag EyeToy. Det er en ny interaktiv måde at opleve bøger på igennem fjernsynet ved brug af spillekonsollen. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store gamer, men da jeg hørte ordet bøger involveret, tænkte jeg straks, at det kunne blive spændende. Og det var det helt sikkert også.




PR eventet blev afholdt i Valby hos Nordisk Film fredag d. 9. november. Kl. 12.00 blev jeg vist ind i et ventelokale med forfriskninger, hvor journalister, spilentusiaster og fotografer ventede spændt. Kvart over trådte vi ind i biografen, hvor tre inspirerende navne skulle holde oplæg om udviklingen af spil, bøger og meget andet; Russell - skaberen af wonderbook, Elisabeth Staksrud - Ph.D. i kommunikation og medier fra Havard University og Bob Stein - pioner inden for udviklingen af e-bøger. Det var tankevækkende at høre deres idéer om, hvad fremtidens bogoplevelse indebærer, om vi er ved at bevæge os helt væk fra den traditionelle bogform og hen mod noget langt mere teknologisk og interaktivt, og hvad konsekvenserne i så fald er.


Da oplæggene var færdige var der mulighed for at få et interview, se lokale børn spille, eller man kunne selv få lov til at prøve Wonderbook. Som noget helt særligt, fik alle deltagere en goodiebag med sig hjem fra eventet - Wonderbook: Book of Spells, lavet i samarbejde med J.K. Rowling (yes, I læste rigtigt!), og en PS3 Move Bevægelses-Controller. Jeg glæder mig som et lille barn til at få prøvet det.


søndag den 11. november 2012

Erin Morgenstern: The Night Circus

Originaltitel: The Night Circus
Forfatter: Erin Morgenstern
Serie: - 
Forlag: Doubleday
Sideantal: 387
Udgivet: 13-09-2011
Oversat til dansk: Nattens Cirkus
Læst på: Engelsk
Stjerner: 5/5

Som børn bliver Celia og Marco udvalgt til en troldmandsduel med Le Cirque des Rêves som deres arena, men ingen af dem kender hverken reglerne eller de fatale konsekvenser fuldt ud. Det er dog ikke kun deltagerne, men også folkene bag cirkuset, der bliver hvirvlet ind i en kontinuerlig magtkamp, som bliver langt mere kompliceret, da Celia og Marco indleder en romance ud over det sædvanlige.

You sit on the wall, turning your black stone over and over in your fingers.
The stillness of the tent becomes a quiet melancholy.
Memories begin to creep forward from hidden corners of your mind. Passing disappointments. Lost chances and lost causes. Heartbreaks and pain and desolate, horrible loneliness.
Sorrows you thought long forgotten mingle with still-fresh wounds.
The stone feels heavier in your hand.
When you drop it in the pool to join the rest of the stones, you feel lighter. As though you have released something more than a smooth polished piece of rock.

The Night Circus er ikke en bog, der blot skal læses; den skal opleves! Mens nogle telte vækker dine sanser, vækker andre dine følelser. Og så er der de helt særlige telte, der vækker dine drømme. Hvor ville jeg dog ønske, at der virkelig fandtes et sted som Le Cirque des Rêves, Drømmenes Cirkus. Alle de fascinerende karakterer, som Erin Morgenstern har skabt, spiller en betragtelig rolle i duellen imellem Celia og Marco, og jeg finder det vidunderligt, hvordan intet er ligegyldigt, og alt flettes sammen til noget helt og aldeles magisk og originalt. 

Plottet følger to handlingsforløb, der udspiller sig med nogle års mellemrum, og selvom den er kronologisk opbygget, springer den meget frem i tid, så man nogle gang skal holde tungen lige i munden for at følge med. Fortællingen kræver desuden tålmodighed af læseren, og med det mener jeg, at det engang imellem er nødvendigt at stoppe op og tygge på de filosofiske idéer, Erin Morgenstern fremsætter. For dem er der mange af. Til at begynde med syntes jeg, at historien var lidt langsom i optrækket, men så snart jeg havde accepteret, at bogen bygger mere på atmosfære end spænding, kunne jeg nyde den i ro og mag. Og jeg kan med det samme sige, at det ikke er sidste gang, jeg åbner den.

Længe før, jeg påbegyndte The Night Circus, fulgte jeg trofast med på Erin Morgensterns blog, hvor hun hver fredag poster en såkaldt Flax-Golden Tale: en kort fortælling på ti linjer, inspireret af et billede. På baggrund af disse eventyrlige indlæg, vidste jeg på forhånd, at jeg ville komme til at elske The Night Circus, og imens jeg læste romanen kunne jeg endda drage paralleller til hendes Flax-Golen Tales, som enten virker til at have inspireret romanen eller være udsprunget deraf.

mandag den 5. november 2012

Nyt på bogreolen #24

Min stakkels bogreol har fået lidt mere at bære på - dog kun tre bøger, og Leaves of Grass af Walt Whitman er en tynd sag. Jeg stiftede bekendtskab med forfatteren i mine litteraturtimer på universitetet, hvor jeg blev grebet af hans skæve, men smukke poesi, selvom jeg normalt ikke er så meget for den slags. Beautiful Creatures af Kami Garcia & Margaret Stohl er vundet, og Indretning og Moderne Design af Francisco Asensio Cerver er købt billigt i Bog & Idé's udsalg. Jeg holder af at blive inspireret af indretning og design til den dag, jeg skal have mit eget sted, og bogen indeholder både et utal af billeder og korte tekster om indretningsmuligheder.








Leaves of Grass - Walt Whitman
Beautiful Creatures - Kami Garcia & Margaret Stohl
Indretning og Moderne Design - Francisco Asensio Cerver

søndag den 4. november 2012

Save your sunny memories for a rainy day

 USB stik er en fantastisk opfindelse; hvis uheldet skulle være ude at ens computer stillede træskoene eller blev stjålet, er det rigtig smart at have backup af sine ting.

USBshoppen.dk var så søde at sponsorere et USB stik til anmeldelse, og jeg er fuldt tilfreds med produktet. Designmæssigt er det enkelt og praktisk, da det kan fastsættes til et nøglebundt eller lignende, så man kan have det med sig til hver en tid. Jeg vil i hvert fald bruge det flittigt. Inde på deres hjemmeside findes både standard USB stik som vist på billederne, og nogle finurlige slags i form af bl.a. is, burgere og guldbarer. I like!

mandag den 29. oktober 2012

Once upon a time season 2

For ca. en måned siden startede Once Upon a Time sæson 2, men først i går tog jeg mig sammen til at se de nye afsnit. Det var skønt at have så mange episoder til gode, og i dag kom episode 5. Yay! Mit yndlings afsnit indtil videre har dog været episode 4, The Crocodile, med to af mine favorit karakterer, Rumpelstiltskin og Belle. Sæsonstarten har generelt været awesome bl.a. fordi nogle af de ting, jeg undrede mig over i sæson 1, er blevet besvaret - såsom mysteriet bag de lysende menneskehjerter. Og så er der kommet en masse nye og spændende karakterer på banen. Hvis I ikke kender serien, må I straks gå i gang med at se den! :D


torsdag den 25. oktober 2012

Put the sun on my check, please.

Selvom vi er uden for solbrillesæsonen, kan vi alligevel drømme godt os væk til sol, sommer og strand - alt sammen oplevet igennem et par smukke solbriller. Vi kan desværre ikke få de første tre ting til at komme til os, men sidstnævnte kan erhverves på Sunglassesshop.com. Hjemmesiden har produkter i alle prisklasser, så der burde være noget for enhver smag og pengepung. I forbindelse med mit lille samarbejde med forretningen vil jeg vise jer et par af produkterne, som jeg på ingen måde ville have noget imod, hvis de lå under juletræet til december.



Første par, andet par, tredje par.

torsdag den 18. oktober 2012

Vacation and then again ... not really.

Jeg har efterårsferie denne uge, men hvis I følger mig på Twitter, ved I højst sandsynligt, at jeg siden i mandags har siddet og kogt over mit midterm essay, der drejer sig om Sonnet 12 af William Shakespeare. Yes, en uges opgaveskrivning kaldes åbenbart ferie på universitet! Herudover skal jeg have læst Hamlet færdigt og analyseret det løbende. Alt sammen er til på mandag. Fml.


I dag har jeg dog taget en pause fra skrivningen, da jeg skulle til læsegruppemøde inde i København. Vores læsegruppemøder er altid 49% arbejde og 51% hygge, hvilket er helt i orden, da vi på nuværende tidspunkt ikke har noget obligatorisk arbejde, men derimod selv kan tilrettelægge, hvad vi har lyst til at lave, når vi mødes. I morgen har jeg en aftale om formiddagen med en veninde, og så skal jeg til fest med klassen om aftenen, så jeg regner heller ikke med, at der bliver skrevet det store på mit essay. (Min samvittighed peger fingre ad mig lige nu og beder mig om at få skrevet på det lidt i aften, fordi Shakespeare og tømmermænd nok er en dårlig blanding på lørdag). Men men men, lidt sjov og ballade skal der jo være plads til, og jeg har trods alt siddet og arbejdet i timevis på mit essay hele ugen.

Hvad har I brugt jeres ferie på (hvis I da vel at mærke har ferie)?

mandag den 15. oktober 2012

E. L. James: Fifty Shades - Fanget

Originaltitel: Fifty Shades of Grey
Forfatter: E. L. James
Serie: Fifty Shades #1
Forlag: Vintage
Sideantal: 385
Udgivet: 26-05-2011
Oversat til dansk: Fifty Shades - Fanget
Læst på: Dansk
Stjerner: 1/5

Da den uskyldige Anastasia Steele møder forretningsmanden og millionæren Christian Grey, bliver hun draget ind i en forførende livsstil af bløde og hårde grænser. Et forhold med Mr. Grey indebærer ikke kun dyre gaver og helikopterture, men også en kontrakt, Det Røde Smertekammer og en ridepisk. Christian har en dyster fortid, som stadig ikke har sluppet sit tag i ham, og Ana må gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå i kærlighedens navn.

"Du er sikret nu, og du kan ikke flygte," hvisker han. "Træk vejret, Anastasia," tilføjer han blidt. Han rækker op og kærtegner min kind, lader sine lange fingre løbe ned til min hage, som han tager fat om med sin tommel- og pegefinger. Han læner sig frem og planter et kort, kysk kys på min mund, der gør mig helt ør, og hele mit indre trækker sig sammen af den pirrende uventede berøring af hans læber.

Indrømmelse. Jeg hoppede på det store hype, der var omkring denne bog, men efter at have læst Fifty Shades - Fanget, ville jeg ønske, at jeg ikke havde gjort det. Jeg var bekendt med forhistorien bag bogen; at den startede som en Twilight fan fiction, der blev så populær, at den endte med at blive udgivet, så parallellerne til Stephenie Meyers verden kom ikke som nogen overraskelse for mig. Og det var da heller ikke disse paralleller, der generede mig.

Det var derimod det triste sprog og de utallige gentagelser, der var så forstyrrende, at de fjernede mit fokus fra plottet, der i forvejen var vagt. Udtrykket "Jeg rødmer ... " blev anvendt pinligt mange gange - op til 2-3 gange på én side - bare for at give et konkret eksempel, og der var intet ved hverken plottet eller personerne, der gjorde, at de som sådan skilte  sig ud, bortset lige fra  S/M-forholdet.

Med hensyn til det, så brugte E. L. James mere tid på at beskrive deres seksuelle forhold (der dog ikke var præget så meget af S/M) end at besvare det tonsvis af spørgsmål, der opstod eksempelvis vedrørende Christians fortid, som på nogle punkter virkede til at være omdrejningspunktet for historien. Knap så vigtigt for historien var bipersonerne, som halvvejs røg ud på sidelinjen, for så næsten aldrig at blive set igen. Say what? Det virkede på mig, som om forfatterinden fandt dem for ligegyldige i forhold til erotiske aspekt, at hun ikke gad at skrive om dem mere.

Som I nok kan forstå på det hele, har jeg svært ved at begribe, hvordan romanen er blevet så populær. Men ikke desto mindre var der et par småting, der fungerede såsom spørgsmålet om grænser. Forelskelse og kærlighed skubber til grænser, men de vil altid være der, og på et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at trække dem op og tage stilling.

søndag den 14. oktober 2012

A wonderful day with people 'n' literature

I lørdags var jeg til mit andet bloggertræf hos den søde Katja, der endnu engang lagde hus til et arrangement i litteraturens tegn. Eftermiddagen lagde ud med en velsmagende frokost efterfulgt af en masse hjemmelavede lækkerier, hvor alle de glade bloggere snakkede og morede sig. Senere fik vi et besøg af Helle fra forlaget Valeta og forfatteren bag Mediatropolis, Freddy E. Silva. Besøget var rigtig interessant; såvel oplæggene som den efterfølgende snak om blogging og bøger, og for en forfatterspire som mig, der desuden drømmer om en fremtid i forlagsbranchen, var jeg enormt begejstret for besøget.  Dagen var helt og igennem vellykket, så jeg vil lige have lov til at sige tusinde tak til alle de herlige mennesker, der deltog, for en super oplevelse. Forhåbentlig ses vi alle igen i 2013.

Vi blev atter overøset med bøger og andre godter fra de gavmilde forlag og andre sponsorer. 

Først et stort tak til Moviezoo.dk for gavekortet på 200 kr. og til Adlibris.com for gavekortet på 50 kr. De skal nok blive brugt godt.

Jeg klapper i mine små hænder over bøgerne fra følgende forlag, der også skal have KÆMPE tak:

Mediatropolis - Freddy E. Silva (Valeta)
Kolonien - Pierre Robert (Valeta)
Miraklets Fald - Christian Reslow (Valeta)
Angel - Lee Weatherly (Carlsen)
Forbandede mødom - Sarah Engell (Carlsen)
Matched - Ally Condie (RosinanteFacebook, nyhedsbrev)
Solbarnet - Kasper Hoff (Facet, Facebook, blog)
Heksejagt - Kim Harrison (Tellerup)
Pretty Little Liars 1-4 - Sara Shepard (Politikens Forlag)
Slide - Sara Shepard (Politikens Forlag)
En flænge i himlen - John Green (Politikens Forlag)
Delirium - Lauren Oliver (Politikens Forlag)
Divergent - Veronica Roth (Alvilda)
Drømmehjerte - Cecilia Samartin (Bazar)
Senor Peregrino - Cecilia Samartin (Bazar)
Hotellet på hjørnet af bitter og sød - Jamie Ford (Bazar)
Vinter i Madrid - C. J. Sansom (Bazar)
Ildenglen - Laini Taylor (Bazar)
Alice Bliss - Laura Harrington (Mrs. Robinson)
Satans Rede - Lone Madsen (Skriveforlaget)
Begå selvudvikling. Læs og lev bedre - Nikolaj Hansted (Skriveforlaget)
Familien Tides hemmeligheder - Hannah Richell (Forlaget Punktum)
Metusalem - Flemming Dyrbye (Siesta)
Samadhi - Lars Damkjær (Siesta)
Jaja jeg skal nok redde jer - Når jeg lige har drukket min rom & cola - Lotte Skou Hansen (Siesta)
Ti lektioner i lyst - Benedicta Söderberg (C&K forlaget)
Gadefejeren - Elliot Perlman (Hr. Ferdinand)
Jagten - Ryan David Jahn (Hr. Ferdinand)
Manden der ikke var morder - Hjorth og Rosenfeldt (Hr. Ferdinand)
Guld - Chris Cleave (Hr. Ferdinand)
Pantomime - Annika von Holdt (Lindhardt og Ringhof)
Privat skov - Nanna Goul (Lindhardt og Ringhof)
Som brødre vi dele - Lisbeth Brun (Gyldendal)
American Pie (People's Press)

torsdag den 11. oktober 2012

Tell me I'm your national anthem


Lanas del Reys bittersøde, hypnotiserende toner fylder min hverdage, der udelukkende drejer sig om mit nye liv som universitetsstuderende i øjeblikket. Jeg er lykkelig, og jeg føler mig på nogle punkter som et spritnyt menneske, muligvis på grund af de mange vidunderlige mennesker, jeg tilbringer min tid med.

lørdag den 29. september 2012

Laini Taylor: Ildenglen

Originaltitel: Daughter of Smoke and Bone
Forfatter: Laini Taylor
Serie: Daughter of Smoke and Bone #1
Forlag: Little Brown & Company
Sideantal: 417
Udgivet: 27-09-2011
Oversat til dansk: Ønskekræmmerens datter - Ildenglen
Læst på: Dansk
Stjerner: 4/5

Karou har altid vidst, at hun er anderledes. Og ikke kun, fordi hendes hår er blåt, og hendes fritidsarbejde består af at indsamle tænder for kimæren Sulfur. Men fordi hun er plaget af spørgsmålet om sin fortid, der har været tilsløret af hemmeligheder, så længe hun kan huske tilbage. For at finde sin plads i livet, har Karou brug for først at vide, hvem - og hvad - hun egentligt er.

Spørgsmålene begynder langsomt at blive besvaret, da hun ved et tilfælde opdager, at en endeløs krig imellem engle og kimærer, udkæmpes på den anden side af døren i Sulfurs butik. Endnu mere kompliceret bliver det, da hun møder Akiva, en engel og en fjende, der får hendes hjerte til at banke på en helt ny måde.

Tåbe.
Og hvad havde han set eller troet, han havde set? Et glimt af en fortid, der aldrig kunne komme tilbage - en skygge af den pige, der engang for længe siden havde lært ham nåde, blot for at opleve, at hendes egen skæbne ophævede al den mildhed, hun havde lært ham? Han havde troet, at den sidste gnist af nåde var død i ham nu, men han havde ikke kunnet få sig til at dræbe pigen. Og så det uventede: hamsaerne.
Et menneske mærket med djævelens øjne!
Hvorfor?

Jeg er solgt. Laini Taylor har skabt en fantasifuld verden - eller rettere flere parallelle verdener - som jeg absolut ville elske at dykke dybere ned i og udforske. Siden jeg læste Philip Pullman's His Dark Materials trilogi har jeg været stor fan af fantasy, der inddrager parallelle verdener, og Ildenglen byder på rejser igennem den virkelige verdens juveler såsom Prag og den anden verdens fascinerende steder såsom kimære-byen Loramendi. Alle miljøer er beskrevet med stor indlevelse.

Den stereotype forestilling om kimærer og engle, man måtte have, bliver sat på prøve i Ildenglen, da kimærerne ikke er udelukkende onde og englene udelukkende gode. Rollerne er i mange tilfælde byttet om. Jeg er desuden glad for, at forfatterinden beskriver krigen fra begge sider, fordi det giver en følelse af autenticitet på trods af de mange fantastiske elementer.

Næsten hver eneste karakter har en original historie, og jeg blev gentagende gange overrasket over, hvordan det hele hang sammen. Eksempelvis forholdet mellem Karou og Akiva virkede så ligetil, men viste sig at være langt dybere, og som først blev rigtigt spændende længere inde i fortællingen. Med et brag af en cliff-hanger slutningen blev jeg efterladt med åben mund, hungrende efter en fortsættelse. Denne serie har et kæmpestort potentiale, som jeg håber, den vil indfri i fortsættelserne.

torsdag den 27. september 2012

Nyt på bogreolen #22

Jeg skammer mig over at være blevet så ekstremt dårlig til at opdatere, men jeg har hverken haft tid eller overskud grundet min studiestart, der har bestået af både en masse studieforberedelse, sociale arrangementer og følelsesmæssige rutsjebaneture. Jeg satser stærkt på, at nu hvor jeg har fået et indtryk af, hvor meget tid, der skal sættes af til de forskellige aktiviteter, at jeg får skrevet nogle flere indlæg. Btw, fik jeg mit kørekort i dag. Yay. :D

Her er nogle (og jeg skriver nogle, fordi jeg har planlagt at vise jer de andre bøger I en anden sammenhæng!) af de nye bøger på bogreolen og et signeret postkort fra Jennifer Laurens, forfatterinden af Grace Doll. Alle tre bøger er vundet. Throne of Glass valgte jeg blandt alle nye udgivelser i august - ih, hvor jeg glæder mig til at læse både den og Fifty Shades - Fanget! Castles on the Sand er forresten også signeret, hvilket I kan se på det andet billede. (En anden ny bog, der ikke er med på billedet, er Hamlet af Shakespeare, men jeg syntes ikke, den passede ind, da det er en studiebog.)




Fifty Shades - Fanget - E. L. James
Throne of Glass - Sarah J. Maas
Castles on the Sand - E. M. Tippetts

onsdag den 5. september 2012

I'm the exception and you know it

Så får I lige et smugkig på min foreløbige bunke af studiebøger, jeg har ofret ca. 2500 kr. på. Det er dyrt at være studerende, skulle jeg hilse at sige! Og så ville jeg bare lige fortælle, at jeg har haft en skøn studiestart, og jeg elsker, elsker, ELSKER studielivet. I morgen har jeg en fridag, hvor jeg vil få læst op på den tonsvis af forberedelse, som jeg allerede har for.


torsdag den 30. august 2012

You stole my heart, now I'm gonna steal yours

Det skal ikke være en hemmelighed, at der foregår en masse - som i en MASSE - i mit liv lige i øjeblikket. Som I nok ved, blev jeg i sidste måned optaget på engelsk-uddannelsen på Københavns Universitet. De sidste to uger er forløbet med en masse hyggelige introdage og en fænomenal rustur i selskab med min årgang og en håndfuld skøre tutorer. Desuden er jeg ved at tage mit kørekort, og i går bestod jeg min teoriprøve med 0 fejl, hvilket er ret overraskende, da alt det med biler ikke er min stærkeste side. Jeg er inde i en periode, hvor livet føles helt og igennem vidunderligt trods søvnmangel og en masse ubesvarede spørgsmål med hensyn til min fremtidige boligsituation.

Jeg vil inderligt gerne opdatere bloggen ligeså hyppigt, som jeg plejer, men jeg tvivler på, at jeg får tid til det, da mit studie begynder på mandag. På grund af mit nye skema blev jeg denne uge nødt til at opsige mit dejlige fritidsarbejde som piccoline efter ca. 4 år, så I kan nok forstå på det hele, at jeg får en ret presset hverdag fremover mest af alt, fordi jeg pendler frem og tilbage imellem hjemmet og universitetet. Dette stjæler dagligt ca. 2½ time af min tid. Oveni det kommer selvfølgelig al forberedelsen til timerne FORUDEN det hav af sociale aktiviteter på EnGeRom, som jeg ynder at tage del i (EnGeRom er instituttet for Engelsk, Germansk og Romansk).

Der skal nok stadigvæk komme boganmeldelser i ny og næ, som der hele tiden har gjort, men indlæggene indimellem disse bliver færre. Jeg håber, at I kan bære over med mig og eventuelt krydse fingre for, at jeg på et tidspunkt får mere tid at gøre godt med. I skal vide, at jeg værdsætter hver eneste søde læser og kommentar, og begge dele giver mig mod på at fortsætte skriverierne.

fredag den 24. august 2012

Blog tour: Grace Doll by Jennifer Laurens (interview & giveaway)

Welcome to this stop of the Grace Doll blog tour! I have an interview with the author of the book, Jennifer Laurens, and a giveaway for all of you today, which I hope you'll enjoy.


Grace Doll had everything a girl could want: Fame. Fortune. Beauty.

Everything except, of course, her freedom. So when a powerful movie producer forces an experimental treatment on Grace--one that's purported to make beauty immortal--she stages her own death to escape him.

With the help of trusted friends, Grace slips into hiding. She's forever flawless, forever young and forever pursued by her past.

But when a stranger arrives on her doorstep, holding the key to a life she thought she'd left behind, Grace must decide between the safety she's known... and embracing the role she was born to play.





Interview with Jennifer Laurens


Grace Doll is a famous actress and I couldn't help but think of Marilyn Monroe while reading the book, since there are so many theories about her life and death. Was Grace's character inspired by the life of any Hollywood star in particular? 
Hollywood's always been an interest of mine -- made more keen by working in the business. I've read many biographies and Marilyn, Shirley Temple, Mommie Dearest, Grace Kelly were all fascinating. I'd have to say that where none were the direct inspiration for Grace Doll, there were aspects of the actresses lives that provided fictional details such as Louis B. Mayer had an extensive, elaborate "cottage" built for Shirley Temple ( as her dressing room ) that I borrowed from for Rufus Solomon building Grace a "cottage" on the studio lot.

In the beginning of the book we follow Grace's point of view, but later on we change to Brenden's. How come you chose to write the book this way? 
The story is both of theirs---two people brought together by the one man who linked them both: Brenden's father. It was a creative challenge I wanted to take on as well.

Rufus Solomon is described as a monster. His love for Grace is sick and I wouldn't want to meet him in a dark alley. Are there any redeeming qualities about him at all? 
None in this part of the story, no. 

If Grace Doll was made into a movie, who would you like to play Grace? 
An actress who could capture the fine nuances of her years but retain her innocence and youth, captured at seventeen. 

Do you have any tips for aspiring writers? 
Stay true to your muse whatever it is. If you try to write commercially but your heart is Literary, you're going to dislike writing and dislike yourself for selling out. Find your path, or do like so many of us indies do: CREATE your own path. :)


A big thanks to Jennifer for taking the time to answer the questions for this wonderful interview!


Giveaway (INT)



Jennifer Laurens will be giving away an awesome grand prize; a SIGNED copy of Grace Doll and red carpet swag. To participate fill in the Rafflecopter form below.


a Rafflecopter giveaway

tirsdag den 21. august 2012

A little surprise



Jeg var så heldig at vinde et signeret bogmærke af forfatterinden bag Remembrance, Michelle Madow. Jeg har endnu ikke læst bogen, der er inspireret af Taylor Swifts Love Story sang, men jeg har helt sikkert planer om det. Læs mere om bogen: HER.

Og så til lidt info om bloggen. Bloggen bliver ikke opdateret igen før på lørdag, da jeg tager på rustur fra onsdag - fredag med mine søde medstuderende og de fjollede tutorer, som jeg mødte nogle af i går. Det kan ikke beskrives, hvor meget jeg glæder mig.

søndag den 19. august 2012

Nummer 5 & nummer 5

Sabrina taggede mig for nyligt i en hyggelig bloggerleg, men jeg har været lidt længe om at poste billedet.

Reglerne for bloggerlegen er:
1. Find din mappe med billeder på computeren
2. Vælg mappe nr. 5
3. I den mappe finder du billede nr. 5
4. Smider det på din blog, med en beskrivelse
5. Derefter tagger du 5 andre bloggere til at være med til denne leg

Her er mit billede af en lille, fin sommerfugl, der sad foran huset.


Jeg har bemærket, at de fleste bloggere er blevet tagget, så jeg har valgt at droppe den sidste regel. Sorry.

onsdag den 15. august 2012

Nyt på bogreolen #21

Tre smukke, nye bøger pryder nu min bogreol. I går fik jeg at vide, at jeg havde vundet Ildenglen af Laini Taylor til anmeldelse hos Arnold Busck, og jeg modtog den allerede i dag. Dejligt. The Night Circus af Erin Morgenstern har jeg sådan set villet læse næsten lige siden, den udkom - jeg ved bare, den er fantastisk - og havde oprindeligt bestilt den for læææænge siden over Amazon sammen med den nye sæson af Gossip Girl, så den er først blevet sendt af sted her for nyligt. Til sidst er der Grace Doll af Jennifer Laurens, som jeg er halvvejs igennem. Jeg læser den i forbindelse med min første blog tour nogensinde, og bogen kommer først på gaden d. 20. august 2012.


Ildenglen - Laini Taylor
The Night Circus - Erin Morgenstern
Grace Doll - Jennifer Laurens

mandag den 13. august 2012

Macbook sleeve

Det er nu ved at være noget tid siden, jeg modtog mit nye Macbook sleeve fra en sælger på Ebay. Jeg ønskede mig et pænt og anderledes sleeve, som ikke var alt for dyrt, men i god kvalitet. Herhjemme koster sådan en sag ca. 250-400 kroner, og mange af dem fås kun enkeltfarvede eller med tacky mønstre, så da jeg efter megen søgen fandt det fine sleeve med en antydning af eventyr over sig til ca.130 kr. inkl. fragt, måtte jeg simpelthen bare ha' det.



Det skal lige siges, at det er mit første køb over hjemmesiden, som jeg desværre har været lidt skeptisk med at bruge. Normalt shopper jeg en hel del over nettet, men Ebay er jo lidt anderledes, fordi mange af varerne kommer fra private sælgere. Eftersom pengetransaktionerne for det meste foregår over PayPal er det ret sikkert at indtaste sine kortoplysninger, og samtidigt kan man jo altid kigge på vurderingerne af den enkelte sælger, før man køber noget fra vedkommende. Men min handel forløb gnidningsfrit, og varen blev afsendt samme dag, som jeg købte den, så i går fik jeg mod på at byde på nogle flere varer til ingen penge derinde.

fredag den 10. august 2012

Patrick Leis: Camp 41 - Reservatet og Heksehammeren

Originaltitel: Camp 41 - 1. del: Reservatet og 2. del: Heksehammeren 
Forfatter: Patrick Leis
Serie: Necromedic #2 og #3
Forlag: Facet
Sideantal: 256 og 187
Udgivet: 31-05-2011
Læst på: Dansk
Stjerner: 4/5

Da man fandt en kur imod mongolisme, kendte man ikke til den største bivirkning. Personerne døde, men kun for at genopstå kort tid efter som zombier, der ikke veg tilbage for at spise hverken familiemedlemmer eller fremmede. Dette var begyndelsen på Svøben; en endeløs hær af zombier med kun ét formål - at sprede smitten! 

Siden Svøben brød ud for nogle år tilbage, har folk levet i militærstyrede camps. Lomis er bare en af de mange unge i Camp 41, der er vokset op uden forældre, og som tiden går, begynder hun at tvivle på, om militæret nogensinde vil få situationen under kontrol. Livet i campen bliver mere uudholdeligt dag for dag, og som madrationen bliver mindre, og folks håb daler, opstår en splittelse blandt beboerne, der er ligeså farlig som zombierne uden for hegnet.


At blive skør var en fare som Jason tog særdeles alvorligt og specielt her på det sidste havde han i stigende grad bemærket, hvordan frygt og tab begyndte at æde flygtningene op.
Nætterne genlød af skrig, stadig flere vandrede rundt med tomme blikke og hængende skuldre og langsomt begyndte civilisationens tynde fernis at slå revner.
Camp 41 - Reservatet er sammen med Camp 41 - Heksehammeren en del af Necromedic sagaen, men de to bøger kan læses som en "selvstændig bog". Jeg var så heldig at modtage Camp 41 til bloggertræffet hos Eeyorenyk af forlaget Facet. I anmeldelsen har jeg valgt at slå 1. del: Reservatet og 2. del: Heksehammeren sammen, da de er mere eller mindre én historie opdelt i to.

Jeg er en sucker for zombie film, men da jeg påbegyndte læsningen af Camp 41 - Reservatet, gik det op for mig, at jeg aldrig havde læst en rendyrket bog om zombier før. Patrick Leis tager læseren med til en ubarmhjertig verden, hvor de levende døde er i overtal, og Danmark, som vi kender det i dag, for længst er gået til grunde. Jeg skuttede mig, da soldaterne tog på missioner i Fjendeland, mens jeg følte med de sultende og mismodige stakler fanget bag hegnet i Camp 41.

Bogen er barsk, der grænser til ulækker, men den er også spændende og interessant med sine mange moralske og etiske spørgsmål om, hvor langt det er tilladt at gå for at overleve. Patrick Leis skildrer til perfektion, hvad desperation kan gøre ved folk, og hvordan mennesker i sidste ende bliver til dyr, når deres basale behov forsømmes.

Forfatteren er god til at beskrive situationen, fordi han netop kommer rundt om samtlige roller; soldaten, politikeren, lægen, den lille pige, outsideren, lederen, kujonen, psykopaten, den religiøse fanatiker, syndebukken og så videre. Der er illustrationer af vigtige karakterer, hver gang måneden skifter, hvilket passer udmærket med de billeder, jeg havde dannet mig af dem, mens jeg læste. Der er dog ikke den traditionelle kapitelinddeling, men derimod bare korte afsnit, der skifter synsvinkel, hvilket tilfører et actionpræget tempo. Jeg havde nogle ubesvarede spørgsmål vedrørende bl.a. udlandets rolle, som jeg manglede svar på for at give bogen den sidste stjerne, men ikke desto mindre var jeg vild med Patrick Leis' fortælling! Jeg vil beskrive Camp 41 som en blanding af Fluernes Herre, Resident Evil og Dawn of the Dead.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...